Vis menu Søg

291 Udkæret

Udkæret -Thorevandet

Skyttedam - Dyrsten - Grusgrav

I fortsættelse af Vallensgårds- og Kærgårdsmoserne lå Udkæret og Thorevandet hen som store sammenhængende vådområder i Vestermarie Sogn i Vestre Herred frem til starten og midten af 1800-tallet.
 
Vallensgårdsmosen lå i Søndre Herreds Aaker Sogn og er derfor ikke medtaget på nedenstående kort. Se den del af moseområdet, der ligger i Søndre Herreds Aaker Sogn ved at trykke her.
 
Naturværdierne har været rige, ja nærmest upåvirkede siden isens afsmeltning godt 15.000 år tidligere, men så tog tørlægningen fat, først i form af grøftegravning og siden dræning.
Udkiæret, Thorevandet og Skjøtte Dammen på Matrikel-1kortet fra 1805, da de endnu tilhørte "Kongen"
Det sidste dødsstød fik naturen i forbindelse med den storstilede landvindingsprojekt, der med statspenge og Hedeselskabet som projektmager fik omvandlet naturarealerne til arealer i omdrift.
 
For at styre vandet blev der gravet en dyb grøft fra engene sydvest for Udkæret til den uddybede Læså ved Skørrebro.
 
Ligeledes blev der etableret tre pumpebrønde ved denne dybe grøft, således, at man kunne styre vandstanden i de tørlagte vådområder.
 
Pumpebrønd midt i oversvømningen

Engang imellem, da store regnskyl drev ind over øen, som engang i november 1998, kunne pumpebrøndene og afvandingsgrøften ikke lede vandet væk i den fart, det faldt over området, og man kunne igen opleve Udkærets fysiske udstrækning som tidligere.

Udkæret i november 1998
I 1989 gennemførte Regeringen den såkaldte Grønne Lovpakke, hvor man afsatte penge til at imødegå nogle af de mange skader, der det seneste 100 år var påført landets natur.
 
Alle kender til Skjern Å-projektet, men også Bornholm fik et naturgenopretningsprojekt - omend i en mindre skala.
 
Skovfoged John Orbitt har i "Bornholms Natur, 2000" på siderne 82-84 beskrevet dette Bornholms største naturgenopretningsprojekt, og 13. oktober 2000 kunne man invitere til indvielse. Tryk her og læs videre.
Et nyt Udkær i november 2000
Et nyt Udkjær, men et Udkær under kontrollable former med kotehøjde og overfaldsbygværk samt pumpestation til at sørge for at de omliggende marker fortsat kan holdes dyrkbare.
 
Læs Forfatter og Samfundsdebattør Kjeld Hansens analyse af processen i først at udtørre "Udkjæret" og senere genskabe det i "Det tabte Land" ved at trykke her.
 
Da fugle på træk søger optimale fourageringsområder, og da det retablerede Udkær hurtigt udviklede sig til et sådant, har mange hidtil sjældent sete arter her optrådt i større tal og i længere periode under trækket forår og efterår.
Det meget vand i området har givet gode fourageringsbetingelser for ande- og vadefugle, og øens fugleinteresserede indberetter deres iagttagelser til Dansk Ornitologisk Forenings såkaldte DOF-base. Læs mere ved at trykke her.
 
Da stedet nærmest kan opfattes som et spisekammer for øens egne og tilrejsende rovfugle, kan man ved at tilbringe et par timer på stedet få helt fantastiske oplevelser.
 
En ældre havørn - med hvid hale - skaber uro i de rastende fugle på vandet. Foto tilhører Hans Fæster
Således er både fiskeørn og havørn i træk- og vintertiden faste gæster sammen med stedets lokale vandrefalk!
 
Og så har Udkæret udviklet sig til et veritabelt ynglested for padder, især Løvfrø.
 
Således kan man på lune maj-aftener høre i hundredevis af syngende løvfrø-hanner i det grunde vand langs bredden - hele kæret rundt! Tryk her og hør, hvordan det lød på en stille majaften i 2019.
 
Et flot udråbstegn for det arbejde, amtet påbegyndte 15 år før Udkærets etablering. Tryk her og læs mere om arbejdet.
Vintersolhverv i Udkæret december 2001
Fra fugletårnet i Udkærets vest-hjørne har man fine forhold for at overskue området og de engarealer, hvor store flokke af gæs og ænder søger deres føde store dele af året.
 
Oprindeligt var tårnet blevet bygget med et beskyttende tag til værn mod kraftigt slagregn. Men, en utilfreds nabo følte sig ved denne konstruktion trådt over tæerne!
 
Han mente, at tårnet ved sin placering stod for tæt på skellet til hans udlod - selv om han selv boede mere end fem kilometer fra tårnet!
 
Og, for ikke at skaffe sig yderligere ubehageligheder på halsen af denne "nabo", så Skoven sig nødsaget til at skære taget af!
 
Herefter kan man igen som fugle- og naturinteresseret lade sig gennemvæde, når man fra tårnet nyder stedets andre kvaliteter og der tilfældigvis glider en regnbyge ind over området!
 
Tårnet er efterfølgende fjernet og et nyt observations "skjul" etableret sommeren 2020 ved shelterpladsen i den tidligere grusgrav.
Udkæret tørret ud i august 2018 - kun i den tidligere afvandingsgrøft var der lidt vand tilbage

Skyttedam

Så længe den bornholmske landbrugsjord fortsat understøttes med gode EU-midler har naturen i dette tidligere store sammenhængede vådområde fortsat trange kår, og naturfantasters drømme om også at få genskabt noget af Thorevandet og Skyttedam, som det var før Hedeselskabets naturødelæggende aktiviteter på øen, kan man ikke forvente effektueret uden store offentlige opkøb.
Skyttedam i marts 2018

Og sådanne opkøb synes ikke at være lige rundt om hjørnet.

Dyrsten

Midt mellem Udkjæret og Thorevandet har der fra tidernes morgen været en holm med en større vandreblok: "En ualmindelig stor granitblok", som tidligere skribenter har udtrykt det.
 
Den lå før i tiden på den bakke, Gavleholmen, som adskilte Udkæret fra Vallensgårdsmose.
Gavleholmen på Matrikel1-kortet fra 1817 - afgrænsning af Vallensgårdsmose mod sydvest
Navnet er i Stednavnebogen beskrevet som en "gavl, i betydningen af at stedet fra øst virker som en stejl, ikke for bred klippe eller jordskrænt".
 
Dyrstensholm er et nyere navn for bebyggelsen, der er lagt på Gavleholmen ved siden af Dyrsten!.
Gavleholm, bakken beplantet med rødgran - set fra Springbakkevej
Stenen har haft stor betydning for folks tro på overnaturlige kræfter i naturelementerne, og i værket "Danmarks Kæmpesten i Folkeoverleveringen" fra 1932 refererer August F Schmidt til, at stenen efter folks opfattelse skulle være kastet af en trold efter Vestermarie Kirke.
 
I så fald har den forfejlet målet!
 
GEUS har på sin hjemmeside over Danmarks Kæmpesten medtaget Dyrsten. Tryk  her og læs mere om størrelse og oprindelse.
 
Den er vurderet til at veje 100 tons og bestå af Almindingsgranit, altså en lokal ledeblok.
 
De bornholmske kæmpesten iøvrigt, kan man læse om ved at trykke her.
Udkæret sidst i februar 2019

Grusgrav

Da Vestermarie Sogn overtog en del af Kongens ejendom midt i 1800-tallet fulgte en grusgrav fra den tidligere Højlyngen med. Her kunne sognets beboere kvit og frit hente grus til eget forbrug

Fælles Grusgrav på Herredskortet fra 1864

I forbindelse med Bornholms amts såkaldte Grøn-projekt og naturgenopretningsarbejde ansøgte den tidligere ejer af grusgraven om at komme i betragtning med hensyn til etablering af to paddedamme i grusgraven. Tryk her og læs mere om dette initiativ.

De blev gravet i 1992, og herefter var det muligt for områdets padder at skaffe sig nye ynglepladser.

I 1998 overtog Staten arealet med hensigt at genetablere Udkæret, et endnu større vådområde, og dammene i grusgraven fik en underordnet rolle, og der blev ikke fjernet skyggegivende opvækst.

Før etableringen af Udkæret i 2000 gravede Bornholms amt et par damme i grusgraven

Grusgraven voksede mere og mere til og i foråret 2020 blev den udset til at overgå til at være et rekreativt område for friluftsfolket.

Der blev etableret en bålhytte og tre shelters.

Grusgravningen er ophørt og grusgraven omdannet til shelterplads sommeren 2020
"Udkjæret" i Vestermarie Sogn på Herredskortet 1864
"Udkjær" i 1930'erne
Udkæret i 1992 med afvandingsgrøfter
Pumpebrønd og -grav i Udkæret maj 1993
Birkely over det tørlagte Udkær april 1998
Gravko fjerner resterne efter Birkely
Udkæret i 1998 - fra vest
Toerkesprækker i bunden af Udkæret
Tørkesprækker i søbunden
Afvandingsgrøft oktober 2000
Afløbsdæmning forstærket i 2001
Fugletårnet i NV
Bredvegetation med grønne frøer
Sommerregn i 2011
Kvierne "presset" op i et hjørne af folden
Vandranunkler i østenden
Fugletårnet 2001
Aftenstemning i Udkæret
Udkæret i efterårsfarver 2015
Udkæret ved snesmeltning marts 2018
Gæs i hundredevis på dem tørre søbund i august 2018
Udkæret 23. august 2018 - ganske lidt vand tilbage til køerne
Udkæret og markerne syd for afvandingsgrøften sidst i februar 2019
12. oktober 2019. To unge havørne hviler sig i kanten af Udkæret efter at have udløst en såkaldt "havørnealarm", hvor størsteparten af de rastende gæs og ænder på vingerne
Havørnealarm! Alle gæs flyver op, medens faren er overhængende.
Sommeren 2020 byggede Ornitologisk Forening og Friluftsrådet sammen med Naturstyrelsen et fremragende observationsskjul, hvorfra fuglelivet i Udkæret kan iagttages på tæt hold. Her fuglemanden Hans Fæster
Dyrstensholm omgivet af kirsebærtræer
Dyrsten på Dyrstensholm på Gavleholmen
Gavleholmen i 1930'erne
Gavleholmen - en bakke, der "tårner sig op" mellem Vallensgårds mose og Udkæret
Gavleholm, bakken beplantet med rødgran - set fra Gulbakkevej
Vådområder syd for Almindingen i 1880erne
Landskab med stor biodiversitet i tørlagte Thorevandet
Høbjærgning af senest erhvervede areal - et forsøg på at fjerne næringsstoffer fra arealet
Grusgraven i 1930'erne
Grusgrav i maj 1989
Grusgraven i 1996 - med to gravede paddedamme