Vis menu Søg

271 Bastemose - Syvmasteren

Bastemose - Bastamose

Bastemose er Almindingens mest værdifulde plante- og fuglelokalitet.
 
Den omfatter et areal på godt 10 ha. og afvander et endnu større skovareal på øens vandskel, hvor der ikke er anden gødningstilførsel end den luftbårne. Alligevel er den i konstant tilgroning.
 
Efter en større oprensning i 1973 i mosens nordøstlige hjørne er vanddybden her på godt 1 meter, medens størsteparten af mosen er mere eller mindre en hængesæk med Tagrør og Trådstar som de dominerende planter, samt spredte forekomster af Gråpil og Rødel samt Birk.
 
På herredskortet fra 1864 bemærkes vandfyldte udgravninger i det nordøstlige hjørne af mosen, hvilket sandsynligvis skyldes datidens gravning af tørv til brændsel.
Bastemose fra luften. To gode udsigtspladser markeret med pile. Foto: Eigil Holm
Navnet Baste-/Bastamose tyder på, at man her fra gammel tid har hentet materiale til bastreb, der blev tilvirket af basten fra lindetræet.
 
At denne træart virkelig har vokset ved mosen antydes af stednavnet Lindesbjerg, en nu udgravet grusbakke, der ligger lige syd for mosen.
 
I mosens sydvestlige ende er der et større fladvandet og utilgængeligt pilekrat, og det er her Tranen bl.a. har sit foretrukne tilholdssted.
 
Bastemose var i middelalderen en højlyngsmose, men forskellige plantearter som f.eks. Hvas Avneknippe indikerer, at der også må være kalk i jorden.
 
Endnu midt i 1860'erne lå mosen omgivet af lyng, selvom området nu var lagt ind under Almindingens Østre Indlæg.
 
Om Bastemose oprindeligt har været et dødishul er ikke undersøgt, men som det gælder for alle søer og moser sker der en tilgroning, og tilsidst mister stedet sit åbne vand.
 
Således også for Bastemose, og i efteråret 1973 sørgede Bornholms Skovdistrikt for, at der skete en oprensning af mosens nordøstlige del, og der blev etableret et stisystem rundt i dette område på de etablerede balke og over en træbro, hvor man kan komme tæt på dyre- og plantelivet i de frie vandmasser.
 
Ligeledes blev der etableret et areal med bord og bænke på opfyld fra det netop nedbrændte Hotel Jomfrubjerget, og i 1978 tog man initiativ til etablering af et handicapvenligt fugletårn til erstatning for det vanskeligt tilgængelige fra 1972.
 
Ligeledes har man sikret, at adgangsforholdene til stedets hidtil mest besøgte seværdighed, Syvmasteren, blev forbederede.
 
Bastemose og det nærliggende område er biologisk så mangfoldigt, at det udmærker sig til til studier og undervisning, som da Davidskolens 9. klasses elever i 2009 skulle forberede eksamen i biologi.
 
Også det lokale seminarium har i flere omgange med bistand fra NaturBornholms mobile laboratorium studeret mosens mangfoldighed af planter og dyr.
Studerende fra seminariet arbejder med det mobile laboratorium
Frem til 1970'erne var det kotyme i Statsskovvæsenet at grave grøfter i våde skovpartier og plante rødgran - således også omkring Bastemose.
 
Det havde negativ indflydelse på plantelivet, og i Arne Larsens flora fra 1956 kunne man læse, at f.eks.
"tilbagegangen for Melet Kodriver i Bastemoseområdet har været næsten katastrofal, hvor den tidligere fandtes i store mængder".
I slutningen af 1980'erne rettede man op på noget af det tabte ved at fælde større partier Rødgran i den sydøstlige del og indhegne området samt udsætte græssende kreaturer og heste.
 
Et enkelt år kunne man igen finde en enkelt blomstrende Melet Kodriver, men det er indtil videre blevet ved dette ene eksemplar! Også Vibefedt har igen etableret en mindre bestand i det ryddede areal.
 
Bastemose gror fortsat til og et nyt floraelement er kommet til i form af Krebseklo, der siden midt i 1990'erne fra år til år har dækket større vandområder og udkonkurreret andre plantearter. Det er udelukkende hunplanter, der forekommer her, og de spredes ved udløbere.
 
Også Frøbid er kommet til og er blevet meget almindelig, men hvad årsagen har været til disse to arters indvandring står hen i det uvisse.
 
Bastemose kan fint overskues fra stien, der går rundt om mosen. Og bogstaveligt talt kan man til den ene side opleve Højlyngens blomsterflor som f.eks. Hedelyng, Lav Skorzonér, Tormentil Potentil, Blåtop og Krat-Fladbælg, medens man til den anden har rigkærplanter som Langbladet Ranunkel, Trævlekrone, Bredbladet Kæruld, Blågrøn og Hirse-Star, Kragefod, Tvebo Baldrian, Eng-Troldurt samt Sump-Hullæbe og Maj-Gøgeurt.
 
Bastemose har en meget stor bestand af Kær-Svovlrod, og da den er foderplante for den store sommerfugl Svalehales larver, vil Bastemose kunne være et af de steder her på øen, hvor man har de størst chancer for at se dette flotte dyr.
 
Endelig skal stedets sjældenhed, Mose-Vintergrøn, have et ord med på vejen.
 
Tidligere har skoven hvert år "plejet" dens vokseted ved græsmejning, men efter at den øgede mængde af ynglende Grågæs i mosen samt det enlige par Traner med afkom netop foretrækker at græsse i området med dens største forekomst, synes den for tiden at være i gode hænder.
 
Bastemose er et særdeles godt sted for ynglende Skrubtudser og Grønne Frøer, som med sin sang kan få mosen til nærmest at "koge" en stille sommernat i juni måned.
 
Bastemose er særdeles rig på insekter, både de flyvende voksne dyr og de vandlevende larver og nymfer. Mange entomologer besøger Bastemose som et særdeles mangfoldigt levested for disse dyr, og på internettet er der lagt artslister ud til nærmere studier.
 
På grund af de særdeles optimale observationsforhold, bliver Bastemose tit besøgt af fugleinteresserede mennesker. Og som regel får de gode oplevelser med sig hjem efter et kortere eller længere ophold i det renoverede fugletårn.
 
Tryk her og læs mere om fuglefolkets oplevelser.
 
Mosen rummer fugle hele året. Om vinteren ved islæg begrænser det sig til nogle småfugle som Grønsisken, Halemejse og Sort- og Blåmejse samt Musvit, der sammen med Dompap søger føde i elletræernes kogler og tagrørenes blomster samt af og til den majetætiske Stor Tornskade.
 
De seneste år har der hver vinter i kortere eller længere tid opholdt sig en Rørdrum i de isfri grøfter ved mosen.
 
Straks isen er løsnet søger vandfugle til mose. Lille og Gråstrubet Lappedykker samt Trane, Grågæs og Knopsvane er nogle af de første sammen med Vandrikse og diverse svømme- og dykænder som Gråand, Atlingand og Krikand samt Troldand og Taffeland.
 
Småfuglene kommer i et fast tidsmønster med Rørspurv først og herefter Rørsanger og i sjældnere tilfælde Siv- og Droselrørsanger.
 
Skægmejse høres og ses i mosen over længere tidsrum og enkelte år bygger Pungmejse sin noget specielle rede.
 
På grund af sin store rigdom på insekter søger Svaler og Stære i sensommeren ind til mosen ved aftentide for at slå sig ned i tagrørene og overnatte.
 
Har man først en gang oplevet en stille sensommeraften og set den spektakulære opvisning, svalerne udfører ved i tusindvis at kaste sig ned i rørene til overnating, glemmer man det aldrig!
 
Rovfugle ses ofte over mosen.
 
Foruden de et-to ynglende par Rørhøge, kredser der tit både Musvåger og Spurvehøge i luften over mosen og i sjældnere tilfælde Duehøg, Havørn og Fiskeørn.
 
I træktiderne kommer Lærkefalk og Aftenfalk til og tilbringer nogle dage i mosen, enkelte flere uger, inden de drager videre på deres færd.
 
Hættemåge har tidligere ynglet i Bastemose, men er nu forsvundet som sådan. Til gengæld kan man i visse somre være heldig at opleve sjældne mågefugle som Hvidvinget Terne under deres træk længere mod nord.
 
Og så har der de seneste somre i kortere eller længere tid opholdt sig Sølvhejrer i mosen.
 

Syvmasteren - en død seværdighed

Syvmasteren er en bornholmsk seværdighed, der snart er helt borte. Men, minderne har man da fortsat lov til at have!
Syvmasteren og børn fra Nylars børnehave i 1990
Syvmasteren var en Rødgran, der i slutningen af 1800-tallet blev plantet eller bare slog rod på nordsiden af Bastemose, men som under en kraftig storm i 1931 stille og roligt lagde sig ned på den bløde mosebund med et intakt rodsystem.
 
Herefter voksede den videre og udviklede syv oprette stammer.
Syvmasteren og børn fra Nylars Børnehave 1991
En pudsighed ved dette grantræ var, at det havde udviklet to rodsystemer - det oprindelige og et nyt i forlængelse af den femte stamme.
 
Det fik man fint at se, da træet under en storm natten mellem den 23. og 24. januar 1995 endnu engang lagde sig til hvile på den bløde mosebund. Men, denne gang uden rodforbindelse.
 
Og der ligger det endnu!
Syvmasteren 24. januar 1995 efter nattens storm
Syvmasteren blev besøgt af mange bornholmere, og turistvognmænd fandt det belejligt, at stoppe bussen på landevejen ud for træet og vise det frem for undrende gæster.
 
Denne standsning af trafikken og fremvisning af noget "aparte bornholmsk" generede den øvrige trafik så meget, at Bornholms Amt så sig nødsaget til at etablere en vigeplads ud for træet.
 
En vigeplads mange turister om føje år kan undre sig over årsagen til.
Bastemosen renses op midt i 1970'erne
En stor gravemaskine var sejlet til Bornholm for at rense Bastemosens "spisekammer" op
En større skuffe flyttede en del af mosens tørv op på balke
Bastemose 1825-26. AC Rømers kort
Bastemosens første fugletårn midt i 1970erne
En større ombygning til et handicapvenligt fugletårn
Registrering af floraen med nysgerrige tilskuere i form af entreprenørerne
Restaurering af området til overdrev klares bedst med græssere som f.eks. heste
Melet Kodriver, et enkelt eksemplar i nyere tid på det afgræssede område
Rørdrum. Foto: Vebse
Krebseklo i blomst
Bukkeblad
Vibefedt
Kær-Svovlrod
Blærerod
Syvmasteren i 1981
Syvmasteren i 1987
Syvmasteren i forfald
Fortsat i forfald
- en stille død!