Vis menu Søg

290 Vallensgårds Mose

Vallensgårds Mose

- Kærgårds Mose - Skørrebro

Som et stort sammenhængende vådområde har Vallensgårds Mose og Kærgårds Mose samt Udkæret og Thorevandet siden isens afsmeltning ligget først som store søer og siden som store sammenhængende tilgroningsmoser for enden af øens længste sprækkedal, Kelseådalen og for foden af Almindingen-bjergmassivet.
Øens ældste bopladser fra Vallensgårds Mose. Efter Finn Ole Nielsen 1996
Skålgrube på højest placerede klippe på Egholm
Naturen havde langt op mod vor tid et "fristed" i dette landskab, og det var først relativt sent, at de skiftende ejere til området gik i gang med at udnytte de naturgivne ressourcer, først i form af gravning af tørv til brændsel og senere gravning af mergel.
 
Bornholms hidtil ældste spor efter menneskelig aktivitet blev gjort i 1986 i Vallensgårds Mose.
 
I forbindelse med en udgravning af lag fra yngre stenalder blev der fundet en del frostkiler, hvor der var indlejret flintafslag og redskaber.
 
Fundene er dateret til Allerødtid, som herskede i denne del af Østersøen for omkring 12.000 år siden.
 
Tryk her og se nærmere, hvordan øens første beboere havde lejret sig omkring datidens største sø.
 
 
I en artikel i Bornholms Tidende 21.12. 1968 kunne man læse, at:
"Johannes Georg Müller afhændede i 1904 Vallensgård til sin søn Anton Valdemar Müller, der var 26 år. Han fortsatte sin faders dygtige virksomhed med tørlægning af vandlidende arealer og mergling af jordene. Han anlagde en tørvefabrik og købte flere fraskilte parceller tilbage.
 
Ved at sænke Ekkodalsåens vandstand en meter og regulere dens løb lykkedes det ham at indvinde ca. 70 tdr. land hidtil uopdyrkede marker til avlsjord, og den gamle mose blev en guldgrube for Vallensgård, idet de store mængder af tørv og mergel kunne hentes til gårdens brug og salg til andre.
 
Der var ofte op mod en snes mand i arbejde om sommeren med tørvearbejde, og der var trængsel af køretøjer, der skulle hente mergel".
Endelig foretog man i 1960'erne med støtte fra Hedeselskabet en større udgrøftning og dræning samt opdyrkning af dele af mosearealerne.
 
Da dette arbejde ikke foregik i samklang med ønsket om at bevare områdets naturværdier for kommende generationer, blev der i 1965 rejst en fredningssag på arealerne. Læs mere om denne større sag, der blev afsluttet i 1973 med en kendelse fra Overfredningsnævnet, ved at trykke her.
 
Nordlige del af fredningen fra 1973, heraf en del af Ekkodalen
Mosearealet har tidligere været undersøgt for sine botaniske kvaliteter, og bl.a. har der i følge Arne Larsens Flora fra 1956 vokset Sump-Viol som det eneste sted i Danmark.
 
I 2015 har Naturstyrelsen foretaget en vurdering af violens status i mosen, tryk her, og en udredning af dette kan læses ved at trykke her. 
Sump-Viol
Ligeledes er der i mosearealet fundet Rank Viol samt krydsningen mellem Sump-Viol X Rank Viol.
 
Når det sætter ind med større regnskyl om sommeren har dræningerne ikke mulighed for at trække vandet væk i det tempo, det falder, og man kan i en periode få lov til at opleve, hvorledes området tidligere har set ud med vand over de nu tørlagte marker.
 
Det flade vand tiltrækker ande- og vadefugle, som bornholmske fugleinteresserede følger nøje med opdateringer på DOF-basen.
 
Tryk her og kig efter de nyeste iagttagelser fra mosearealerne og her fra Kærgårdstårnet.
Vandstanden i Vallensgårds Mose genskabt for en kort periode
Kærgårds Mose er den sydlige del af mosearealet. Her er der i den tidlige sommer 2015 bygget et fugletårn således, at det er lettere at overskue de flade engstrækninger indenfor i mosen samt udenfor på markerne øst for mosen. Adgangen til tårnet går via den nu nedrevne Kærgårds gårdsplads. 

Statens naturgenopretning af Vallenskjær

I forbindelse med dannelsen af den nye Lars Løkke Rasmussen-regering i 2017 blev der i regeringsgrundlaget indskrevet en passus om, at man ville arbejde for, at Vallensgårdsmosen blev naturgenoprettet.

 

I Bornholms Tidende fra 4. maj 2018 er denne historie uddybet, så tryk her og læs mere.

 

Der er udarbejdet et "Ideoplæg" til denne naturgenopretning. Tryk her og læs mere.

 

Og endelig kan man ved at trykke her læse Status for Naturstyrelsens eget oplæg til projektet efteråret 2018.     

 

I maj 2019 afholdt Naturhistorisk Forening for Bornholm og DNBornholm en ekskursion til mosearealet med Biolog Dorte Bugge Jensen som guide. Tryk her og læs et referat fra turen.                

En af øens meget dygtige fuglefolk, Hans Fæster, registrerer fuglelivet i Kærgårds Mose og Vallensgårds Mose fra Kærgårdstårnet
Skørrebro.
Sydligst i det tidligere store moseareal gik vejen fra øst til Kærgård og Snøvteregård og passerede sogne- og herredsgrænsen ved Læsåen.
 
Her blev der meget tidligt etableret en bro, og allerede på Matrikel 0-kortet fra 1817 er stedet angivet som Skørrebro.
 
Man må antage, at navnets oprindelse skyldes adjektivet skør eller skrøbelig med henvisning til broens ringe bæreevne.

 

Stednavnet har hængt ved, og i den tid jernbanen gik fra Aakirkeby til først Almindingen og siden videre til Gudhjem var der netop her etableret et trinbrædt Skørrebro Trinbrædt
Stålegårds køer på græs - grundlaget for øens økologiske mælk
Vallensgårds Mose set fra Ekkodalens høje klipper
Wallens Kier indenfor højlyngsgærdet på Hammers kort 1746-50
Vallensgårdsmose i 1880'erne
Vallensgårdsmose i 1930'erne
Vallensgårdsmose i 1970'erne
Dorte Bugge Jensen samt medlemmer af Naturhistorisk Forening og DNBornholm på Egholm i maj 2019
Udsigt fra Egholm over datidens søområde
Skålgruber - helleristninger - øverst på granitten på Egholm
På toppen af Egholm graves efter vidnesbyrd og dokumenteres menneskelig aktivitet fra kort efter seneste istid
Rank Viol
Sump-Viol
Sommerregn i tidligere mose
Køer græsser de høje enge af
Kærgård syd for mosearealet
Fugletårn med et godt overblik over Kærgårds- og Vallensgårds Mose
Bornholms Tidende, hvor planerne om Statens naturgenopretning er beskrevet
Det tidligere Vallenskiær søges genskabt efter Hedeselskabets tørlægning i 1960'erne
Istidssøens omtrentlige størrelse
Skitse for mulige naturforbedringer i Vallensgårdsmosen
Skørrebro med Læsåen i 1930'erne
Skørrebro Trinbrædt. Tilhører Jesper Dahl, DBJs facebookgruppe.
Årets første viber i Skørrebro
Gravænder i Skørrebro