Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 284. Thorsen-krogen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Thorsen-Krogen langs Almindingens sydside
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Thorsen-Krogen paa kanten af Hoejlyngen i 1750erne
 
Thorsen-Krogen, matrikel nr. 132
 
Thorsen-Krogen, set fra Syd
 
Thorsen-Krogen i 1880erne
 
Thorsen-Krogen med cykelvej gennem skoven
 
Skovshoejs kilde SV f Thorsen-Krogen
 
Nyhus med etableringe af faerist til bisonhegn
 
Efteraarsfarver over Thorsenkrogen med Bondeloekke

Thorsen-Krogen

UTM 0495527 / 6107688
 
Under udskiftningen af Højlyngen blev skellene lagt i lange rette linier og det nye almindingsgærde opført i ligeledes lange ligelinede forløb.
 

Den del af højyngsjorden, der ikke skulle plantes til med skov, blev tildelt de enkelte sogne, der havde arealer op til den nye grænsedragning.
 
Aaker Sogns tildelte Højlyngsjord efter 1866-loven fik alle et matrikel 196-nummer.
 
 
I området NØ for Vallensgård op mod Højlyngens højdepunkt Vognsbjerg var der inden udskiftningen midt i 1800-tallet allerede dannet udbyggerlodder, hvis navne alle har noget med skov at gøre: Skovshøj og Skovsdal, og de havde hver fået deres egne matrikelnumre - således Thorsenkrogen Matrikel 132 i Aaker Sogn, som også har heddet Granly og nu Bondeløkke!
 
Sidstnævnte lå nærmest skoven, og da en af de første ejere af stedet, hvis ikke den første netop hed Thorsen, har hele området siden lokalt og nu officielt fået betegnelsen "Thorsen-Krogen" eller "Thorsens Hjørne".
 
Skovfoged Seier har i sin bog "Bornholmske Folkeminder" en af historierne til at foregå netop her og refererer til, at de oprindelige huse tilhørte Vallensgård som landarbejderboliger.
 
Jorden har givet familierne "brød på bordet" og "klæder på kroppen", men i dagens Danmark har de gamle ejendomme ikke mere deres jord omkring sig, og de fungerer nærmest som parcelhuse på landet.
 
Jorden til Thorsenkrogen, ialt 11,3 hektar, blev solgt fra allerede omkring 1970.
 
Stengærdet i Thorsen-Krogen er fortsat monumentalt og beundringsværdigt, omend lidt hærget ved nedfaldne sten.
 
Floraen er særdeles egenartet ved tørketålende planter, der tidligere har været almindelige i Højlyngen som Krat-Fladbælg, Lav Skorzoner og Hedelyng samt bregnen Engelsød.
 
Kilden ved Skovdal, som der imidlertid IKKE er offentlig adgang til, har fra tidernes morgen været livgivende og skaffet både folk og fæ rent drikkevand.
 
Aspesbakkerne har i Højlyngstiden manifisteret sig som et højdedrag i Højlyngen, bevokset med aspetræer, 120 meter over havets overflade, og disse bakker blev ligeledes indlemmet i den nye Almindingsskov.
 
Nyhus blev opført i 2. halvdel af 1800-tallet som bolig for en skovløber, og vejen mellem Lindesbjerghus og Nyhus fik navnet Chr. X's vej.
 
Det nyeste vejanlæg i Almindingen indenfor Thorsen-Krogen har fået navnet "Prins Henriks vej", der forbinder Chr. X's vej og Rømersvej i forlængelse af Nordre Svinemosevej.
 
I nyere tid har Skovvæsenet navngivet et ældre stiforløb i Lyngen mellem nutidens Lindesbjerghus og Viskeledshus for "Luskestien".
 

Siderne er bygget i en WEB123