Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 342. Strøby Stenbrud
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Stroeby Sandstensbrud som oplagsplads i 1987
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Stroeby Sandstensbrud - de fineste boelgeribber
 
Stroeby Sandstensbrud - fyldt med kommunens vejmaterialer
 
Stroeby sandstensbrud set fra luften 2006
 
Boelgeribbestudier i 1998
 
Stroeby sandstensbrud - tidevandsrende
 
Udretning af forkastningens slaeb
 
Vandmandsstruktur på overfladen i Stroeby sandstensbrud
 
Ledelinier til vandmandsstrukturen
 
Fykologiske studier i stenbruddets vandsamlinger

Strøby Sandstensbrud - Vandmænd

UTM 0494220 / 6101687
 
Fattiggården i Strøby tilbød i begyndelsen af 1900-tallet "klienterne" at slå sten i det nærliggende stenbrud, og sådan fortsatte det frem til sidst i 1960'erne, da Aakirkeby Kommune overtog bruddet som oplagsplads for maskiner og vejmaterialer.
 
Idet stenbruddet blev efterladt af stenhuggerne som et enestående geologisk lokalitet, hvor man kan iagttage forstenede sandstrande med forstenede bølgeribber, der er mere end 550 millioner år gamle, blev det fredet i 1989 sammen med den ovenover liggende Klintebakken og indgår i dag i NaturBornholms formidling af den bornholmske fortid.

Lagdeling i Stroeby sandstensbrud

 
I sommeren 2006 havde NaturBornholm værtskabet for udstillingen "Fossil Art", opbygget af Dr. Seilacher fra Tyskland.
 
Dr. Seilacher var selv med ved opstillingen af de mange særdeles interessante udstillingsgenstande, og ved afsluttet arbejde besøgte han sammen med en repræsentant for NaturBornholm og Dr. Richard Bromley Strøby Sandstensbrud.
 
Dr. Seilacher kendte en lignende geologisk lokalitet fra Wisconsin i USA og et sted i Indien, hvor der var fundet aftryk af vandmænd i tilsvarende aflejringer, så han begyndte selvfølgelig at kigge sig om, hvorvidt tilsvarende skulle kunne findes her.
 
Der gik ikke mange minutter, før den første cirkelstruktur blev opdaget, og et minut senere endnu en!
 
Det var intet mindre end en sensation. Ingen andre steder i verden er der fundet så gamle aftryk af vandmænd!

Hvordan er sådan et aftryk dannet, og hvordan har det kunnet bevares? Da en vandmand ikke har muskler, kan den ikke aktivt lave spor, og det viste aftryk er derfor heller ikke at regne for et sporfossil, men blot et aftryk.

Vandmænd vil, når de strander på den øvre tidevandsflade, lave et tydeligt cirkulært aftryk i det løse sand.
 
Hvis de får lov at blive liggende, vil de tørre ud og skrumpe ind, hvorved den indre cirkelstruktur dannes.
 
Sammentrækning i forsøg på at slippe væk bevirker, at vandmanden indtager sand i maven, og ved udtørring vil maven kollapse således, at sand dumpes i midten som en svag forhøjning.
 
Hvis nu denne struktur bliver beskyttet, så efterfølgende flod ikke kan udslette den, vil den i teorien kunne bevares for eftertiden.
 
Det kan ske ved at sand aflejres rundt om vandmanden under ebbe, hvorved der dannes en sandring, og efterfølgende flods højvande må altså ikke være så voldsomt, at aftrykket borteroderes. Det er derfor på beskyttede kyster som en lagune, at sådanne aftryk har en chance for at blive bevaret.
 
I en artikel i Natur på Bornholm 2007, skrev Claus Beyer, at "Den kambriske Eksplosion". hvor alle jordens nulevende dyrerækker pludselig blev skabt, skete nogle få millioner år inde i Kambrium for mere end 540 millioner år siden.
 
Inden den tid var det sparsomt med biologisk aktivitet, og det almindeligste biologiske liv var store encellede algemåtter, som bredte sig ud over alle sedimentflader under og over vandet.
 
Sådanne algemåtter virkede beskyttende på sedimentet, og aftrykket fra en vandmand kunne hurtigt blive dækket af en sådan måtte af alger, og hvis den ikke blev ødelagt af et efterfølgende kraftigt stormvejr, kunne sand blive aflejret ovenpå ved næste flod og med tiden yde en effektiv beskyttelse imod senere ødelægende aktivitet.
 
Tryk her og se en "moderne vandmand" i sand på Boderne Strand.
 
Foruden disse geologiske strukturer bliver stenbruddet besøgt for ferskvands- og botaniske studier.
 

Siderne er bygget i en WEB123