Vis menu Søg

280 Nydammene

Nydammene

- Kæmpestæle - Galgesidden

Nydammene. Efter nogle skriftlige beretninger fra 1722 blev der i Store og Lille Nydam gravet tørv: En "Torve Mosse", der kaldes Nye dammen.

 
På det kort, som Hans Rømer fik sin brodersøn AC Rømer til at udfærdige over Lyngen omkring hans egen Alminding Skov, har man noteret stedet for at hedde Nydams Lobberne.
 
Lobberne kender vi fra andre steder på Bornholm, bl.a. det nuværende Lobbæk, og Lobberne synes sprogmæssigt at være den bestemte flertalsform af "Lubba", der betegner noget langt uredt hår.
 
Som stednavn sigter ordet dels til bevoksningen, dels til tuer og knolde i terrænet. Tuer og knolde, som i dag må anses for at være bortgravet i forbindelse med udvindingen af tørv.
 
Nydam i 1880erne
Nydam lå i det sydøstligste hjørne af det lyngareal, der blev inddraget til Almindingen i 1850'erne.
 
Efter grøftegravning og dræning samt tilplantning med rødgran er der skabt fire afgrænsede lokaliteter i området, Store og Lille Nydam, Grønnedam og Kæmpestælene, som alle har været de mest våde partier i dette område af Højlyngen.
 

Kæmpestælene

Kæmpestælene, der ligger tæt på skovvejen Høvej, og hvis betydning synes vanskelig at udrede, har i nyere tid været tilplantet med rødgran, men er for få år siden igen omdannet til græsningsareal.
 
Siden 1850'erne og arealernes gennemdræning og udgrøftning samt kultivering er megen natur i form af vilde planter og dyr sandsynligvis forsvundet fra disse arealer, selvom man ikke har konkrete belæg for dette, blot enkeltiagttagelser og formodninger.
 
Da skovvæsenet for få år siden genskabte afgræsning i Kæmpestælene ved at fjerne al rødgran voksede den forholdsvis sjældne Hartmanns Star ind i området.
 
Den havde sandsynligvis holdt stand i en grøft op til arealet i de måske godt 100 år, den havde været lukket ude fra sine tidligere voksepladser.
 
En nyere plante for Bornholm er Axelbær Røn med den latinske betegnelse Sorbus aria.
 
Tidligere har den været forvekslet med Klippe-Røn, der spontant forekommer på klipperne øen rundt, men det er en anden art.
 

Galgesidden

Galgesidden. I tidligere Amtmand Urnes indberetninger fra 1767 nævnes lokaliteten "Steilbierget", den i nyere tid omskrevet til Stejlebjerg.
 
På Videnskabernes Selskabs Kort fra 1805 er lokaliteten benævnt "Rettersted".
 
I Bornholms Stednavne omtales stedet for at være rettersted for Bornholms Landsting, som i middelalderen mødtes ved Aakirke, og en mand skulle efter overleveringen være blevet henrettet netop her.
 
Da staten indtog denne del af Højlyngen til skovrejsning efter 1842 var området særdeles fugtigt, og det har lokalt fået benævnelsen "Galgesidden" efter den bornholmske betegnelse "-sidde" for "fugtige lavninger i landskabet.
 
I endnu nyere tid har skovvæsenet anlagt en vej i denne del af Lindesbjerg, og navnet har naturligt været: Galgesiddenvej.
 
Området umiddelbart N for denne lavning har i Højlyngstiden fremstået særdeles stenrig med et opragende grundfjeld og mange større sten transporteret til området med isen.
 
Området er udlagt som Afdeling 395, men på grund af de særdeles vanskelige vækstforhold for plantagedrift har området forstmæssigt været noget forsømt og er i den nye Driftsplan for Statsskoven udlagt som "Urørt Skov"!
 
Tryk her og læs mere om Naturstyrelsens planer for drift af de bornholmske skove frem til 2030.
Nydam udgrøftet for at få de gamle engarealer tørlagt til produktion af skov
Vandingssted som ynglested til padder
Nydamslobberne i dag
Kæmpestælene ryddet for opvækst og indhegnet til afgræsning
Hartmanns Star i Kæmpestælene
Sorbus aria ved Nydammen
Galgesiddens rettersted
Retterstedet i 1805 på Videnskaberness Selskabs kort
Heste er gode til at afgræsse engarealer