Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 23. I Myrene :: 329. Vingevænge
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
Kort
322. Nylars
323. Løvfrø-trængsler
324. Myregårdsmyren
325. Lobbæk-Lobberne
326. Klint
327. Smørenge
328. Bodelyngen
329. Vingevænge
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 

Skel mellem Nygaard og Aagaard


tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/ (Alt + venstre pil)

Aftaegtsbolig i Lobbaek
 
Vingevaenges geologi
 
Vindmoeller ved Vingevaenge
 
Nygravet dam i Vingevaenge
 
Vandsamlinger i Vingevaenge
 
Oprensning af dam i Vingevaenge
 
Nygravet dam i Vingevaenges balkesandsten
 
Dam med blomstrende vandranunkler - og om natten syngende Loevfroer
 
Lilleaa loeber gennem Vingevaenge - her stor afstroemning over Hallegaardsvej

Vingevænge - Jordebogen fra 1616

UTM 0490150 / 6101641
 
Kort før årtusindskiftet havde Aakirkeby kommune vejskilte, der viste hen til lokaliteten Vingevænge umiddelbart syd for Engegårdene i Nylars og Vestermarie. Men, idag er alle disse skilte fjernet og lokaliteten er ved at gå i glemmebogen!
 
Vingevænge eller "Vijnga-väjnga" er et gammelt bornholmsk udtryk for, at noget er i urede, uorden eller forvirring.
 
"Di läjggja alt i vijnga-väjnga": de lægger alt hulter til bulter!
 
Og således også Vingevænge-gårdene.
 
Vingevaenge i 1880erne
 
Jordebogen i 1616.
Christian IV udskrev ofte ekstraskatter på Bornholm, og for at få et fast grundlag for skatteudskrivningen blev der i 1616 udarbejdet en jordebog.
 
I hvert sogn fik selvejergårdene et nummer, idet man med omdrejningspunkt i sognets kirke begyndte i den retning, solen stod op ved sommersolhverv.
 
Herefter fulgte man sognet rundt i solens retning gennem nordøst, syd og vest tilbage mod nord.
 
Vornedegårdene, hvis beboere i 1616 havde gårdene til leje af Kongen, måtte imidlertid vente med deres gårdtal til 1671, og da disse gårde lå spredt rundt i sognene, blev nummereringen uden noget fast system.
 
Men, et eller andet gik galt under nummereringen af gårdene i den sydlige del af Vestermarie sogn mellem Lilleåen og Nylars.
 
Her finder man den dag i dag tre gårde: Aagård, Nygård og Smørmosegård.
 
Aagård har sit naturlige navn efter åen, der løber over den højtragende klippe umiddelbart øst for gården, og hvor der er etableret et spang til lettere at kunne forcere den i regnrige perioder.
 
Nygård har fået sit navn efter en forholdsvis nyere ombygning.
 
Og så er der navnet Smørmosegård, der skulle være givet gården som navn på grund af, at jorden var blevet forbedret ved hjælp af mosemergel, og at køerne efterfølgende syntes at have græsset i "Smørmosen", idet de malkede godt!
 
Alligevel er der noget helt aldeles forkert i området hvad angår nummereringen af gårdene, idet rækkefølgen er: 26. Slg., 24. Slg. og 25. Slg.!
 
Den umiddelbare forklaring på uordenen skulle være, at det havde værert tåge, den dag numrene blev fordelt og at man havde overset Aagård!

Vingevænge er i øvrigt en geologisk lokalitet, hvor man kan fornemme en forkastning i undergrunden, som her udgøres af den finkornede balkesandsten.

Den har tilbage i tiden været brudt til bygningssten, og på et kort fra 1937 er angivet et større antal vandfyldte stenbrud i området.

Mange af disse vandsamlinger har af gårdene været anvendt som drikkesteder for heste og kreaturer, og det er bl.a. i sådanne vandsamlinger, øens karakteristiske paddeart, Løvfrøen, har kunnet finde optimale ynglebetingelser.

I nyere tid har disse damme imidlertid mistet deres betydning i landbrugsdriften, og de er efterhånden groet til eller blevet fyldt op med marksten og jord.

Bornholms amt havde midt i 1980erne sat et arbejde i gang med at forbedre levebetingelserne for padder generelt og løvfrøen specielt, og der blev også renset op og gravet nyt i Vingevænge.

Læs mere om dette arbejde ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123