Vis menu Søg

162 Nexø Myr

Nexø Myr

- Ferskesø - Langedeby

Umiddelbart sydvest for Nexø by løber Søbækken ud i Østersøen. Den afvander Nexø Myr, der i ældre tider også hed Bodilsker Myr.
 
Oprindelsen til dette fladvandede moseområde var den Baltiske Issø, der kort efter isens bortsmeltning fra øen for ca. 13.000 år siden trængte langt ind i landet, ja så langt som gårdene i Langede Bye indikerer.
 
Den Baltiske Issø kan fortsat følges i landskabet på Sydbornholm helt frem til Pedersker Sømark.
 
Tryk her og se forholdene vest for Dueodde.
 
Sogneskellet mellem Nexø Købstads Udmark og Bodilsker Sogn blev tidligt i middelalderen lagt midt gennem dette vådområde. 
Nexø Myr i 1750erne

Langedeby er den "lange by" af gårde og huse, bygget oppe på den tørre del af Issøens kystskrænt - og graver man sig et hul i jorden her under gårdene, så er det rullesten man graver op!

Med tiden er havoverfladen faldet eller jorden har hævet sig, og på et tidspunkt kom myren til at ligge isoleret fra Østersøen på grund af nogle balke, langsgående forhøjede revler langs kysten - deraf navnet på lokaliteten.
 
I 1700-tallet hed en del af dette moseareal "Hundze Myrene", dog ikke det nuværende Hundsemyr på den anden side af Balkene.
 
Omfattende dræning og udgrøftning de seneste godt hundrede år af myrene har gjort området dyrkbart, og alle Langedebygårdene fik først i 1800-tallet matrikler ned i myrene.
Nexø Myr udmatrikuleret i 1860erne
I juni 1950 overdrog Bodilsker Sogneråd resterne af den tidligere Nexø Myr til familien Pihl, og der er bygget på den tidligere mosebund, bl.a. Mosegården, tæt på sogneskellet til Nexø.
 
Suderevassen på nedenstående målebordsblad fra 1940'erne angiver lokaliteten, hvor der tidligere blev fisket Suder!
Nexø Myr i 1940erne
På den anden side af sogneskellet var der på den højere liggende sandstenshelle plantet skov i midten og slutningen af 1800-tallet, Nexø Lystskov samt anlagt kirkegård i 1899.
 
Endelig har byens borgere skaffet sig kolonihaver i det tørlagte højere liggende gamle moseareal.
 
I Nexø Lystskov finder man to mindesten, den ene, "Vauterehorrastenen", til minde om kæmner Hans Josephsen, der levede indtil 1859 og som satte plantningen af skoven i gang.
 
Den anden sten står på den tidligere festplads og er rejst for at mindes snedker Didrik Kjøller, der døde i 1915, og som var foregangsmand i Nexø Forskønnelses Forening, N F F.
 
I nyere tid er der i den vestlige del af Lystskoven plantet et Arboret med træer, der af sig selv er vandret ind i øens natur efter seneste istid for godt 15.000 år siden.
 
Endelig ligger Galgebakken let forhøjet, om end i dag godt skjult i bøgeskov, i den sydlige del af skoven, medens Fandens Keglebane er navnet på en større vandreblok, en helleristningssten, med et større antal skålgruber i et mindre anlæg øst for Mosevej. 
 

 

Naturgenopretning i Søbækken og Ferskesø.

Efter nogle nyere oprensninger er det rent faktisk kun Ferskesø, der i dag kan fremvise en åben vandflade.
 
På grund af sin nære beliggenhed til Nexø Sydstrand, hvor der i vintertiden kan opholde sig en del andefugle, kan man også i Ferskesø få store fugleoplevelser i den kolde tid.
 
Uden for Lystskoven er der længere oppe i Søbæk-systemet på en mindre strækning på Mosegaardens arealer i starten af 1990'erne foretaget en tilbageføring af bækken til det tidligere slyngede forløb gennem datidens Nexø Myr, og der er gravet nogle damme til vandlevende dyr og planter som kompensation for områdets totale tørlægning.
Søbækken efter restaurering
Da disse initiativer er foretaget på Mosegårdens arealer, der er i privat eje, er der ikke umiddelbart offentlig adgang til stedet.
 
Men, hvis man spørger pænt om tilladelse til at gå ind på arealet, skulle dette kunne lade sig gøre.
 
Og man kan i så fald blive vidne til et sandt kor af Strandtudser, Grønne Frøer og Løvfrøer samt i de senere år fuglen Engsnarre.
 
Allerede året efter restaureringen af Søbækken kunne man se ørreder lege i det nye slyngede forløb, og ejeren blev honoreret med Bornholms Sportsfiskerforbunds fortjenstmedalje!
 
Den bornholmske havørredstamme havde fået genskabt et legeområde til støtte for en øget selvreproduktion.
 
Længst inde i myren har Store Kannikegård ligget højt på sin egen kystskråning ned til myren - det må have været en flot placering for en gård inden afvandingen tog fat.
 
Og det er det eneste eksempel på en bornholmske gård, der kan siges at have ligget ned til et nor!
 
Selvsagt er området rigt på vidnesbyrd efter tidligere tiders aktiviteter og bebyggelser på de tørrere del af myrens bredder.
 
 
Skimlen.
Tilbage i 1753 forekom stednavnet Skiemlen i nogle officielle papirer, der er efterleveret, idag kender man blot til udtrykket Skimlevejen.
 
Ifølge stednavnebogen er Skimlen et areal nordvest for Langedeby, som tidligere har været dækket af god bornholmsk blandingsskov.
 
Navnets oprindelse forklares at være dannet af tillægsordet "skimlet", på bornholmsk "sjimluer", der er en beskrivelse af, at noget er overtrukket med mug eller af samme gråhvide farve som mug.
 
Det tænkes, at den benævnte skov set fra Langedeby og myren har tegnet sig lys på baggrund af den højereliggende mørke højlyng
Bro over Søbækken
Baltiske Issø-kyst
Spang og bro i Nexø Myr
Oprensning af Ferskesø for slam
Spang ud i Nexø Myr
Heste græsser af i Nexø Myr
Nedgnavet mose med græstotter - lobber
Kolonihaver i Nexø Myr
Vauterahorrastenen
Didrikstenen
Sandstenbrud i Lystskoven
Shelter ved sandstensbruddet
Søbækken en retliniet grøft
Grøften lægges i slyngninger
Søbækken tilbageføres til et naturligere forløb
Gydebanker for havørreder året efter restaureringen
Skimlevejen over Skimlen