Vis menu Søg

125 Svaneke

Svaneke

Navnet har oprindeligt været "Swanwika", der kan forklares som hunkønsformen af Swanwik, sammensat af de gammeldanske ord for svane og vig. Altså "vigen med svanerne"!
Solens opgang bag Svanekes kirkespir med den gyldne svane
Den næsten nøgne og ubebyggede yderste klippekyst er stærkt indskåret med snævre vige, næs og skær.
 
Flere af vigene benævnes havne, Vigehavn, Hullehavn og Frennehavn, et levn fra tiderne forud for for sejladsens koncentration i vore dages kunsthavn, der over flere omgange siden begyndelsen af 1800-tallet er udvidet og sprængt ind i klippen.

Svaneke har på grund af disse lette anløbsforhold været et udsat sted for fjendtligt sindede naboers eventuelle landgang, og der er bygget fire store skanseanlæg.

Svaneke er en af landets smukkeste og mest velproportionerede bydannelser. De særegne terrænforhold her yderst på klippekysten har sat deres præg på bebyggelsen.
Svanekes røde tage med torvet

Fra et nogenlunde plant niveau nede ved havnen, hvor byens gamle gårde fra gammel tid har fundet plads, hæver terrænet sig ret stejlt til alle sider ind mod land.

På terrasser op ad disse skråninger ligger byens øvrige bebyggelse af mindre gårde og huse - for størstepartens vedkommende i bindingsværk.
 
Og i haverne vokser eksotiske planter som morbær, figen, abrikos, mandel og fersken som om det var på sydligere himmelstrøg!

Svaneke er et særdeles søgt sted for øens tilrejsende, idet man her finder et bysamfund, der i det store og hele er bevaret, som det grundlæggende så ud i vore forældres barndom - altså "hyggeligt" og fyldt med atmosfære!

Det giver plads til oplevelser, både kulturelle og naturhistoriske, og midt på Torvegade kan man opleve øens eneste vokseplads for Jernurt.

I Svaneke var der i middelalderen en virksom Hellig Kilde, som folk før Reformationen valfartede til Skt. Hans nat for at skaffe sig fordele af vandets undergørende og helbredende virksomhed.

Højdepunktet for Svaneke-boerne i almindelighed og sognets konfirmander i særdeleshed er fortsat den overleverede kildefest i nye rammer på festpladsen i Sdr. Byskov og sluttende af med øens største Skt. Hansbål på Hulelnakke.

I byens høje periferi troner kirken, der er et ombygget middelalder kapel, Bechs Stubmølle fra 1600-tallet, Svanemøllen fra 1800-tallet og Utzons vandtårn fra 1951.
Apropos Utzon, har han også sørget for tegninger til vandværket ved Vaseåen i Listeds udkant. Tryk her og se det smukke byggeri i bornholmske granitsten.
Bechs Stubmølle og Utzons vandtårn - to kendetegn på land for fiskerne på havet
Figen i Søllingsgård
Kig ind i en gård på Vestergade
Hullenakke Fyr og boliger
Jernurt, vildtvoksende i Svanekes gader
Have kig, ind i Søllings gård
Sankt Hans bål på Hullenakke
Skansen med kanoner på Vagtbod Nakke