Vis menu Søg

247 Dronningestenen

Dronningestenen

Krakbakken - Kambregne

På den skrånende flade syd for Rytterknægten ligger et stort antal større stenblokke, de såkaldte vandreblokke, der i tidernes morgen er blevet bragt hertil af isen.
 
Efter isens afsmeltning har de været en del af morænen, men er senere blevet frilagt på grund af en større vanderosion ned ad bakken.
 
Vandet har transporteret jord, grus og mindre sten med på sin vej ned ad bakken de seneste 12.000 år, og de større sten er blevet liggende. 
 
Krakbakken - en rest af datidens højlyngsvegetation
Rundt om på Bornholm har sådanne større samlinger af vandreblokke forhindret almindelig opdyrkning af jorden.
 
Der har nærmest altid vokset en lav kratskov sådanne steder med naturligt forekommende vækster, og på grund af forskellige græssende dyr har de mestendels bestået af små krogede egetræer, kaldet Krak.
 
Således også her på skråningen op mod øens højeste punkt i den tidligere så vidtstrakte Store Lyng eller Højlyngen.
 
Men, det er kun navnet, der fortsat anskueliggør tidligere tiders krat eller krak, idag er området indlemmet i skovens forskellige afdelinger med rødgran, eg og bøg.
 
Og vandreblokkene finder man skjult inde i de mørke plantninger.
 
Den oprindelige Krak-vegetation med bl.a. Vinter-eg oplever man dog fortsat for foden af bakken langs stien på kanten af de høje klipper i den vestlige del af Ekkodalen. Og en af Ekkodalens tre forekomster af Tarmvrid-Røn kan man opleve umiddelbart SV for Jægergrotten. Tryk her og se træet en tidlig forårsdag..
 
Lidt skjult inde i den nu tætte skov af Rødgran, plantet i 1960 på det stormfældede areal efter 1956-orkanen, overraskes man af en større bevoksning af den i dag relativt sjældne Kambregne.
 
I 2015 blev der foretaget en registrering af arten her på Krakbakken. Tryk her og læs mere.
Kambregne dypper sine blade i Gedebæk

Kambregner vokser langs det vandløb, Gedebæk, der bringer vandet fra Rytterknægten til kanten af Ekkodalens klipper.

Mountainbikespor planeret gennem en bevoksning med Sphagnum, tørvemos og Kambregner
Men, bevoksningen er i disse år noget presset af de anlæg af mountainbikespor, der etableres på kryds og tværs ned over Krakbakken.
 
I ovennævnte artikel er der ikke nævnt noget om vandløbets navn, idet det først er blevet verificeret efter anskaffelsen af A C Rømers kort fra 1825-26. Tryk her og læs mere om dette kort.
 
Fra kanten af klippen flyder vandet videre ud over kanten som øens højeste vandfald, Gedebækfaldet. Tryk her og læs mere om øens mange vandfald.
 
Det er her, man finder Dronningestenen. Hvem denne dronning er vides ikke med sikkerhed. Men, da lokaliteten første gang benævnes sådan på GSTs kort fra 1886, er det tænkeligt, at dronningen må være Kong Chr. IXs Dronning Louise.
 
Hun var dronning fra 1863 til 1898, og da hendes seks børn blev gift ind i "ledende embeder" i Europa, fik hun tilnavnet "Europas svigermoder". Tryk her og se et billede af hende i det helt store skrud fra "Kongernes samling" på Amalienborg.
 
Denne antagelse styrkes endvidere i det forhold, at Peter Hauberg i sin 2. udgave af turistguiden "Bornholm - Billeder og Text" fra 1887 skrev:
 
"Følger man Krakvejen langs med Ekkodalens Høiderand, har man af og til smukke Udkig ned over Landet, og navnlig bør man opsøge et for faa Aar tilbage fundet Udsigtspunkt, Dronningestenen, hvortil man føres ad en lille kort Skovsti fra Kjøreveien, c. 400 Alen Øst for dennes Sving op til Kongemindet. Udsigten fra den mægtige Klippeflade ned over Sydlandet til Havet er overordentlig skjøn, navnlig om Eftermiddagen, naar Enkelthederne i Landskabet tegne sig klart".
 
I 1. udgave fra 1879 nævnte han slet ikke lokaliteten!
 
Udsigten er i dag som på Haubergs tid i 1887
Ældre bornholmere har i deres ungdom og barndom spillet 4-kort, og her var der bl.a. en serie, der hed Naturstene, og en af vandreblokkene i området skulle efter spillet rent faktisk være Dronningestenen. Tryk her og se kortet.
 
I Bornholms Stednavne fra 1950 er lokaliteten benævnt som en "Høj Udsigtsklippe ved Ekkodalen".
 
Hvis man følger stien fra Jægergrotten langs med Ekkodalsklippernes kant mod vest, kommer man forbi en flad klippe med en fantastisk flot udsigt mod syd - ligesom Hauberg oplevede stedet. 
 
Statsskovens embedsfolk har skrevet navnet "Dronningestenen" på denne klippe. Selvom firkortets Dronningesten i dag ligger noget højere oppe på klippen!
 
Så, hvad er hvad?
 
Rødgranerne nord for stien blev plantet i 1960 efter stormfaldet i 1956, og efterhånden som der bliver lysnet op i den mørke skov, opdager man de skjulte mindesmærker.
 
Således den sydligste af vildtbanestenene, der omgav Kongens Vildtbane. Tryk her og læs nærmere.
 
Da Bornholms Amt i 1980'erne anlagde det ødækkende cykelvejnet lod man forbindelsen mellem Robbedale og Aarsdale, rute 22, gå gennem Almindingen.
 
Således blev den i nyere tid anlagte skovvej, Kong Frederik IXs vej, inddraget i dette net.
 
Efter at være kommet fra foden af Springbakken op på toppen af Styrtebakkerne åbenbarer der sig et fantastisk smukt udsyn over det meste af Sydbornholm fra en udsigt, der passende kan benævnes Kong Frederik den Niendes Udsigt.
 
Nyd udsigten sammen med en amerikansk gæst ved at trykke her.
En flot udsigt fra klipperne med Dronningestenen over Sydbornholm
Dronningestenen som afbilledet på Bornholmske Firkort fra 1920'erne
Større vandreblok på kanten af Ekkodalen
Vintereg over Dronningestenen
Vintereg: "siddende agern og stilkede blade"!
Middelaldervegetation med Enebær og Vintereg ved Dronningestenen over Ekkodalen
Krakbakken - med egekrak
Kambregne på kanten af Gedebækken
Gedebækken, Gedebekken, starter indenfor indhegningen med rdarbyggeriet og følger lavningerne i Krakbakkens underliggende grundfjeld til kanten af Ekkodals-klipperne tæt på Jægergrotten
Gedebæk med bevoksning af Sphagnum på begge sider med Kambregne - før etablering af mountainbikespor
Mountainbikespor gennem bevoksningen af Kambregne oktober 2018
Kambregne trængt af anlæg af mountainbikespor
Kambregne i Gedebækken uden for mountainbikesporet
Sti over Ekkodalen gennem Enebær og Vintereg
Sydlige Vildtbanesten
Vildtbanesten