Vis menu Søg

285 Grønnevad

Grønnevad

Hempels Kilde

Stensvale- / Tornsvalefaldet

SemiAquaticLife

Endnu inden man havde brug for broer til at bringe hestekøretøjer tørhjulede over vandløb etablerede vore forfædre såkaldte "vad", bl.a. dette - Grønnevad i bunden af Ekkodalens forlængelse mod nordøst.
 
Et vad er et fra naturens side optimalt sted at passere et vandløb, tit befæstet med større flade trædesten.
 
Allerede i Rømers "regeringstid" i Almindingen i begyndelsen af 1800-tallet blev broen over Grønnevad bygget til forbindelse af de to "nye veje": Støttevej, der kom ned fra Rømersvej forbi Hempels Kilde og Grønnevadsvej, der blev bygget langs Læsåen i bunden af Ekkodalen.
 
Grønnevadsvej ved Støttevej
Læsåen er opstrøms Grønnevadsbro fortsat et ureguleret vandløb, der med store mæandrerende buer gennemløber bunden af en postglacial afløbsrende med en artsrig askevældsvegetation, domineret af Skavgræs, Skov-Padderok og Bjerg-Rørhvene.
 
Umiddelbart NØ for broen kommer Kværnbæk brusende ned i dalstrøget fra SØ, og navnet taget i betragtning kan der i fordums tider have været en kværn, altså en skvatmølle i løbet?!
 

Naturstyrelsens målrettede naturgenopretning

For at optimere skovdriften, blev Læsåen tidligt lagt i et retlinet forløb dybest i dalen, men da de gamle mæanderslyngninger var recente rådede Skovvæsenet bod på denne udåd i 1990'erne ved at at genskabe vandets tidligere forløb ved at fylde jord og sten i kanalsystemet.
 
Ligeledes er et større areal langs åen blevet indhegnet, rødgraner væltet i den vestlige ende af Grønnevad og en rendegraverdam midt i engen "forskønnet".
Rødgran-stød græsset af i 4 år - ask døende i Viskesled 2012
En flok heste har herefter ved deres afgræsning fremmet dalens tidligere konturer, og den tidligere plantevækst fra før tilplantningen af højlyngsarealerne har mulighed for at genindvandre. 
 
Galloway-kvæget græsser tidligere rødgranskov af december 2018

Senest er der i den østlige ende af Grønnevad sat fem Galloway kreaturer ud til at "passe" denne del af dalen. Tryk her og læs mere om denne naturgenopretning.

Galloway-kvæget er gode til at "browse" i den tidligere granskov!

Kildevæld

På østsiden af bjerget ned mod Støttevej springer en kilde frem og skaber et større fugtigt og ufremkommeligt område i skovbunden. Her har man store chancer for at se Skovsnepper om vinteren.
 
Det er Hempels Kilde, der på den anden side af Støttevej er markeret med en kildebrønd. Tryk her og se kildens vandtemperaturer i årets løb.
 
Navnet Hempel er i Stednavnebogen fra 1951 forklaret som et familienavn, men hvilken familie eller rettere hvilken person, der har været ophav til navnet på dette kildevæld, melder historien ikke noget om.
 
Navnet forekommer på et skovkort fra 1904, og i perioden 1860-1870 var Statens skovtaksator en person ved navn Simon Hempel.
 
Umiddelbart NØ for Hempels Kilde løber Kværnbæk med Prins Henriks Kildebæk og Prins Henriks Kilde-nord.
 
Længere opstrøms Prins Henriks Kildebæk finder man Prins Henriks Kilde-syd.
Disse to kilder har ikke officielle navne, men de er indgået i en undersøgelse af de bornholmske kilder, og navngivet til den lejlighed. Tryk her og læs mere.
Prins Henriks kildebæk og Kværnbæk
Vognsbjerg har med sin top i 111 meters højde været et veritabelt udsigtspunkt over Grønnevad, 30 meter dybere.
 
Navnet eksisterede allerede på Hammers kort fra 1746 og skulle efter Stednavnebogen skyldes en mandsperson Wagn, hvis fortræffeligheder sløres i fortidens tåger. 
Nord for dalen tårner Ørnebakken sig op i 113 meters højde.
 
Foruden naturen i almindelighed har Grønnevad to helt specielle seværdigheder: Stensvalefaldet og Kajehald.
 
"I sne står urt og busk i skjul" - 1. december 2023: Galloway-kvæget finder føde under sneen i den vestlige del af Grønnevad

Stensvale- / Tornsvalefaldet

Stensvale- eller Tornsvalefaldet som har navnet efter fuglen Mursejler er et vandfald en miniature, hvor vandet i Stensvalebækken, der starter i Hareløkkerne, vælter ud over Grønnevads afgrænsende klipper mod nord.
 
Følger man vandløbet mod vandstrømmen oplever man et større entreprenørarbejde med at bringe vandet bort fra Hareløkkerne i form af dybe både udsprængte og gravede delstrækninger.
 
Umiddelbart nedenfor vandfaldet løber vandet gennem et askevæld inden det under Grønnevadsvej fortsætter ud i Læsåen.
Sten-/Tornsvalefaldet med hvide anemoner
Endelig er Kajehald en af øens helt enestående klenodier.
 
I Ekkodalen længere mod SV oplever man de glatskurede sprækkedalsider mod NV, medens man her har sprækkedalens anden afgrænsning smukt glatslebet.
 
Kajehald-Syd
Og da man overfor Kajehald ligeledes har fritstående, omend stærkt oprevne klippesider, fornemmer man på dette sted dalens væsen som en sprækkedal, formet af naturens umådelige kræfter.
 
Først spændinger i undergrunden, herefter is og siden vand, vind og sol. Dalens bredde kan her måles til ca. 70 meter.
 
Kajehald-Nord
Kajehald har navnet efter fuglen "Kaje", den bornholmske betegnelse for allike, som her har fundet naturlige redesteder i en "Hald", der henviser til, at der er tale om "en horisontal klippeflade, der brat hæver sig over det omgivende terræn".
 
Højden på Kajehalds lodretstående klippe er 8 meter, og klippesiden er fyldt med spulerender efter fossende vand fra dengang stedet var afløb for den smeltende isgletschers vand - for 15.000 år siden!
Viskeledskæret og ganske få aske tilbage sommeren 2023

SemiAquaticLife

I 2008 var to biologer, Lars Iversen og Philip F Thomsen på Bornholm for at undersøge udbredelsen af vandkalve i Almindingens søer og moser.

Formålet var specielt det, at to arter, Bred Vandkalv, Dytiscus latissimus og Lys Skivevandkalv, Graphoderus bilineatus, var kommet på EF-Habitatdirektivet som beskyttelsesværdige arter.

Tidligere var disse arter registreret i Bastemose, og derfor var tanken, at de fortsat var her og om muligt i andre af Almindingens moser.

Der er kommet en fin rapport ud af undersøgelserne, tryk her og læs mere.

Viskesledskæret graves i slutningen af september 2021

I forlængelse af oplysningerne i rapporten er Naturstyrelsen gået med i et Life-projekt SemiAquatic life, og ved at trykke her kan man læse mere om projektets udmøntning i Almindingens moser.

Netop fordi Bred Vandkalv var fundet i Bastemose i 2008, ikke så langt fra Grønnevad er der også sat  naturgenopretningsarbejder i gang her. 

Grønnevadskæret er renset op og udvidet, og der er gravet en helt ny dam, Viskesledskær, umiddelbart vest her for.

I det lokale TV2Bornholm er projektet præsenteret. Tryk her og få et indblik i det store arbejde Naturstyrelsen gør for at genskabe nye og forbedrede levesteder for øens truede fauna.

Endelig er projektet omtalt i Bornholms Tidende den 8. september 2020. Tryk her og læs mere.  

 

 

Sne i Grønnevad og Viskesled 2. december 2023
Læsåen gennem Grønnevad - SV for Støttevej efter restaurering af vandløbets mæandrer
Grønnevad i september 2019 - effektivt afgræsset
Kambregne på kanten af Læså i Grønnevad sommeren 2023
Viskesled-Grønnevad med Rødgran-bevoksning i sommeren 2006
Rødgraner fældet i Grønnevad foråret 2007
Viskesled-Grønnevad foråret 2007 med fældet rødgran-bevoksning
En flok islandske heste græsser tidligere rødgranbevoksning af i 2010
Rødgranbevoksningen hegnes ind i 2008 - asketræer i Viskesled døende
Rødgranbevoksningen optimalt afgræsset i 2012
Islandske heste i Viskesled/Grønnevad i 2012
Grønnevad vest, rødgraner konverteret til afgræsning ved islandske heste og døende asketræer - fældet 2018
Kig ind til Viskesled september 2019
Galloway-kreaturer på naturpleje i Grønnevad
Galloway-kvæget tager godt fat i vegetationen september 2019
Kværnbæk fra "højderne" i NØ ned i Læsådalen
Vognsbjerg-vældet
Hempels Kildebrønd
Hempels Kilde i vinterklæder
Prins Henriks kilde-nord ved Kværnbæk
Prins Henriks kilde-nord
Stensvalebækken fra Hareløkkerne til Grønnevad
Stensvalevandfaldet i januar 2022
Ramsløg er kommet til Sten-/Tornsvalefaldet
Skavgræs
Bro over Stensvalebæk
Grønnevadskær - en tidligere "rendegraverdam" fra 1980'erne planeret ud i 2007
Grønnevadskæret for foden af Kajehald fyldt med vand 28. november 2021
Viskesledskæret fyldt med vand 28. november 2021
Viskeledskæret sommeren 2023
Galloway-kvæget nyder det friskt grønne græs i det snedækkede Grønnevad 2. december 2023