Vis menu Søg

290 Vallensgårds Mose - Vallenskær

Vallensgårds Mose
Vallenskær

Kærgårds Mose

Egeholm

Skørrebro

Som et stort sammenhængende vådområde har Vallensgårds Mose og Kærgårds Mose samt Udkæret og Thorevandet siden isens afsmeltning ligget først som store søer og siden som store sammenhængende tilgroningsmoser for enden af øens længste sprækkedal, Kelseådalen og for foden af Almindingen-bjergmassivet.
Øens ældste bopladser fra Vallensgårds Mose. Efter Finn Ole Nielsen 1996
Naturen havde langt op mod vor tid et "fristed" i dette landskab, og det var først relativt sent, at de skiftende ejere til området gik i gang med at udnytte de naturgivne ressourcer, først i form af gravning af tørv til brændsel og senere gravning af mergel.
 
Bornholms hidtil ældste spor efter menneskelig aktivitet blev gjort i 1986 i Vallensgårds Mose.
 
I forbindelse med en udgravning af lag fra yngre stenalder blev der fundet en del frostkiler, hvor der var indlejret flintafslag og redskaber.
 
Fundene er dateret til Allerødtid, som herskede i denne del af Østersøen for omkring 12.000 år siden.
 
Tryk her og se nærmere, hvordan øens første beboere havde lejret sig omkring datidens største sø og her for at se de mange fund.
Skålgrube på højest placerede klippe på Egeholm

Læsåens løb gennem Valensgårdsmosen

De tidligste vidnesbyrd for vandets løb fra Almindingen gennem Ekkodalen og Vallensgårds mose til det videre løb i Læsåen finder man fra midt i 1700-tallet, på Hammers Kort fra 1746-50.

Vandet løber til og fra Wallens Kier gennem en større sump omkring Egeholm i 1750 på Hammers Kort, 1746-50

I anden halvdel af 1700-tallet er gravningen efter tørv og mergel påbegyndt i Wallens Gaards Mose, og på Matrikel 1-kortet fra 1788 over Almindingen erfarer man, at vandløbet gennem "Ecchodalen" er bøjet af kort efter tilløbet fra Giede Bekken. 

Mergel - gravet ud af Vallenskæret 2023

Man har altså forhindret vandet i som tidligere at løbe direkte ud i Wallens Kier og besværliggøre gravearbejdet.

På Matrikel 1-kortet over Aaker Sogn fra 1817 fremgår det med al tydelighed, at vandløbet er "bøjet af" nord og øst om Egeholm.

Læsåen gennem Ekkodalen "bøjet af " nord om Egeholm til det forløb, det har haft i hele 1800 tallet gennem Wallensgårds Kjær
Matrikel 1 kort fra 1817 for Aaker Sogn over Wallensgaards Mose med markeringer af tørvemosegrave og Wallensgaards Kjær med retlinet forløb af Læså.
Kærgårds Mose er den sydlige del af mosearealet. Her er der i den tidlige sommer 2015 bygget et fugletårn således, at det er lettere at overskue de flade engstrækninger indenfor i mosen samt udenfor på markerne øst for mosen. Adgangen til tårnet går via den nu nedrevne Kærgårds gårdsplads. 
Kærgård med Kærgårds mose på Original1-Matrikelkortet fra 1817 for Vestermarie Sogn

Naturelementerne under pres

I en artikel i Bornholms Tidende 21.12. 1968 kunne man læse, at:
"Johannes Georg Müller afhændede i 1904 Vallensgård til sin søn Anton Valdemar Müller, der var 26 år. Han fortsatte sin faders dygtige virksomhed med tørlægning af vandlidende arealer og mergling af jordene. Han anlagde en tørvefabrik og købte flere fraskilte parceller tilbage.
 
Ved at sænke Ekkodalsåens vandstand en meter og regulere dens løb lykkedes det ham at indvinde ca. 70 tdr. land hidtil uopdyrkede marker til avlsjord, og den gamle mose blev en guldgrube for Vallensgård, idet de store mængder af tørv og mergel kunne hentes til gårdens brug og salg til andre.
 
Der var ofte op mod en snes mand i arbejde om sommeren med tørvearbejde, og der var trængsel af køretøjer, der skulle hente mergel".
Endelig planlagde man i 1960'erne med støtte fra Hedeselskabet en større udgrøftning og dræning samt opdyrkning af dele af mosearealerne.
Udkærs-kanalen forbi Kærgård i 2014
Da dette arbejde ikke kunne foregå i samklang med ønsket om at bevare områdets naturværdier for kommende generationer, blev der i 1965 rejst en fredningssag på arealerne.
 
I en artikel i Bornholms Tidende 16. september 1966 blev naturværdierne listet op i artiklen: "Lad tingene være, som de er". Tryk her og læs mere.
 
Men i 1972 var man så langt med dræningsarbejderne, at man næsten kunne starte opdyrkningen efter den omfattende udgrøftning. Tryk her og læs mere.
 
På Vallensgårds arealer var der lagt i alt 17.000 meter dænrør!
 
Læs mere om denne store fredningssag, der blev afsluttet i 1973 med en kendelse fra Overfredningsnævnet, ved at trykke her.
Fredningen påbød, at der skulle etableres en bufferzone mellem mosen og de drænede marker - her kanalen østligst i Kærgårdsmosen
Fredningsgrænser 1973
Mosearealet har tidligere været undersøgt for sine botaniske kvaliteter, og bl.a. har der i følge Arne Larsens Flora fra 1956 vokset Sump-Viol som det eneste sted i Danmark. 
 
I 2015 har Naturstyrelsen foretaget en vurdering af Sump-Viols status i mosen, tryk her, og en udredning af dette kan læses ved at trykke her. 
 
Ligeledes er der i mosearealet fundet Rank Viol samt krydsningen mellem Sump-Viol X Rank Viol.
Sump-Viol
Botanikeren Peder Lytken besøgte mosen 25. maj 1986 og udarbejdede en artsliste over de registrerede planter. Tryk her og læs mere.
Rank Viol
Krydsningen af Rank- og Sump-Viol

Fuglene i mosen

Når det sætter ind med større regnskyl om sommeren har dræningerne ikke mulighed for at trække vandet væk i det tempo, det falder, og man kan i en periode få lov til at opleve, hvorledes området tidligere har set ud med vand over de nu tørlagte marker.
 
Det flade vand tiltrækker ande- og vadefugle, som bornholmske fugleinteresserede følger nøje med opdateringer på DOF-basen
En af øens meget dygtige fuglefolk, Hans Fæster, har registreret fuglelivet i Kærgårds Mose og Vallensgårds Mose fra Kærgårdstårnet

Tryk her og kig efter de nyeste iagttagelser fra mosearealerne og her fra Kærgårdstårnet.

Efter indvielsen af Vallenskæret i oktober 2021 er der også registreret fugle specifikt fra denne del af mosen. Tryk her og se fuglefolkets seneste iagttagelser.

Vandstanden i Vallensgårds Mose genskabt for en kort periode efter et kraftigt regnskyl i august 2011

Naturgenopretning af Vallenskær

I forbindelse med dannelsen af den nye Lars Løkke Rasmussen-regering i 2016 blev der i regeringsgrundlaget indskrevet en passus om, at man ville arbejde for, at Vallensgårdsmosen blev naturgenoprettet.

Det blev ved et pressemøde forelagt offentligheden den 27. november 2016. Tryk her og læs mere.

I den efterfølgende debat om regeringens planer sagde Mette Abildgaard fra det Konservative Folkeparti bl.a.: 

"Regeringsgrundlaget betyder også nye naturmål for vores udsatte natur, en styrkelse af det grønne danmarkskort og nogle fantastiske naturgenopretningsprojekter:

 Jeg tør godt love, at projektet i Ekkodalen kommer til at give genlyd over hele Danmark."

 

Naturstyrelsen har en samlet oversigt over projektet Ekkodalens Moser, som kan læses ved at trykke her.

 

I Bornholms Tidende fra 4. maj 2018 er denne historie uddybet, så tryk her og læs mere.

Eng-Rørhvene i spiring medens Sump-Viol blomstrer. Eng-Rørhvene vil komme til at dominere de nye våde enge.

Der blev udarbejdet et "Ideoplæg" til denne naturgenopretning. Tryk her og læs mere.

Og endelig kan man ved at trykke her læse Status for Naturstyrelsens eget oplæg til projektet efteråret 2018.

15. december 2018 overtog Naturstyrelsen det ønskede areal fra Vallensgård.

I maj 2019 afholdt Naturhistorisk Forening for Bornholm og DNBornholm en ekskursion til mosearealet med Biolog Dorte Bugge Jensen som guide. Tryk her og læs et referat fra turen.

Vinter 2020 - våd og fugtig mose og Ekkodalen

Endelig barslede Miljøstyrelsen med en miljøkonsekvensrapport over projektet i starten af november 2019.

Tryk her og læs mere om detaljer i rapporten, og det er efter anbefalingerne i denne, at projektet efter en offentlighedsfase på otte uger skulle nyde fremme!

Spændende for enhver, der ønsker Hedeselskabets voldsomme indgreb i Vallensgårdsmosen for næsten 50 år siden bragt til ophør!

Og så kan det være, at den plan, Bornholms amt i sin tid havde med at bringe Løvfrøen til Ekkodalen for alvor kan ske fyldest. Tryk her og læs mere. 

 31. januar 2020 gav Miljøstyrelsen tilladelse til projektet.

Efter en offentlig høring på fire uger kunne Naturstyrelsen Bornholm gå i gang med projektet i foråret 2020 - hvis der ikke var indgivet nogen klage over projektets udførelse. 

Og det var der IKKE, hvorfor COWIs plan for genopretningen kunne påbegyndes. Tryk her og læs detaljerne for genopretningen.

Formålet med projektet - kort

Formålet med naturgenopretningsprojektet Ekkodalens Moser er kort fortalt at:


- øge områdets naturværdi ved at bevare, styrke og udvikle naturen, dens
mangfoldighed, sammenhæng og dynamik

- opretholde eller forbedre de hydrologiske forhold for nuværende habitatnatur og gunstig tilstand for arter

- udvide arealet med våd natur og

- forbedre de rekreative muligheder.

På Generalstabens kortværk fra 1883 - 1887 ses store naturarealer i området. Tryk her og se nærmere.

Den fysiske genopretning af Vallenskær startede 11. august 2020

Vallenskæret om morgenen den 12. august 2020

Tirsdag den 11. august 2020 påbegyndte entreprenørmaskiner at føre Læsåen tilbage til sit gamle åbne løb gennem Vallenskæret.

Gravningen af den genskabte Læså fortsatte 12. august 2020

Målet med arbejdet har været at lade havørreder vandre frit og uhindret til Ekkodalen samt genskabe tidligere tiders våde engarealer med en forventelig rig flora og fauna på de hidtil gennemdrænede marker.

Derfor har det været vigtigt, at drænrørenes evne til at tørlægge jorden skulle forhindres ved at de blev blændet og pumpen fjernet fra området.  

Gravemaskinen forlod stedet igen den 2. september efter at have flyttet mere end 7.460 kubikmeter jord

Den 2. september var arbejdet færdigt, og gravemaskinen forlod Vallenskæret. I den mellemværende periode havde den stået for:

Etablering af:

Det gamle forløb af Læså på 1270 meter,

Et nyt nordligt tilløb fra landkanalen,

Et nyt sydligt tilløb fra landkanalen,

Tre paddeskrab,

En lavning øst for Egeholm,

En sump i den tidligere pumpegrav

En lavning langs diget ind mod Kærgårdsmosen.

 

En samlebrønd fritlagt i bunden af den gravede grøft

Ialt er der flyttet 7.460 kubikmeter jord, etableret fem overkørsler samt lagt gydegrus ud til de havørreder, der forventes at nå frem til Vallenskæret i den kommende gydesæson!

 

Åbning af Vallenskær 13. oktober 2020

I et helt fantastisk flot efterårsvejr med sol og drivende hvide skyer indviede Miljøminister Lea Wemelin det restaurerede Vallenskær den 13. oktober 2020.

Bornholms Tidende var tilstede med fotograf og reporter. Tryk her og her og læs om projektet og mediernes dækning af det.

De to landkanaler og de seks stryg i Læså-grøften 12. juni 2023

Wallens Kier - Vallenskær
- natur tur-retur

Jeg har skrevet en mindre artikel til tidsskriftet Natur på Bornholm om netop Vallenskæret og dets historie så langt tilbage, kort og kilder forekommer. Tryk her og læs historien.

Sjapvand for foden af den tidligere søskrænt. En ny fuglelokalitet i det små, da den relativt sjældne Enkeltbekkasin her har fundet sig "et godt sted at være" på trækket mod sydligere himmelstrøg. Hvis vinteren forbliver mild må det forventes, at et mindre antal kan blive her til forårstrækket mod nord starter.

I marts 2021 lagde Dansk Ornitologisk Forening et nyt besøgssted ind på foreningens DOF-basen: Vallenskæret, således, at fugle observeret i de nyskabte "gamle enge" og paddeskrab kan indberettes her.

Tryk her og følg fuglefolkets seneste iagttagelser i Vallenskæret.

Nytåret 2020 - 2021 - vand samles i paddeskrab og skaber nye levesteder for planter, fugle og padder
Nytåret 2020-2021 - udsigt over Vallenskæret fra fugletårnet ved Kærgård, vandet løber til paddeskrabene
"Bennys kilde" ved paddeskrabet VH2 med livgivende 0,6 grader varmt vand midt i februar 2021. Egholm ses i baggrunden.

Driften i Vallenskæret

Vallenskæret tilsås med græs i 2019, og der høstes slæt 2020, 2021, 2022 og 2023

Den fremtidige drift i Vallenskæret vil efter Cowis Miljøkonsekvensrapport fremme vegetationens udvikling fra agerjord
mod kær og tidvis våd eng.

Naturstyrelsen vil derfor udpine de tidligere dyrkede marker ved at tage to årlige slæt over en periode på ca. fem år.

Herefter vil Naturstyrelsen så vidt muligt etablere ekstensiv græsning uden tilskudsfodring på et så stort areal som muligt i samgræsning mellem Vallenskær, Egeholmen, Ekkodalen, Vallensgård og Kærgård moser eller dele af sidstnævnte
moser.

Hvis græsning ikke er muligt, eller kun er muligt i begrænset omfang,
tages sent slæt.

1. slæt græs høstes i Vallenskæret 10. juni 2023
Næringsstofferne på de tidligere dyrkede landbrugsarealer fjernes ved høslæt af den kraftige græs Festulolium. Også næring i landkanalens vand optages af grønalgen Rørhinde, der samles i tætte flager på overfladen af Læsågrøften.

Egeholm

Egeholm - grundfjeldet kommer frem i overfladen på Egeholm og skaber gode muligheder for at man kan overvåge de lave enge med vandhuller
Under trækket om efteråret slår store flokke af gæs sig ned i Vallenskæret. Det er ikke muligt at komme til udsigtsstedet på Egeholm uden af fuglene "flytter lidt på sig"!

Vallenskær - et levende laboratorium

Efter etableringen af Vallenskær i efteråret 2020 har de godt 50 hektar tidligere landbrugsjord i omdrift været et levende laboratorium.

I det store og hele har området de første år udviklet sig som forventet i Cowis projektbeskrivelse, men for at det skal blive helt godt, bør man foretage nogle mindre ændringer i projektet.

Således har det vist sig, at kanalen mellem Udkærsgrøften og det fladvandede vandhul VH6 under kraftige regnvejr, leder store mængder "snavset vand" ind i Vallenskæret.

Jeg har fulgt dette i vinteren 2021-2022 og skrevet et notat over det og overdraget det til Naturstyrelsen Bornholm. Tryk her og læs mere.

Man har taget notatet til efterretning, og i august 2022 blev kanalen fyldt delvist op.

Bunden i forbindelsen mellem Vallenskærs vestlige lavning og VH6 samt Udkærskanalen hævet med godt 50 cm i august 2022

Derudover har jeg undret mig over, at alt det rene vand fra Almindingen mere eller mindre bliver ledt uden om Vallenskær og ført direkte ud i Udkærsgrøften og herfra ledt videre mod havet i Læsåen.

Jeg foreslår, at vandet som tidligere bliver ledt ind i Ekkodalen nord om Egeholm og via en ny gravet grøft ført til Vallenskæret fra nordvest. Se mere her.

Løvfrøen tilbage i Vallenskæret

Allerede det første år kvitterede en løvfrø for de nye forhold i Vallenskæret. 

På en ekskursion den 5. juni 2021 kunne deltagerne med egne øren konstatere, at løvfrøen var "kommet tilbage" til Vallenskæret, idet en han sang ivrigt og gennemtrængende i VH4-dammen for foden af Egholm.

Og foråret 2022 var den også at finde i VH6-dammen tæt på Vallensgårdsmosen.

Vallenskæret i juli 2022 - udtørrende vandhul VH6 i en tør sommer

Foråret 2023 var antallet af syngende løvfrøhanner i VH6 steget betydeligt, og til trods for manglende nedbør synes frøerne at have haft en god ynglesæson. Tryk her og lyt til aftenen i Vallenskæret den 24. maj 2023.

 

Pragtvandnymfe til Vallenskæret

Indvandringen af dyr og planter fra Vallensgårdsmosen og Ekkodalen til det det naturgenoprettede Vallenskæret vil i de kommende år ske gradvist.

Men ligesom Løvfrø, kunne man i den tidlige sommer 2019 samt i 2022 nyde Pragtvandnymfers flagrende frierdans over det restaurerede vandløb i den nordlige del af kæret.

Pragtvandnymfe i Vallenskæret - en gæst fra Ekkodalen

Flyvende sommer i november

Flyvende sommer - tusindvis af tynde tråde på græs og urter i Vallenskæret 11. november 2023

På stille dage i efteråret kan man være heldig og opleve Vallenskæret være dækket af tynde gennemsigtigtige "glashår".

Fænomenet kaldes ”flyvende sommer”, og forekommer ofte på varme sommerdage, men kan også opleves langt hen i efteråret, august og september, dog normalt ikke så sent som midt i november.

Det fantastiske syn opstår, når tusindvis af små edderkopper begynder at “flytte hjemmefra” og forsøger at flyve til nye områder og dermed sikre en god spredning af arterne. Senest fænomenet forekom var i november 2023. Tryk her og læs historien.

Vallenskærbakke-overdrev

Vallenskærbakke højt over de fugtige engarealer - i niveau med den tidligere jernbanelinie 12. september 2022

Højt over Vallenskæret i nordøst ligger en grusbakke, som den tidligere jernbanelinie fulgte.

Vegetationen er domineret af arter, der er knyttet til tørre overdrev, bl.a. Harekløver, Rank Evighedsblomst og Ager-Museurt.

Også Kugle-Museurt, der godt nok er en relativ sjælden art, men som forekommer her i rigt mål.

Kugle-Museurt på den tørre bakke over Vallenskæret

Skørrebro

Stålegårds køer på græs - grundlaget for øens økologiske mælk - på marker ved Skørrebro
Sydligst i det tidligere store moseareal gik vejen fra øst til Kærgård og Snøvteregård og passerede sogne- og herredsgrænsen ved Læsåen.
 
Her blev der meget tidligt etableret en bro, og allerede på Matrikel 0-kortet fra 1817 er stedet angivet som Skørrebro.
 
Man må antage, at navnets oprindelse skyldes adjektivet skør eller skrøbelig med henvisning til broens ringe bæreevne.
 
Skørrebro trinbrædt. Tilhører DBJs facebookgruppe
Stednavnet har hængt ved, og i den tid jernbanen gik fra Aakirkeby til først Almindingen og siden videre til Gudhjem var der netop her etableret et trinbrædt Skørrebro Trinbrædt

Her ved Skørrebro samles tit større flokke af gæs og ænder, tryk her og se fuglefolkets seneste observationer som meddelt til DOF-basen.

Gæs i en meget stor blandet flok i Skørrebro ved årsskiftet 2019 og 2020

Optimal vandstand i Vallenskæret vintrene 2022-2023 samt 2023-2024

I sommeren 2022 hævede Naturstyrelsen bunden i VH6-kanalen mellem vandhullet VH6 og Udkærskanalen.

Dette har i vinteren 2022-2023 resulteret i, at der været en begrænset udveksling af "snavset" vand fra Udkærskanalen til VH6 og dens omgivende engarealer.

Efter nogle regnvejrsdage i begyndelsen af året 2023 nåede den del af Vallenskæret, der ligger syd for Egeholm optimal størrelse, idet vandet fyldte både vandhullet VH6 og VH5 i den tidligere pumpegrav op.

Et imponerende syn fra Styrtebakkerne nord for Vallenskæret.

Vallenskærets sydvestlige del med vand i vandhullerne VH6 og VH5 samt markerne mellem disse to vandhuller

Idet bunden i VH6-kanalen var hævet sommeren 2022, var udvekslingen af vand mellem VH6 og Udkærskanalen betydeligt bedre end vinteren før, idet det overskydende "rene" vand i Vallenskæret løb ud mod det "snavsede" vand i Udkærskanalen. For derefter at blive ført videre ud mod Læsågrøften og videre mod havet. 

 

 

Læsåkanalen samt VH5- og VH6-engene fyldt op med vand efter et kraftigt regnskyl sidst i januar 2024

Dette gentog sig efter et større regnskyl sidst i januar 2024, men VH6-engene kunne fint rumme mere vand!

 

VH6-paddeskrab 29. august 2021 med dæmning hele vejen rundt- VH6-kanal gravet gennem dæmning 1. september 2021!

Hvis Naturstyrelsen tillod vandet at komme ud gennem den "gamle Læså" i Ekkodalsengen samt fylde VH6-kanalen op.

Vallensgårds Mose for foden af Ekkodalens høje klipper - "Styrtebakkerne"
Wallens Kier indenfor højlyngsgærdet på Hammers kort 1746-50
"Koe-Dalens" vand løber på Hammers kort fra 1746-50 direkte ud i Wallens Kier mellem Styrtebakkerne og Egholm
Ecchodalens vandløb bøjer af mod syd kort efter tilløbet fra Giede Bekken. Matrikel 1 kort over Almindingen 1788
Læsåen ført gennem Wallens Gaards Kjær på Videnskabernes Selskabs kort fra 1805
Vallensgårdsmose med Læsåen åbent gennem "Kjæret" i 1880'erne
Vallensgårdsmose i 1930'erne, Kjæret er delvis udgrøftet og dyrket op
Vallensgårdsmose i 1970'erne, Kjæret og dele af Vallensgåd og Kærgård Mose dyrket op
Målebordsblad 2020, dele af den tidligere mose og alle kær-arealer dyrket op
En våd vinter i det tidligere Vallenskær, februar 2020
Bornholms Tidende 16. september 1966
Artikel i Bornholms Tidende 16. september 1972
Billede til artikel i Bornholms Tidende 16. september 1972
Pumpegrav ved Kærgård i juni 2014
Pumpe og pumpegrav ved Dyrstensholm i vinteren 2018
Drænrørs-ledninger i Vallenskæret. I alt 17.000 meter! Pumpen og pumpegrav ved "2".
Luftfoto fra april 2010 med skygger af drænrør
Dorte Bugge Jensen samt medlemmer af Naturhistorisk Forening og DNBornholm på Store Egeholm i maj 2019
Udsigt fra Store Egeholm over datidens søområde i maj 2019
Udsigt fra Store Egeholm over naturgenoprettede mark medio december 2020
På toppen af Store Egeholm graves efter vidnesbyrd og dokumenteres menneskelig aktivitet fra kort efter seneste istid
Kejserkåbe han og hun på Store Egeholm sommeren 2020
Sump-Viol bryder frem under det beskyttende lag af Eng-Rørhvene fra sidste år
Sump-Viol
Sump-Viol i Vallensgårdsmosen maj 2020
Rank Viol
Rank Viol står tæt sidst i maj
Sommerregn i tidligere mose
Kær-Fladbælg, en af Vallensgårdsmosens sjældne planter
Kær-Fladbælg
Femhannet Pil i Vallensgårds Mose i foråret 2020
Gul Frøstjerne - en ikke helt almindelig plante på Bornholm, men med en stabil bestand i Vallensgårdsmosen
Vallensgårdsmosens åbne vandflade sommer 2020
Køer græsser de høje enge af
Kærgaard i 1955 syd for mosearealet med Kærgaardsmosen i baggrunden. Foto tilhører Kongelige Bibliotek
Kærgård højt på en klippeknude - inden nedrivning i 2012
Kærgård i oktober 2012 - før nedbrydning
Kærgård i november 2012 - under nedbrydning
I efteråret 2018 købte Naturstyrelsen godt 115 ha. jord af Vallensgård for at kunne genoprette naturen i Ekkodalens moser
Bornholms Tidende, hvor planerne om Statens naturgenopretning er beskrevet
Istidssøens omtrentlige størrelse
Skitse for mulige naturforbedringer i Vallensgårdsmosen
Cowiplans forslag til restaurering af Vallenskær
Den ny Læså skærer sig gennem de tidligere våde enge i Vallenskær
Drænrørsledning skåret over ved gravningen af den ny Læså
17.000 meter drænrør blev lagt ned i marken - her har gravemaskinen frilagt godt en meter i bunden af den gravede læsågrøft
Kærgård-pumpe og -grav midt i august 2020. Levested for fugle og frøer
Pumpen demonteres og pumpegraven fyldes op til et fladvandet paddeynglevandhul sidst i august 2020
Pumpegraven omgravet til et fladvandet paddevandhul 31. august 2020
Vandet begynder at sive til det fladvandede paddevandhul i den tidligere pumpegrav 29. december 2020
Benny giver projektet en "sidste finnish" med at blænde fortidens samlebrønde i det store net af drænledninger
Vallenskæret tidligt i oktober 2020 optaget af TV2Bornholm
Med en skovlfuld gydegrus i det nye Læså-løb indviede Miljøminister Lea Wermelin det restaurerede Vallenskær 13. oktober 2020 . Vandet er kommet tilbage til den "gamle" Læså og vand i nygravede paddedam for foden af Egeholm - Store Egesholm. Og så kan naturen vandre ind. 55 hektar intensivt dyrkede marker tilbageført til fordums enge og vandløb.
Færdigt arbejde. Naturgenopretning af det tidligere Vallenskær - oktober 2020. Kilde: Naturstyrelsen
1. slæt græs høstes 10. juni 2023
Festulolium høstes midt i juni 2023. Græsset kanter efterfølgende læsågrøften i en smal bræmme
Festulolium er et kraftigt græs - en krydsning mellem Rajgræs og Svingel
Kærgårdstårnet marts 2022- med store oplevelser og vid udsigt over både Kærgårds- og Vallensgårdsmoser samt Vallenskæret, og med det "rette udstyr" kan man tage oplevelser med hjem på billeder og films
En sti fører fra Vallensgårdsskoven til Egeholms udsigtspunkt
Egeholm foråret 2018. Billedet tilhører Naturstyrelsen
Egeholm med omgivelser foråret 2018
Spang lagt i det fugtige område mellem Bøgeholm og Egeholm
Spangen mellem Bøgeholm og Egeholm flydende midt om vinteren
Oktober 2022 - udsigt fra Egeholm mod tørlagte VH6 og fugletårnet ved Kærgård
Vallenskæret delvis vandfyldt i oktober 2023
Udsigten fra Egeholm over VH4 og VH1 - oktober 2023
Blændet drængrøft og samlebrønd får vandet til at vælde op til overfladen som en vandrig kilde - "Bennys kilde"
Sjapvand på mark vest for Vandhul2 - en overraskende optimal lokalitet for overvintrende Enkeltbekkasiner
Bennys kilde med 0,6 grader varmt vand efter en meget kold nat den 15. februar 2021
Bennys Kilde er en "varm kilde" med 0,6 grader varmt vand på en frostklar kold vinterdag, 15. februar 2021
Vallenskæret - paddeskrab for foden af Egholm 25. august 2020
Vallenskæret - paddeskrab for foden af Egholm 28. oktober 2020 - vandet siler stille og roligt overfladisk til fra højderne på Egholm
Vandet i paddeskrabet vælder ud over kanten og danner sjapvand. Et godt sted for den relativt sjældne Enkeltbekkasin at opholde sig i den milde vinter
Enkeltbekkasin - ekskrementer og spor efter næb i den bløde jordbund
Enkeltbekkasin over sjapvandet ved Vandhul 2 i Vallenskæret 16. oktober 2021
Vandet i paddeskrabet for foden af Egeholm bundet af frost - 2. februar 2021
Løvfrø i vandsamlingen nordøst for Egeholm - foto fra 19. juni 2021
Restaurerede Læså nordligst i Vallenskæret med Manna-Sødgræs - levested for Pragtvandnymfe
Bunden i gennemløbet mellem VH6 og Udkærskanalen hævet 50 cm i august 2022
Sommerens sidste vandpyt i VandHul 6, VH6, i Vallenskæret august 2022
VH6 først i september 2022 - helt tør
Vallenskærets fugtige dele dækket af Fliget brøndsel - nærmest tæppedannende
Udsigt over Vallenskæret fra Vallenskærbakken 12. september 2022
Vallenskærbakke-overdrevet højt over VandHul2, VH2
Kugle-Museurt
Vallenskæret fyldt op med rent vand lige til randen i starten af januar 2023
Høj vandstand i vandhullerne VH1 og VH2 i den nordøstlige del af Vallenskæret midt i januar 2023
13. januar 2023 - vandet fra VH6-engen løber over dæmningen i VH6kanalen og flyder videre ud mod Udkærskanalen
Lavtvandede kær i april 2023 - set fra fugletårnet på Kærgårds-grunden
Vallenskæret - VH6 holder fortsat vand 14. juli 2023 - med gravænder, gæs, traner og 2 Sølvhejrer
Vallenskæret - VH6-engen 14. juli 2023 med gæs og traner. Egeholm afgrænser engen mod nord
Vallenskæret - VH6-engen 17. juli 2023 med 77 rastende traner
Gæs under efterårstrækket - drikker og hviler sig i VH1 - set fra Egeholm i oktober 2023
Skiørebroe på Original1-Matrikelkortet 1817
Gravænder i Skørrebro
Årets første viber i Skørrebro
Jernbanen forbi Frostegård til Skørrebro Trinbrædt og videre mod Almindingen i 1952. Billedet tilhører Kongelige Bibliotek
Skørrebro med Læsåen i 1930'erne
Jernbanebroen over Læså ved Frostegård - frilagt for opvækst i januar 2021
Jernbanebroen over Læså ved Frostegård - januar 2021
Masser af vand i Vallenskæret - en fin situation den 13. januar 2023 - set fra fugletårnet
VH6- og VH5-engene fyldt med vand sidst i januar 2024