Vis menu Søg

340 Bavnet

NaturBornholm

- på den fennoskandiske randzone

Bornholm er kendt for sin meget afvekslende natur, der rummer et meget stort udsnit af de landskabstyper, der findes i hele Nordeuropa.

Denne mangfoldighed har tiltrukket turister siden turismen tog sin begyndelse for halvandet hundrede år siden.
 
En naturhistorisk samling har tidligere været præsenteret på Bornholms kulturhistoriske museum i Rønne, indsamlet og konserveret af ildsjæle, der ønskede at vise, at vi med denne lille ø langt ude i Østersøen havde at gøre med noget enestående.
NaturBornholm vokser ud af undergrunden
Men nye tanker kom til, og man mente på museet, at tiden var løbet fra udstillinger i dens form, og samlingen blev pakket i kasser.
 
Denne sørgelige kendsgerning gjorde, at der fra naturhistorisk side blev fremsat ønske om et hus, hvor øens egenart kunne komme til udtryk i en forståelig og pædagogisk form.
 
Aakirkeby kommunalbestyrelse greb chancen og sammen med en vifte af private og offentlige sponsorer var kommunen med Borgmester Birthe Juel-Jensen i spidsen tovholder i den proces, der skulle til for at sætte overskueligheden i værk.
 
16. maj 2000 blev NaturBornholm indviet af Hans Kongelige Højhed Prins Henrik, og hvert år kommer flere end 50.000 besøgende for nærmere at tage den bornholmske naturhistorie i øjesyn.
 
NaturBornholm er opført ovenpå den forkastningszone, der skiller Bornholm i et højt og bakket Nordbornholm og et lavt og fladt Sydbornholm, og lige udenfor indgangen er Bavnet med den underliggende Aakirkeby-granit frilagt for sin slørende muld.
 
Huset er tegnet af Henning Larsen og hans dygtige folk og det skal minde besøgende om, at Bornholm er en horst, der mellem nogle rette brudlinier er skudt i vejret - og sådan fremstår huset i al sin magt, beklædt med Vanggranit.
 
 
Læs meget mere om NaturBornholm ved at trykke på linket til hjemmesiden: http://www.naturbornholm.dk/
 
Efter mange nye indsamlede oplysninger om den bornholmske undergrund har GEUS samlet denne viden i et helt nummer af Geoviden (2-2010). Tryk her og læs mere.
 
Som fod i hose kan man derfor starte sin gennemgang af Bornholms millioner af år ved P-pladsen til NaturBornholm - i Bavnets geologiske verden.
 

Bavnet

- kultur og natur i skøn forening

De runde klipper er en god legeplads for børn og voksne geologer
 
Bavnet er en af øens mange bavnebakker, hvor der blev tændt ild i ufredstider, tryk her og læs mere. Det blev delvist frilagt for sin slørende muld i 2002 og 2003.
Bavnets geologiske kvaliteter har begejstret landets førende geolog, Tommy Jørgart, og han har i Varv fra 2005 beskrevet stedet:
 
"Her på dette sted ser man det nøgne grundfjeld, med spændende strukturer og former. Strukturerne i selve grundfjeldet har forbindelse med dets dannelse for halvanden milliard år siden, medens overfladens former er skabt af den is, der overskred Bornholm i sen Kvartær. De to slags geologi har ligefrem arbejdet sammen om at gøre lokaliteten til et særligt fornemt udstillingsvindue: Grundfjeldets udvikling på stedet har frembragt ganske specielle bjergartstyper, som på en sjældent set måde har draget fordel af gletscherisens evne til at slibe og polere. Dette har fået dele af lokaliteten til at fremstå i næsten højglanspoleret pragt". "Jeg har aldrig set det flottere",

konkluderede Jørgart.

 

 

 

Nørgaards eg, Birthe Juel-Jensens eg og Grundlovsegen ved Bavnet
 
Og så er Bavnet blevet et sted, hvor man ved at plante egetræer har været med til at hædre Grundloven, Lektor Poul Nørgaard og Borgmester Birthe Juel-Jensen.
 
Læs mere om Grundlovsegen, Poul Nørgaards Eg, Birthe Juel-Jensens Eg samt andre egetræer i Aakirkeby ved at trykke her
 
 
Tvis skoles 6. klasser på Bavnet
NaturBornholm "vokser ud af granit"
Skålgruber på Bavnet
Bavnet fra nord
De første klipper frilagt i december 2001 i forbindelse med et stianlæg
Endnu en strimmel klipper fritlægges for sin slørende muld i marts 2002
Den iseroderede rundklippe finpoleres ved hjælp af "hakke, skovl og spade".... Foto: Jens Kofoed
Færdigt arbejde - Bavnet som rundklippe
Spulerender i granitten på Bavnet
Isskuringer på Bavnet
Skriftgranit i granitten på Bavnet
Sankt Hans-bål på Bavnet
Tod Waight samler prøver på Bavnet
Aakirkebygranit på Bavnet
Borgmester Birthe Juel-Jensen afslører bronzefrøen - Sparekassen Bornholms gave til NaturBornholm
Egetræer ved Bavnet