Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 21. Vestre Indlæg :: 296. Store Grankule
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
Kort
292. Springbakken
293. Arnagerkællingernes Frokoststen
294. Røsegravfeltet
295. Duedalsvandet
296. Store Grankule
297. Stormfaldet
298. Arboretet
299. Segen
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Store Grankule
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Store Grankule
 
Store Grankule
 
Tormentil-Potentil
 
Store Grankule-spang
 
Djaevelsbid

Store Grankule - Grane-Kulerne

UTM 0491952 / 6107737
 
En omtale foreligger allerede fra 1763, da daværende Amtmand Urne skrev følgende:
"Mærkværdig at heringen Stæds i Skove eller paa Marken staar Lævninger af nogen Voxende Fyrr eller GranneTræ, da deraf dog Mængde findes omkring kastede i Moserne, hvorfore og een særdeles kaldes: Grane-Kulerne"
Store Grankule
 
Navnet på dette smukke sted har i tidens løb ændret staveform.
 
Urne skrev som citeret: Grane-Kulerne, men har i et andet skrift noteret sig "Granne-Kuler".
 
Videnskabernes Selskabs kort fra 1805 skriver "Grankulerne", medens der på et udskiftningskort i Matrikelsarkivet fra 1817 er skrevet "Granne kulerne".
 
På Buhls "Atlas over Danmark" er stedet blevet til "Gran kullerne", medens Geodætisk Institut i 1885 har noteret "Grankulerne".
 
Benævnelsen har hidtil omfattet de to Grankuler, Store og Lille, hvoraf sidstnævnte senere har fået ændret navnet til Duedalsvandet og førstnævnte siden 1946 har heddet Store Grankule på Geodætisk Instituts kortværker.
 
Foruden sin almene skønhed rummer stedet en særpræget flora, der har en rest af fortidens fattigkær ude i den åbne Højlyngen.
 
Kanterne er flere steder præget af morænegrus, hvor de ikke er dækket af flere forskellige arter tørvemos, Sphagnum.
 
Som et af de få tilbageværende steder her på øen har vandplanten Strandbo, Littorella, fortsat en mindre bestand her, og tørvemosset huser enkelte steder den kødædende plante Rundbladet Soldug.
 
Udvalget af planter er som i den Lille Grankule eller Duedalsvandet, blot findes de i større mængder omkring Store Grankule.
 
Efterårsfloret er karakteristisk ved mange gule farver i Birk, Kær-Svovlrod, Tormentil-Potentil og Blåtop.
 

Siderne er bygget i en WEB123