Vis menu Søg

207 Grønnevad

Grønnevad

- Tørst

Grønnevad er et tidligere vad over Øleåen i den del af Højlyngen, der blev tildelt Poulsker Sogn.
 
Her samledes hulvejene over Lyngen for at man på letteste måde kunne komme over det tit ret så våde element.
Grønnevad - en nyere form for Hulvej over Øleåen
Her er i middelalderen skåret store mængder "bredtørv", der er store firkantede stykker planterødder.
 
Tørven blev tørret og transporteret hjem til lyngpikkerlodderne og benyttet som opvarmning i husene.
 
Da første generations nåletræstømmer var hugtsmodent i den tidligere Højlyngen midt i 1930'erne og skulle skæres op til gavnstræ, byggede en lokal husmand, Carl Kofoed fra Korreslot i Poulsker,  sammen med sin bror et skæreri oppe i "Lyngen".
 
Bl.a. leverede man træ til bygningen af Halleklippen nord for Nexø. Men arbejdet blev for meget for Kofoed, der på et tidspunkt havde 18 mand i arbejde, og han solgte skæreriet til Skæreri- og Emballagefabriksejer Carl Nielsen i Nexø.
 
Der blev herefter skåret kassetræ i den helt store stil, og der blev fremstillet fiskekasser i træ til fiskerne på Nexø Havn.
 
Uheldigvis skete der det, at et lyn natten til den 19. september 1949 satte ild til skæreriet, og det brændte næsten ned til grunden. Kun fundamentet står tilbage i dag.
 
På den noget "anderledes" vegetation kan man se, at der her har været stor menneskelig aktivitet: Stor Nælde, Agertidsel, Kvik, Vild Kørvel og Gråbynke er arter, man normalt ikke har kunnet finde i Højlyngens plantesammensætning.
 
Senest er der plantet fuglekirsebær på grunden, en tanke om at skaffe tømmer til kommende slægters behov for træ til møbelindustrien!
 
Efter store omfattende stormfald i 1967 og 1981 har større arealer ligget åbne med chancer for at kunne høre fuglearter som Hedelærke og Natravn i tidlige nattetimer.
 
I Højlyngstiden som i dag voksede der Tørst i fugtige lavninger. Planten har haft en stor betydning i folkemedicinen og blev samlet til brug derhjemme.
 
V J Brøndegaard har i Dansk etnobotanik samlet oplysninger om plantens anvendelsesmuligheder rundt om i Danmark. Således vil et afkog af den inderste gule bark, især på rødderne, have en stærkt afførende virkning!
 
Trækul af dette træ regnes for bedst til jagtkrudt, og der er solgt grene og stammer til Hærens Krudtværk i Frederiksværk.
 
Inderbarken farver gult ligesom safran. Bærrene bruges til grønfarvning. Barken farver uld gult og bærrene grøn. Tørret bark opblødt i bøge-askelud giver uld en kraprød farve.
 
Den nye ejer af Povlsker og Bodilsker Plantager har inviteret Københavns Universitet til at forestå en undersøgelse af dyre- og plantelivet i Øle Å.
 
Der er i de senere år ryddet rødgraner i en bræmme på begge sider af åen fra Grønnevad til Vippebakke således, at man om muligt kan genskabe tidligere tiders miljø med løvtræer og et naturligt planteliv langs åen i den tidligere Højlyngen.
 
Denne undersøgelse indebærer et samarbejde med de lokale grønne organisationer i et såkaldt Grønt Partnerskab, og for at orientere om dette arbejde havde Foreningen Bornholm inviteret til ekskursion langs åen søndag den 4. oktober 2015.
 
Lederen af undersøgelserne, Landskabsforvalter Jonas Morsing Thomasen, indviede på denne ekskursion mere end 60 lokale bornholmere i dette arbejde, og man kan læse videre ved at trykke her
Cykelvejen ad Lervej gennem Lyngen
Grønnevad i 1930 med Savværk angivet
Savværket fra luften i 1946. Foto tilhøre Kongelige Bibliotek
Øleåstien med spang
Tørst i udspring
Tørst i blomst
Tørst med bær, der til sidst bliver helt sorte
Ekskursion til Øleå-projektet