Vis menu Søg

142 Fjældstauan

Fjældstauan

- Øens første Vandrerhjem

Bornholm er den landsdel i Danmark, der i de seneste godt 50 år har været bedst dækket med vandrerhjem, eller som det hed i sin tid "ungdomsherberger".

 
I 1925 oprettede Rektor Hartvig Møller sin ejendom "Fjældstauan" i Paradisbakkerne som Bornholms og Danmarks første uofficielle vandrerhjem, idet han ud fra et idealistisk synspunkt stillede dette prægtige feriehus til fri afbenyttelse for spejdere, skoleelever og anden ungdom på vandreture her på øen.
Fjældstauan bygget på det blottede grundfjeld. Foto tilhører Erik Lind
I dag er "Fjældstauan" et privatejet sommerhus, men for 50 år siden kunne man ved ankomsten til Nexø hente en nøgle hos en en avlsbruger på Åsen, og hos ham blev nøglen igen afleveret med et "Mange Tak" for lån som eneste betaling for et husly, der i sig selv ved sin beliggenhed og indretning havde været en oplevelse.
 
Fjældstâuan ligger ved Rød rute, og på det fritliggende grundfjeld umiddelbart vest for huset bemærker man den riflede nærmest vaskebrædtagtige overflade, der er så karakteristisk for Paradisbakke-Granit, også kaldet Paradisbakke-Migmatit.
 
Naturvejleder Erik Lind har i sin flotte bog: "Kom med i Paradiset" undersøgt husets forhistorie og skriver, at det er bygget i 1913 af værten på Højskolehotellet i Nexø, Klyver-Hansen.
 
Han havde til hensigt at drive beværtning i disse enestående omgivelser med den helt fantastiske udsigt.
 
Han ville satse på de tyske turister, der i større og større tal var kommet til øen siden slutningen af 1800-tallet.
 
Men, men. Da 1. Verdenskrig brød ud i 1914 hørte turiststrømmen op, og Klyver-Hansen fik aldrig åbnet sin beværtning.
 
Huset lå herefter tomt indtil, Rektor Hans Hartvig Møller havde samlet penge sammen og kunne overtage det og stille det til rådighed for sine elever fra Gammel Hellerup Gymnasium på sommerferie i disse eksotiske omgivelser.
Udsigt fra Fjældstauan i den første tid inden skoven voksede op og lukkede sig omkring huset
Kigger man på en frisk brudflade af granitten ser man de lyse og hårdere striber ligge som "vaskebrædt-agtige" bånd i den mørke grundmasse
Fjældstauan i en nyere udgave
Fjældstauan
Hans Hartvig Møller med gæster
Bautasten ved Fjældstauan
Fjældstauan i dag
Paradisbakke-migmatit