Vis menu Søg

355 Skelbro

Skelbro - Risebæk

Skelbro er "broen over Risebæk ved Skelhøj" - også kaldet Sjællebro.
 
Hvad det er for et skel, Skjelhøj skal markere fortaber sig imidlertid i fortidens glemsel.
Skjelbro i 1880erne
Men, Risebækken har helt tilbage til isens afsmeltning været det vandløb, der har afvandet det vandområde, der som en stor flad tallerken har domineret landskabet sydvest for Duegårdene og som i sen middelalder har ligget hen som et stort blomstrende engareal.
 
Og navnet "Risen" kommer af den ældre betegnelse for den Kratskov, som har domineret landskabet øst for bækken og som fortsat på Hammers Kort fra 1746-50 ligger hen med skovsignatur og tre udbyggerhuse.
Rise Skov midt i 1750erne
Det er i dette landskab driftige folk i flere hundrede år har forsøgt sig med at skaffe udkomme af undergrunden i form af alun og cement.
 
I cementbruddet ved Skelbro har man i over hundrede år brudt kalksten fra Nedre Ordovicium, næsten 500 millioner år gamle aflejringer.
 
Tidligere er kalken blevet omtalt som "Orthoceratit Kalk" efter indholdet af forstenede blæksprutter, orthoceratitter, men nu betegnes den "Komstad Kalk" efter en lignende og jævnaldrende kalksten i Skåne.
 
Kalken har været anvendt til cementfremstilling, bl.a. blev der på den anden side af Sdr. Landevej i forhold til stenbruddet bygget en cementfabrik i 1920. Den skulle have været meget moderne indrettet, men fabrikationen varede kun i tre uger!, idet ovnfundamentet sank sammen og rotérovnen knækkede!
 
Da det var for kostbart at reparere på skaderne, blev værket i stedet revet ned igen, hvilket endeligt skete under 2. verdenskrig.
 
Ligeledes har "orthoceratitkalksten" været brugt som bygningssten. Bl.a. er store dele af Aakirke samt midterpillen i Nylars Kirke bygget af cementsten foruden flere detaljer i Hammershus.
 
Kalken er aflejret i havet under en periode, hvor havdybden har varieret. Kalken varierer i kornstørrelse fra partikler i lerstørrelse til sand. Den fremstår i næsten horisontale lag af vekslende tykkelse med talrige niveauer med opløsningshorisonter, der fremstår med et specielt nubret relief.
 
Enkelte meget tynde skiferlag findes i lagfølgen, ofte i forbindelse med opløsningshorisonterne.
 
Kalken er stedvis meget rig på fossiler, især trilobitter.
 
På stenbruddets overflade har istidens gletschere i deres fremrykning over den hårde undergrund afsat tydelige skurestriber, der indikerer i hvilken retning isen har bevæget sig gennem landskabet.
 
Yderligere informationer om de spændende geologiske forhold i dette stenbrud kan man få i Lektor Jørgen Butzbachs bog: "Geologi på Bornholm", siderne 62-72.
Stenbruddet og Risebæk er fredet, og man kan læse om denne fredning ved at trykke her.

Risebæk

I Risebækken nord for Søndre Landevej kan man umiddelbart nord for cykelstien notere sig, hvorledes kalkstenen har lejret sig over den mørke skifer - her den såkaldte Dictyonema-skifer efter graptoliten Dictyonema flabelliforme.
Den røde flod med kalk og skifer sidst i 1980erne
I forbindelse med vejudvidelse og etablering af cykelvej var man fra det offentlige behjælpelige med at få lagt rørunderføringen et stykke dybere, således, at lodsejerne opstrøms landevejen kunne få markarealerne drænet bedre.
 
Under denne uddybning har man gravet sig ned i nogle skiferlag, der endnu ikke i nyere tid havde været udsat for luftens ilt med det resultat, at hele åen blev fyldt med ræverød okker til stor skade for dyre- og planteliv.
 
Man havde givet luftens ilt fri adgang til skiferens pyrit (FeS2), der således kunne iltes til Svovlsyre (H2SO4), der igen kunne ilte jernet til okker eller rust!
 
Risebæk er i forårstiden et yndet udflugtsmål, idet man næppe andre steder på denne del af øen finder et så tæt dække af Blå Anemoner i marts og april som her ved vandfaldet. Tryk her og se en Blå Anemone
Komstadkalk, hvor man kan være heldig at finde fossiler
Haleskjold af en trilobit
Stenbruddet ligger 14,2 km. fra Rønne
Duegårdsengene afvandet af Risebæk siden midt i 1700-tallet
Det fredede stenbrud bliver renset til turistsæsonen
Fossiljagt i stenbruddets brokker
Er man heldig finder man en orthoceratit eller en trilobit i brokkerne
Ruinerne efter cementværket fra 1920
Risebæk var en "rød flod" sidst i 1980erne
- og Risebækvandfaldet var også rødt
Stenene ved Risebækkens udløb over stranden var også ræverøde
Oprenset grøft med rødt slam