Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 273. Stenløse
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Stenloesevej
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Stenloesevej mod SOE
 
Hjulspor i fugtig skovbund
 
'Stormfaeldet
 
Kambregne i Stenloese vinteren 2016
 
Ny syvmaster i skoven ved Stenløse
 
Weymouthsfyr - kogler og naale

Stenløse - Urørt Skov

UTM 0497015 / 6108171
 
Selv om navnet umiddelbart siger det modsatte er Stenløse i Lindesbjerg Skovpart betegnelsen for et større fladt og fugtigt område med mange store sten i den tidligere Højlyngen.
 
Navnet figurerede allerede på det kort fra 1825, som Skovrider Hans Rømers brodersøn Andreas Christian Rømer havde udfærdiget over Almindingen og den omgivende Højlyngen, som på det tidspunkt endnu ikke var taget ind til skovplantning. Det skete i 1842.
 
Tryk her og se stedet markeret i en fugtig og stenet lyngflade mellem Søndre Aasen, Linnes Bierget og Gröne Kul.
 
Læs mere om dette unikke kortværk, der befinder sig i Hendes Majestæt Dronningens private bibliotek, ved at trykke her

Uroert Skov nord for Stenloesevej

Før tilplantningen er Højlyngens våde partier drænet ud, og grøfter er ført mod nordøst til Rakkeråen.
 
Da mildere vinde for naturindholdet i skovbruget blæste ind over skoven i slutningen af 1980erne er flere af disse grøfter igen lagt til, og der er igen opstået vådområder, næsten som "i gamle dage".
 
En større del af området øst for Christian X's vej og nord for Stenløsevej har af skovvæsenet været udlagt som såkaldt "urørt skov", en skov, der er undtaget almindelig skovdrift.
 
Skovbunden er gennemgående fugtig og tuet, og vegetationen er domineret af almindelig Hedelyng samt tidligere højlyngsplanter som Kambregne, Femradet Ulvefod og Skorzoner samt flere pletter af Tyttebær.
 
Tyttebær blev i 1926 plantet her som føde for den i flere omgange udsatte hønsefugl Tjuren.
 
Læs mere om denne spændende jægerhistorie ved at trykke her.
 
Almindelig Enebær finder man i store og gamle eksemplarer, og af træer er der både nåletræer som Skovfyr og Rødgran samt løvtræer som Bævreasp, Birk, Rødel, Eg og selvsået Rødbøg.
 
En nyligt stormvæltet Rødgran er ved at udvikle sig til en ny Syvmaster, som man nu kan besøge, da den første efterhånden er ved at være forvandlet til vand og kuldioxid! Læs mere om denne ved at trykke her.
 
Et eksotisk indslag i trævalget syd for Stenløsevej er en samling Weymouthsfyr, der blev plantet her i slutningen af 1800-tallet.
 
Den er indført til landet fra Nordamerika, men den har ikke slået an, idet den let bliver angrebet af en svampesygdom, "Filtrust", der har værtsskifte og også forekommer på Solbær.
 
Omkring 1980 var der en større bestand af Sortspætter i de bornholmske skove, og bl.a. holdt et par til ved Stenløsevej.
 
I flere større fyrretræer, også Weymoutsfyr, blev der udmejslet redehuller, huller som andre af skovens hulerugere som bl.a. Alliker fortsat har stor gavn af.
 

Siderne er bygget i en WEB123