Vis menu Søg

251 Rundemose

Rundemose - Langemose

Moserestaurering

Genetableringen af Rundemose i løbet af 1990'erne er et af statens tidlige naturgenopretningsprojekter hvad angår vådområder i Almindingen.

 

Overfaldsbygværk til erstatning for bortsprængt grundfjeld
Siden Holzförster Hans Rømers første store arbejde med at genskabe den gamle skov indenfor det ti kilometer lange stengærde har efterfølgende embedsfolk i skoven arbejdet intenst med at skabe gode vækstbetingelser for en yppig skov.
 
Rundemose udgrøftet og tilplantet med Rødgran i begyndelsen af 1900tallet
Dette kultiveringsarbejde har i høj grad forringet biodiversiteten i skoven, og især grøftegravning og tørlægning af våde mosearealer har haft en negativ effekt på dyre- og plantelivet.
 
Således også i og omkring Rundemose og Munkemosen ved Rokkestenen og Munken.
 
Rundemose 2010
Der er gået et par generationer med rødgran i disse tidligere mosearealer, men efter et par kraftige storme med stort fald af hugstmoden rødgran opstod tanken om at genskabe moserne.
 
Det skete i forbindelse med tanken om at omlægge arealet til en mere naturnær skov efter Skovloven af 1990. Det var ikke mere så bydende nødvendigt for Staten at have produktionsskov i hvert et vådt hjørne af Almindingen.
 
Midt i 1990'erne satte man så et par entreprenørmaskiner ind på at genskabe en næsten naturlig tærskel i form af et stemmeværk og tilbageføre vandfladen i Rundemosen.
 
Med en vandflade 133 meter over havets overflade er Rundemose således igen blevet den højest beliggende større vandflade i Almindingen.
 
NordVest for bøgebevoksningen over Kohullet finder man imidlertid øens højest beliggende vand, 142 meter over havets overflade, dog ikke navngivet. 
 
En voldsomt ophobet næringsmængde i de mange trærødder og førnemateriale, der ikke blev fjernet før genetableringen, har imidlertid gjort, at der har været en voldsom vækst af især Bredbladet Dunhammer.
 
Med tiden vil der helt sikkert igen indrette sig en næringsmæssig ligevægtsituation, og så vil andre vandplanter igen kunne vandre ind.
 
Fuglemæssigt har Rundemose indtil videre vist sig som yngleplads for et eller flere par Krikænder.
 
Og nu venter man så på, at der også kommer mere vand på Munkemosen!
 
Rundemose højt i Almindingen

Langemose

Langemose ligger umiddelbart syd for Rundemose, ligeledes øverst i vandskellet. Mod vest afgrænses den til Kohullet ved en granitvæg, ovenpå hvilken Snurregade løber.
 
Langemose opstod, da Hans Rømer under og efter Englandskrigene i 1809 gravede tørv i mosen og i den forbindelse sænkede vandstanden betydeligt ved at sprænge et dybt fraløb mod øst og syd.
 
Statsskovvæsenet har i nyere tid igen hævet vandstanden ved et stigbord i fraløbet, men mosen gror alligevel stille og roligt til med især den agressive Bredbladet Dunhammer.
 
Næringsmaterialet bliver tilført med overfladevand fra de omkringliggende stejle klippesider.
 
 
Udløb over en opstemning af Langemose
Da man i anden halvdel af 1800-tallet omlagde Rømers gamle landevej til landevejen fra Kolle Kilde til Segen, etablerede man en underføring, hvor vandet fra Langemose kunne føres videre ned mod Knappe Dam NØ for Lilleborg.
 
Underføringen blev sat op med flade sprængte stykker granit, og i dag huser dette sted en større bestand af den for Bornholm så karakteristiske, og dog særprægede Grotte Edderkop, Meta menardi.
 
Forekomsten er omtalt i en artikel om "Grotteedderkoppen - årets dyr 2012" i tidskriftet Natur på Bornholm 2013:4-6.
Tryk her og læs mere.
Udgrøftning af Rundemose og Munkemose
Rundemose i 1880erne
Rundemose fældet for Rødgran og påbegyndt bygning af overfaldsbygværk
Dæmningen færdigbygget og vandet løber til
En gammel sø genskabes
Vandet tilbage i Rundemose
Bredbladet Dunhammer udnytter næringen i vandet efter rødgranernes førne og rødder
Rundemosegrøften fortsat et sår i landskabet
Langemose i det tidlige forår
Langemose, en tidligere tørvegrav, AC Rømer 1825-26
Langemoseafløbet - sprængt ud og sirligt bygget op i kvadre
- et voldsomt indgreb i skovens natur!
Afledningsgrøftens underføring i "Nye Landevej"
Grotteedderkppens ægspind i loftet af broen under "Nye Landevej"