Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 184. Strandmarken
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Lagune paa Forstranden Vest for Dueodde-pynten
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Klitter syd for Dueodde Fyr
 
Baltisk Siv
 
Sogne-skelsten
 
Fyr bag fyr
 
Enblomstret Vintergroen
 
Myreloeve
 
Strand indenfor Koedtoenden
 
Ulvefod og Soldug
 
Sommerodde
 
Fodspor i sandet
 
Skovfyr oest for fyret
 
Strandliv
 
Knaerod og revling i Strandmarken

Strandmarken - Strandmarksfredning

UTM 0501488 / 6094710
 
Strandmarken ved Dueodde var fra gammel tid udmark og tilhørte kongen, den danske stat. Kun nogle nøjsomme får skaffede sig føde i klitterne, og jævnligt tog sandflugten overhånd. De nærliggende marker blev dækket af sand og gårde blev nedlagt eller flyttet længere op i landet.
 
Havet tog og havet gav og kysten fra de faststående grønne skifre ved Bro til de faststående cyrtograptusskifer-klinter ved Slusegård og Boderne samt til dels colonus-skiferen ved Sommerodde var nærmest en lang og lige sandstrand, der var i ligevægt med sig selv.
 

Sommerodde-klitter

 
Snart blev der bygget op, snart blev der brudt ned, og det kystnære landskab var domineret af høje klitter. Og da der ikke stod noget på spil for den lokale befolkning, der i høj grad havde indrettet sig på de naturlige forhold, var alt lutter idyl!
 
Men så kom "det moderne menneske" og skaffede sig interesser i sandet!
 
Inden da havde den megen snak om udskiftning og sanddæmpning i første halvdel af 1800-tallet ført til, at Kong Frederik den 7. i 1861 afhændede Strandmarken til de omliggende gårde på den betingelse, at man efterhånden skulle tilplante klitterne med skov for på den måde at få dæmpet den ondsindede sandflugt.
 

Strandmarken udmatrikuleret efter kongens gave i 1861

 
Denne bestemmelse er i disse år 150 år gammel!
 
Først i 1930'erne syntes denne tilplantning at have været for omfattende. Derfor blev der i 1936 foreslået en fredning af ca. 140 ha. af klitlandskabet ved Bornholms sydspids.
 
Fredningsmyndighederne mente, at man her havde at gøre med nationalt bevaringsværdige arealer, der for eftertiden skulle sikres i deres naturlige tilstand, altså uden yderligere tilplantning og opdyrkning.
 
Fredningen fik sikret, at vi i dag kan tage til Dueodde og se vandreklitter i funktion og uden begrænsning opholde os i klitterne og bade fra stranden.
 
Strømmen af turister, der hver sommer besøger Bornholm, er siden 2. verdenskrig øget betydeligt, og udviklingen har medført, at man i stigende omfang er søgt til klit- og sandstrandsarealer, medens sommergæsterne før verdenskrigene fortrinsvis opsøgte egnen på den nordlige og østlige del af Bornholm med de for øen karakteristiske klippepartier.
 
Da erfaringer andre steder fra i landet havde vist, at en skånselsløs behandling af klitarealer kunne medføre sandflugt og være årsag til en større ændring af de naturlige forhold, mente man fra myndighedernes side, at det ville være nødvendigt for at værne det fredede Dueodde at søge en ordning for de tilstødende arealer gennemført samtidig med at der kunne tilvejebringes nye grunde til sommerhusbebyggelse og offentlige badestrande.
 
I februar 1967 vedtog Overfredningsnævnet så mod en større erstatning til lodsejerne, som reelt havde fået overdraget arealet gratis af kongen hundrede år tidligere!, at frede yderligere 640 ha. i Strandmarken for at kunne:
  • dels sikre de naturhistoriske interesser i området,
  • dels give mulighed for gennemførelse af et betydeligt sommerhusbyggeri og
  • dels åbne store sammenhængende strand- og klitarealer for offentligheden.

 

Deklarationskort udarbejdet til fredningen
 
 
I forbindelse med fredningen blev der udarbejdet et deklarationskort, som viser hensigten med fredningen, her centreret omkring Dammegård:
 
Gul farve: 300 meter langs kysten, der fredes og åbnes for publikum.
Mørk grøn farve: fredes og bevares i "nuværende" tilstand.
Lys grøn farve: fredes på visse vilkår.
Rød farve: Udlægges til ny sommerhusbebyggelse. Tryk for nærmere her.
 
Kort sagt, så lægger denne fredning op til, at naturværdierne i området kan bevares på naturens egne præmisser.
 
For eksempel vil det ikke være muligt at bygge noget nyt sommerhus tættere på havet end 400 meter!
 
Strandmarksfredningen ved Dueodde
 
 
Samt fredningen i den østlige del af Strandmarken omkring Dueoddefredningen fra 1936.
 
Med disse bestemmelser vil det være muligt, at den for Strandmarkskoven så karakteristiske flora med flere botaniske sjældenheder som knærod og den sjældnere netstribet knærod samt enblomstret, ensidig og skærmblomstret vintergrøn fortsat vil kunne udvikle sig naturligt, også på udstykkede og bebyggede sommerhusgrunde.
 
Tryk her og se grundbladene på netstribet knærod.
 
Ligeledes vil strandtudser, grønne frøer og løvfrøer kunne være sikret i de for stranden så karakteristiske forvand ligesom vi som besøgende på varme sommerdage har opnået adgang til det blå hav og hvide sand.
 

Siderne er bygget i en WEB123