Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 173. Strandlaguner
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Strandlagune Oest 1986
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Havet kom helt op til Bakkatjyrijn i 1979
 
Lagunen øest for Dueodde sidst i 1980'erne
 
Laguneoest tilgroet sidst i 1990'erne
 
Strandtudser i forvandene
 
Strandtudseyngel
 
LaguneVest i 2012
 
LaguneVest i maj2012
 
Efter hoejvandet i januar 2015

Laguner - "Havet tager og havet giver"

UTM 0505612 / 6094229
 
Om vinteren og i forårstiden samles en ikke ringe mængde vand for foden af klitterne.
 
Dette såkaldte "forvand" er ynglevand for en tredjedel af de bornholmske Strandtudser.
 
Alt afhængig af vinterens fugtighed samt højvandssituationer og kraftig vind er der i det tidlige forår optimale ynglebetingelser for tudserne samt Grøn Frø og Løvfrø.
 
Kysten efteråret 1979 - angivet med rødt
Røde linje markerer vandkanten efteråret 1979
 
I 1960'erne var forstranden særdeles bred vest for Dueodde, og der var strandlaguner med bl.a. Hestehale og Gifttyde.
 
Det er således, at vindresultanten ved Dueodde ytrer sig på en måde, at der hvert tiende år er et skifte i vind- og vandretningen.
 
Blandt andet ytrer dette sig i, at vind og vand i det store og hele sørger for, at der kan flyttes sand fra området vest for Dueodde og på lejres øst for Dueodde og vice versa.
 
Hvor der tidligere, i 1960'erne, var en særdeles bred forstrand vest for Dueodde, er denne brede forstrand nu flyttet til området øst for Dueodde.
 
Her har de tidlige laguner meget hurtigt ændret udseende, og området er i færd med at springe i skov - som i tidligere perioder.
 
Som bekendt: Havet tager og havet giver!
 
Ret beset er området på øens sydspids derfor det eneste stykke bornholmsk natur, der er født af egne/havets/vindens kræfter!
 
Strandlaguner Vest i maj 2010. Foto:Eigil Holm
 
Således vil der i den nyindvandrede vegetation være mulighed for helt nye arter for øen, som det skete i 2002, da der et godt stykke udenfor den tidligere Bakkatjyr-klit blev fundet et eksemplar af bregnen Kongebregne.
 
Tryk her og se Kongebregne på bornholmsk sand.
 
Arten forekommer i lignende strandengsmiljøer ved den polske østersøkyst, men på Bornholm har den hidtil ikke været registreret, før i starten af dette århundrede!
 
 

Siderne er bygget i en WEB123