Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 22. Israndslinier :: 312. Vestermarie Plt.
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
Kort
300. Nyker Plantage
301. Bolsterbjerg
302. Segen Kær
303. Stavsdal-Nygård
304. Årsballe
305. Klemensker Plt.
306. Skindermyre
307. Skarpeskade
308. Nyker
309. Hallemarken
310. Kongstubbe
311. Tingsted
312. Vestermarie Plt.
313. Ørninge Bakke
314. Galgebakken
315. Feldspatbrud
316. Sortebjerg
317. Skibssætninger
318. Bobbestenen
319. Præsteskoven
320. Vestermarie
321. Kirkevej-gårde
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Langemose ved Boegevej
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Vestermarie Plantage shelters
 
Blaatop i Vestermarie Plantage
 
Bogforside
 
Vestermarie Plantages lodder
 
Moellers loekke
 
Frede Kjøller. Foto: Sigrid Kjøller
 
Hulvej langs Glasvej i Vestermarie Plantage

Vestermarie Plantage

UTM 0490749 / 6107596
 
Vestermarie Plantage er den yderste vestlige del af den gamle bornholmske højlyng med mange seværdige landskaber og oldtidsminder.
 
Nu er det meste af denne gamle lyngmark for det meste skov, og det, der for 150 år siden lå hen som en "stor og ufrugtbar strækning af højlyngen", som det skrives i Traps første udgave fra 1857, er i dag yppig produktionsskov med mange spændende besøgssteder

Vestermarie Plantage i 1930erne

I middelalderen lå "Højlyngen" eller "Storlyngen" imidlertid hen som fælles græsgang for den bornholmske befolknings husdyr.
 
Ved en såkaldt kongelig resolution i 1832 blev denne ordning ophævet for at man kunne finde frem til en ordning, der var mere lønnende for de bornholmske erhverv, og ved en ny lov af 25. maj 1842 blev Storlyngen delt mellem staten og de bornholmske sognekommuner.
 
Denne deling var tielendebragt i 1848, og den blev godkendt af regeringen. Sognene kunne så gå i gang med den lokale udskiftning i hvert enkelt sogn.
 
Men, det var ikke bestemt, hvorledes denne udskiftning skulle foretages. De såkaldte hartkornsejere mente, at jorden alene tilkom dem, altså de jordejere, der i forvejen havde jord, og de begyndte ved hjælp af en landvæseskommission at dele Udmarken imellem sig.
 
I Vestermarie sogn var denne udskiftning afsluttet i 1851 uden at der var taget hensyn til husmændene, som dog også havde haft brugsret til udmarken.
 
De protesterede selvfølgelig og førte retssager, der kronedes med held ved højesteretdommen af 1. december 1863, der erklærede udskiftningen for ugyldig.
 
Man måtte begynde forfra, og det gjorde man ved loven af 9. februar 1866, der gjorde det klart, at hartkornsejerne ikke havde nogen fortrinsret til udmarkerne frem for husmændene. De måtte derfor aflevere den jord, de havde fået eller betale for den.
 
I lovens paragraf 3 hed det endvidere, at den del af udmarksjorderne, som ikke overgår til privat ejendom skal bortarvefæstes eller tilplantes med skov - for Vestermarie sogn ialt 200 tønder land.
 
Allerede den 27. oktober 1867 blev der til amtet sendt en fortegnelse over hvilke lodder, man havde fået samlet til skovplantning. For at få skovarealet nogenlunde samlet blev det dog nødvendigt at gennemføre nogle magelæg af udmarkslodderne.
 
I bogen "Vestermarie Plantage gennem 100 år" af Frede Kjøller er Vestermarie Plantages historie blevet beskrevet i forbindelse med 100 års jubilæet, og på et tegnet kort på siderne 24 og 25 kan man se, hvilke lodder, der i 1966 var blevet indlemmet i plantagen.
 
I skoven er der ved cykelvejen langs Ellevej to større gravfelter fra bronzealderen med både runde og skibsformede røser på henholdsvis Galgebakken og skibssætnings-feltet.
 
Og så er der rester efter et kort, men heftigt industrieventyr, da et firma fra Stettin i det daværende Tyskland brød feldspat og kvarts til brug i porcellæns- og glasindustrien i både Danmark, Tyskland og Rusland.
 
Spor efter tidligere aktivitet i "Lyngen" er sparsomme, men fortsat kan man parallelt med den gennemgående sognevej følge en ældre hulvej over en strækning gennem skoven.
 
Sporet i bunden er ikke bredere end hjulene på datidens hestevogne!
 
En stor del af kilderne til denne og andre artikler på websitet skyldes Frede Kjøller, der i Jul på Bornholm fra 1963 har skrevet en artikel om Vestermarie udmark under overskriften:
 
"Fra lyngmark til plantage".
 

Siderne er bygget i en WEB123