Vis menu Søg

228 Klemmekuld

Klemmekuld - Kolle Kilde

Etatsrådinden - Grevinden - Bakken - Landsdommeren

Bakketoppen umiddelbart vest for helligkilden Kolle Kilde har fra tidernes morgen båret navnet Klemmekuld, i nyere tid Kildebakke.
 
Navnet er i al sin enkelthed let forståeligt, for en kuld eller kulle er et gammelnordisk ord for den afrundede bakketop, der ligger ved Klemmen, som angiver snævringen eller den smalle hulning i terrænet op mod Jomfrue-bakken.
 
Her har oldtidsvejen banet sig vej gennem Almindingen fra syd mod nord.
 
Bøgetræerne på toppen af Klemmekuld er øens ældste. De blev plantet af Skovrider Hans Rømer i 1827, og skovvæsenet har ladet dem frede imod hugst, så det er her, man skal lede efter dyr og planter, der er knyttet til gammelt bøgeved. 
Kolle Kilde i 1860erne
Jomfrue-Bakkens nordskråning blev der i 1882 rejst en mindesten for Etatsrådinde Marie Kofoed, der ved sine legater havde hjulpet øens udvikling frem på forskellige områder.
 
Det var Bornholms landøkonomiske forening, der med bidrag fra alle øens kommuner fik rejst mindesmærket, en smuk poleret blå rønnegranit med en indfældet medaillon af fruen og udført af den kendte Billedhugger H.V.Bissen.
 
Efter bygningen af Hotel Jomfrubjerget i 1891 kom monumentet til at stå lidt hengemt i en krog i hotellets have, hvorfor det i 1915 blev flyttet til sin nuværende placering på stien mellem hotellet og Åremyre.
 
I dag står det måske lidt hengemt her i skyggen af tæt bøgeskov.
 
Længere nede ad stien og godt beskyttet imod den heftige biltrafik af et mindre stensat anlæg står Grevinde Danners eg som minde om Frederik VIIs og Grevinde Danners besøg på Bornholm i 1851.
 
Historien fortæller, at kongen og grevinden på et tidspunkt tog sig et hvil her med udsigt over de fugtige enge, som dengang udgjorde nutidens Åremyre.
 
Kongen fik en ubændig trang til at skære sit og grevindens navne ind i barken på en eg, der stod sammenvokset med en bøg.
 
Men, i 1856 kom der en student som deltager i en polyteknikerekskursion til øen, og han skar det kongelige navnetræk væk fra træet.
 
Sagen gav anledning til en større ståhej, der blev afklaret ved, at en af skovens skovfogeder anbragte en kobberplade på stedet, hvor navnene havde stået, og med indskriften F VII L D.
 
Bøgen er for længe siden gået ud, og egen er i disse år ved at gøre det samme. 
Skovfogedestedet Kollekildehus

Kolle Kilde

I ældre tider fandtes over hele landet omkring 300 helligkilder, hvis vand blev tillagt undergørende helbredende kræfter, og her på øen er der omtalt ni, bl.a. Kolde Kilde.
 
Oprindelsen til navnet er lidt uklar. Mest sandsynligt efter nutidens stavemåde er det, at vandet har været "koldt".
 
Men da kilden netop udspringer for foden af Klemmekuld, og da en kuld tidligere også har været benævnt kulle og "kolle", så er navnets oprindelse nok snarere en helt anden, altså kilden ved kollen.
 
Derfor må navnet være Kollekilde eller Kolle Kilde!
 
Kildens vand er relativt køligt om sommeren, men ekstremt varmt om vinteren. Medio december 2011 var vandtemperaturen således 8,7o C og året efter, medio december 2012, 8,8oC.
 
Tryk her og se temperaturen i Almindingens andre kildevæld.
 
I en skriftlig beretning fra 1700-tallet hedder det, at: "Koldekilde udi Almindingen er et særdeles sødt og rent vand. Om sankthansaften rejser mange af den gemene mand derhen for at drikke af sammen kilde til lægedom...."
 
 
Rømers Bro
Og kildevandet skal videre ud i vandløbssystemet som her er et tilløb til Læsåen og som har sit udspring i Rundemose ved Rokkestenen.
 
Umiddelbart nedstrøms kilden skulle vandet ledes på tværs af Rømers gamle vej mod nordlandet. Rømer byggede selv en bro for at komme "tørskoet" over dette vad, og denne bro er i dag fortsat en del af den moderne vejs gennemløb.
 
Kommer man i den tidlige vinter på en dag, hvor en front med regn er blevet  afløst af opklaring med stor udstråling til verdensrummet og temperaturfald til under frysepunktet, kan man i det lave område langs vandløbet notere sig "håris" eller som det populært kaldes "nisseskæg" eller "ispels" på grene i skovbunden.
 
Fænomenet skal opleves, medens det sker. Det er vanskeligt at give en forklaring på, men i en artikel, skrevet af Leif Rasmussen, tryk her, kan man blive meget klogere på, hvorfor og hvordan sådan noget sker! Tryk her og se fænoménet tæt på.
 
I Martin Andersen Nexøs mesterværk Pelle Erobreren kan man læse, at det i anden halvdel af 1800-tallet var tjenestefolkene, der havde overtaget festen ved midsommer.
 
Det var de unge tjenestefolks eneste årlige skovtur og en af de få fridage, de i det hele taget havde.
 
Kilden var skubbet lidt i baggrunden, og man festede på Bakken, det skrånende terræn mellem kilden og toppen af Jomfrue-bakken.
 
Der var en lang gade af boder, hvor "Lyngens" fattige koner solgte kulørte sukkerstænger, honningkager og toøres cigarer samt telte med gøglere og beværtninger. Der var kraftprøver og karusseller samt flere dansegulve med hver sit orkester.
 
Rogerts Minde er det ældste monument i Almindingen. Det var Skovrider Rømer, der satte den beskedne granitsten for sin gode ven Detlev Ludvig Rogert, Bornholms sidste landsdommer, der døde i 1813.
 
Rogertsminde
Rogerts Minde står der blot på stenen, som ikke mange almindingsgæster skænker en tanke og får set, men da Rømer rejste stenen, var pladsen ved Kolde Kilde det sted bornholmerne samledes Sankt Hans aften.
 
Det siges om Landsdommeren, at han ikke var nogen fremragende jurist, og han interesserede sig mere for planter, jagt, bøger, musik og praktisk landbrug end jura, og så er han komponisten af melodien til: "Kong Christian stod ved højen Mast".
Klemmekuld om foråret
Klemmekuld - udsigt mod Kollekildehus
Marie Kofoeds minde
Grevinde Danners Eg
Louise Danners Eg - mindesmærke
Roemers Bro under Gamle Landevej
Bro-indløbet sat op i granitkvadre
Kolle Kilde om foråret
Kolle Kilde vinter ved solopgang
Kolle Kildes "varme vand" smelter åens isdække
Kildens varme vand fremmer en rimdannelse på græsstrå
Nisseskæg - Håris
Bakken fra Kolle Kilde op til Jomfrubjerget
Rogerts Minde