Vis menu Søg

148 Ellesmyr - Lindsvej

Ellesmyr - Lindsvej

- Cykelvej gennem Højlyngen

Vejen gennem Paradisbakkerne fra Plantagevej i vest til Oksemyrvej i øst er af nyere dato og indgår for størstepartens vedkommende i det regionale cykelstinet fra Rønne til Nexø, den regionale rute 22.

 
Hele strækningen i Paradisbakkerne er asfalteret og meget behagelig at cykle på, idet man tit finder læ for vinden ude i de åbne landskaber.
 
Og så er der mange muligheder for at besøge de forskellige seværdigheder i bakkerne - netop med udgangspunkt fra Lindsvej.
 
Ellesmyr - en sommerdag i 2021
Vejen går under betegnelsen Lindsvej, og Naturvejleder Erik Lind har i sin fremragende bog: "Kom med i Paradiset" forsket lidt i baggrunden.
 
Sagen er den, at formanden for Ibsker Husmandsplantage ved generalforsamlingen i december 1959 kunne meddele, at "vejarbejdet nu er gennemført fra vest til øst".
 
Arbejdet med vejen startede allerede i 1930'erne, og da formanden under det meste af byggeriet hed Laurits Lind, kom vejen naturligt til at hedde "Laurits Lindsvej" eller bare Lindsvej
Ellesmyr-stenen - en vandreblok bragt her til af isen - en af øens største fritliggende stene
På et tidspunkt foretager vejen et "hårnålesving" omkring en mose dybt under vejniveau. Det er Ellesmyr, og navnet lyder den på grund af dens forekomst i den daværende Højlyngen som en myr, omvokset af elletræer.
 
Myren ligger nu som tidligere i bunden af den sprækkedal, der som Tamperdal kan spores helt ud til kysten ved Listed. 
Ellesmyr har en veludviklet hængesæk med forskellige arter af Sphagnum - tørvemos
Ellesmyr har som andre af Højlyngens vandsamlinger et relativt tykt "tæppe" af tørvemos - Sphagnum, og det er i dette man finder den karakteristiske kødædende plante Rundbladet Soldug.
 
Tryk her og læs om Rundbladet Soldug i NOVANA, Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Naturs overvågning af danske tørvemoser.
 
Ellesmyre-stenen, en af Højlyngens store vandreblokke - efterladt af isen for mere end 25.000 år siden

En af øens helt store vandreblokke finder man i kanten af vejen på skråningen ned mod myren, om vinteren omgivet af visne ørnebregner, om sommeren næsten dækket af opvoksende bregner.

 

Lindsvej er udlagt som cykelvej - den direkte forbindelse mellem øens to store byer Nexø og Rønne
Ellesmyr-stenen ved Ellesmyr april 2020
Ellesmyr - i sprækkedalen, der mod nord fortsætter som Tamperedal
Ellesmyr - en højlyngsmose omgivet af plantage med Rødgran og Rødbøg
Ørnebregner ved Ellesmyr
En bog, der er god at blive klog af!
Tørvemos, Blåbær og Hedelyng i kanten af Ellesmyr
Hængesæk med Soldug, Kæruld og Kragefod
Rundbladet Soldug i Sphagnumtæppet i Ellesmyr
Rundbladet Soldug og Vandnavle vokser i Sphagnum-tæppet i kanten af Ellesmyr
Hængesæk med Sphagnum er en beskyttet naturtype og overvåges i NOVANA, Det Nationale Overvågningsprogram for Vandmiljø og Natur
Orangekantareller i skovbunden ved Ellesmyr
Byjlenbær - Blåbær - på skråningerne ned til Ellesmyr