Vis menu Søg

203 Amaliekilde

Amaliekilde

Amaliekilde er et kildevæld midt i Højlyngen, der vælder op på flad mark og afvandes til først Anhøj Bæk og siden Øleåen. 
 
Der er foretaget kemisk fysiske undersøgelser af kilden, og temperaturen midt på sommeren holder sig over 10 grader Celcius.
 
Vandets pH ligger konstant uder 6,4 som det sureste vand i bornholmske kilder, medens den såkaldte konduktivitet eller ledningsevne har et tal på 150.
 
Det er det laveste af alle målte kilder og udtrykker det forhold, at der ikke er særlig mange elektrisk ladede ioner i vandet.
 
Tryk her og læs mere om de bornholmske kilders vand.
 
Mange af de bornholmske kilder er tørlagte ved dræning eller vandindvinding, men her ligger et upåagtet naturområde, der ved små midler kunne være åbnet for publikum. 

- Højlyngsudstykninger

De to rundløkker, matr. 134, i Kongens Lyng ud for Amaliekilde som vist på ledsagende matrikelkort blev efter loven af 9. februar 1866 samlet i en matrikel, matr. 200, og 12. december 1867 blev der lyst en "Arvefæsteafgift og Rekognition til Bodilsker Sogns Udmarkskasse".
 
Siden har stedet eksisteret som Kyselykke, dog på nyere kort fejlagtigt angivet som Kirselykke eller Kirseløkke. En forklaring på navnets betydning fås ved at trykke her.
 
Udstykning af Kongens Mark, lod nr. 134

Jens og Amalie Jakobsen på højlyngslodden matr. 240f

Matrikel 240f, en arvefæstelod i Bodilsker Højlyng i 1860erne - før bygningen af den første arvefæsteejendom

Jens og Amalie Jakobsen flyttede som 29 og 28 årige i 1870 til arvefæstelodden matr. 240 f i Bodilsker Højlyng, og i Bornholms Tidende fra den 22.maj 1912 kunne man i forbindelse med deres guldbryllup læse følgende:

”Ved erhvervelsen af et lille og tarveligt Hus (i 1870) med en Plet Lyngjord, dels opdyrket og dels i uopdyrket tilstand, paa Højlyngen, stræbte de ved Flid og Nøjsomhed fræmad til lidt bedre Kaar, end Begyndelsen gav dem økonomisk set, Jens som Daglejer paa Gaardene og i ”fritiden” ved Kultivering af den utaknemmelige Lynglod, medens Amalie, med det for hende særlige Haandelag – og gode Vilje – til at bruge en Lyngrive og et bredtørvsskærejærn, forsynede det halve sogn med Lyn og Tørv.

Hendes store Arbejde i Lyngen er paaskjønnet bl.a. paa den Maade, at hendes Navn er sikret mod at blive glemt af de kommende Slægter, ved at knytte navnet til en Kilde i Højlyngen, nemlig Amalies Kilde.

Ægteparret boede i 35 år på Højlyngen og solgte deres nu i god kultur værende ejendom til en datter og svigersøn….

 

Da der i 1870 allerede var opført et "tarveligt hus" på matriklen, har den umiddelbart efter loven i 1866 været solgt som arvefæsteejendom til en "nybygger" på Lyngen, der så igen har måttet sælge den efter et par års hårdt arbejde til Jens og Amalie.

 

Dette er en parallel med, hvad der skete på arvefæstelodden Højlyngens Klippe i Aaker Sogn. Tryk her og læs mere

Folketællingen 1901, Jens og Amalie på højlyngslodden 240f med pensionærer
De tre husmandssteder langs Dalevej har arealer på hhv. 1,9 ha., 3,2 ha. og 2,2 ha. - sandt at sige nogle små lodder til i dag at få et økonomisk udkomme af.
 
På Jens og Amalies matr. 240f er en stor del af arealet lagt ud til såkaldt naturgenopretning i form af flere ny gravede damme, og øens bestand af løvfrøer har fået et godt "kraftcenter" netop her.
Amaliekilde er ved at gro til
Amaliekilde på en kold vinterdag
Amaliekilde i nyplantet Rødgra
Skov Springklap i Amaliekilde
Amaliekilde i Højlyngen i 1860erne
Dalevejslod 1946 - Jens og Amalies hjem på matr. 240f med omlægning af stråtag til eternitplader
Dalevej med den nordligste husmandsudstykning fra Højlyngen, matr. 201d og matr. 240aq
Kort fra 1880erne med indtegnede matrikler
Driftsarealerne på de tre højlyngslodder langs Dalevej i 1977
Naturgenopretning på Jens og Amalies højlyngslod 240f 1996