Vis menu Søg

125 Svaneke

Svaneke

Hellig Kilde - kildefest

Navnet har oprindeligt været "Swanwika", der kan forklares som hunkønsformen af Swanwik, sammensat af de gammeldanske ord for svane og vig. Altså "vigen med svanerne"!
Solens opgang bag Svanekes kirkespir med den gyldne svane
Den næsten nøgne og ubebyggede yderste klippekyst er stærkt indskåret med snævre vige, næs og skær.
 
Flere af vigene benævnes havne, Vigehavn, Hullehavn og Frennehavn, et levn fra tiderne forud for for sejladsens koncentration i vore dages kunsthavn, der over flere omgange siden begyndelsen af 1800-tallet er udvidet og sprængt ind i klippen.

Svaneke har på grund af disse lette anløbsforhold været et udsat sted for fjendtligt sindede naboers eventuelle landgang, og der er bygget fire store skanseanlæg.

Svaneke er en af landets smukkeste og mest velproportionerede bydannelser. De særegne terrænforhold her yderst på klippekysten har sat deres præg på bebyggelsen.
Svanekes røde tage med torvet

Fra et nogenlunde plant niveau nede ved havnen, hvor byens gamle gårde fra gammel tid har fundet plads, hæver terrænet sig ret stejlt til alle sider ind mod land.

På terrasser op ad disse skråninger ligger byens øvrige bebyggelse af mindre gårde og huse - for størstepartens vedkommende i bindingsværk.
 
Og i haverne vokser eksotiske planter som morbær, figen, abrikos, mandel og fersken som om det var på sydligere himmelstrøg!

Svaneke er et særdeles søgt sted for øens tilrejsende, idet man her finder et bysamfund, der i det store og hele er bevaret, som det grundlæggende så ud i vore forældres barndom - altså "hyggeligt" og fyldt med atmosfære!

Det giver plads til oplevelser, både kulturelle og naturhistoriske, og midt på Torvegade kan man opleve øens eneste vokseplads for Jernurt.

 

Hellig Kilde

I Svaneke var der i middelalderen en virksom Hellig Kilde, som folk før Reformationen valfartede til Skt. Hans nat for at skaffe sig fordele af vandets undergørende og helbredende virksomhed. 

Den skulle efter overleveringen som beskrevet af Louise Hansen i "Gammalt å Nyt" fra 1934 have ligget inderst i Hellevig eller Hellig Kilde Vig, nutidens Vigehavn. 

Under Stormfloden i 1872 skulle den videre efter overleveringen være blevet "ødelagt", forstået på den måde, at store strandsten er blevet kastet ind over stedet, hvor kilden sprang. 

På et par af fotograf Valdemar Myhres billeder fra stedet, fotograferet omkring 1900, ses disse mange større strandsten, tryk her og se nærmere. 

I dag er stedet cementeret til i havneanlægget til Vigehavn. 

Højdepunktet for Svaneke-boerne i almindelighed og sognets konfirmander i særdeleshed er dog fortsat den overleverede kildefest i nye rammer på festpladsen i Sdr. Byskov og sluttende af med øens største Skt. Hansbål på Hullenakke.

Det var i 1879, at festpladsen efter Louise Hansens beretning blev flyttet fra Hellig Kilde Vig til "Sydskouinj - Plântelykkjan, som dænj kaltes for i Tider".

 

Bechs Stubmølle og Utzons vandtårn - to kendetegn på land for fiskerne på havet

Arkitekt Jørgen Utzon

I byens høje periferi troner kirken, der er et ombygget middelalder kapel, Bechs Stubmølle fra 1600-tallet, Svanemøllen fra 1800-tallet og Utzons vandtårn fra 1951.
 
Apropos Utzon, har han også foruden Operaen i Sidney sørget for tegninger til vandværket ved Vaseåen i Listeds udkant. Tryk her og se det smukke byggeri i bornholmske granitsten.
 
Og så er det helt aktuelt også Utzon, der ved nogle skitsetegninger fra 1971 har været inspirationen til udformningen af det nye udstillingscenter ved Hammershus. Tryk her og læs mere.
 

Byforeningen Svanekes Venner

I forordet til bogen "Svaneke bys Historie" skrev daværende Borgmester Emil Andersen i 1955, at

"Svaneke i dag er en af de mest særprægede og ejendommelige byer i Danmark, og derfor bærer et enestående billede af en harmonisk og malerisk ægte dansk købstad". 

 

I 1944 var "Byforeningen Svanekes Venner" blevet stiftet, og dens formål havde siden starten været, at:

1. værne helhedspræget og harmonien i byen,

2. sikre en byudvikling med respekt for det bestående miljø,

3. bevare byens kulturhistoriske arv. 

Foreningen gjorde arbejdet så godt, at den i 1975 modtog en europæisk guldmedalje for bybevaring, og i begrundelsen for, at det netop var Svaneke, der skulle have denne anerkendelse blev det fremhævet, at

"Den konsekvente bevaring af den typiske lille havnebys historiske karakter, som er sket i forstående samarbejde mellem borgerne, kommunalbestyrelse og "Byforeningen Svanekes Venner" står som et forbillede af stor betydning". 

 

Det var også Byforeningen Svanekes Venner, der i 2014 udgav bogen "Valdemar Myhre, Fotograf i Svaneke" med fotografier fra århundreskiftet 1800/1900 fra Svaneke og omegn.  

Billederne var fra glasplader scannet på forbilledlig vis til det elektroniske medie af Søren Lindgaard, og redaktionen stod Ann Vibeke Knudsen for. 

En del af disse billeder er benyttet på denne hjemmeside for at illustrere et historisk forløb i øens natur. Som f.eks. ved Klinterne mellem Saltune og Randkløve. Tryk her og nyd billederne!

Figen i Søllingsgård
Kig ind i en gård på Vestergade
Hullenakke Fyr og boliger
Jernurt, vildtvoksende i Svanekes gader
Have kig, ind i Søllings gård
Sankt Hans bål på Hullenakke
Skansen med kanoner på Vagtbod Nakke
Hellig Kildevig omkring 1900. Foto: Myhre og tilhører Byforeningen Svanekes Venner
Helligkilden i Vigehavn dækket af større strandsten, kastet op på stranden under 1872-stormfloden
Utzons vandtårn
Dokument vedrørende den europæiske guldmedalje. Foto fra bogen "Svaneke bys Historie, 2011"
Bogen om Valdemar Myhre og hans billeder, 2014