Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 169. Stavnsgårdsmosen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Stavnsgaardsmosen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Loevfroe i vand
 
Stavnsgaardsmosen - sent paa sommeren
 
Stavnshavn med baadeskur
 
Kieren midt i 1700-tallet
 
Kaeret i 1860'erne
 
Kjaeret omkring 1900 - drænet ud gennem Kjaer-groeften
 
Kaeret inde i land maj 2012. Foto: Eigil Holm
 
Nordbaggegaardskoer i en fugtig mark
 
Nyere uddraening af etn vandlidende mark ved Nordbaggegaard

Stavnsgårdsmosen - Kærene

UTM 0506329 / 6095710
 
Bag yderste klitrække på strækningen mellem Broens Odde og Dueodde ligger en række moser som perler på en snor, startende med Stavnsgårdsmosen i øst.
 

Brogaardsmosen

Det er rester efter gamle laguner, strandsumpe, efter Den Baltiske Issøs højere vandstand, og sådan har de ligget i hele middelalderen.

Gårdene Stavnsgård, Brogård, Kroggård og Lille Pilegård er bygget umiddelbart op til dem, landværts og godt beskyttet mod sandflugten fra de yderste klitrækker.
 
Gårdbetegnelsen Stavns- har været vanskelig at udrede oprindelsen af, men skyldes nok en fejlskrivning af navneformen "Stavs". Også navnet Pælle er i 1700-tallet blevet brugt om gården, og det skyldes helt sikkert en relation til en mandsperson med dette fornavn.

Stavnsgaardsmosen

Vandområderne er i dag noget reduceret på grund af dræning og tilgroning, men f.eks. Løvfrø har en af øens største bestande her, og forårsnætterne er mættet med en veritabel sang af denne sjældne frø.
 
Stavnshavn.
Umiddelbart øst for feriekolonien Bethesda støder man i yderste klitrække på et noget faldefærdigt bådeskur, og det ligger på et sted, hvor der tidligere har været et lokalt landingssted for både, benævnt Stavnshavn.
 
Her er der i klitterne i slutningen af 1800-tallet opført to feriekolonier, Bethesda og Emaus, knyttet til hver sin gren af den kristne tro.
 
Kieren.
Foruden disse tidligere strandlaguner har området i middelalderen været domineret af endnu et temmelig stort vandområde - Kærene, der på Hammers kort fra 1750 er benævnt Kieren, vest for 20. selvejergaard Lærkegård.
 
På kort fra midt i 1800-tallet er der endnu mose, om end spor efter en begyndende mergel- eller tørvegravning.
 
Sidst i 1800-tallet er området imidlertid blevet drænet helt ud og tørlagt samt dyrket op.
 
Vandstanden i Kieren har ligget på 10 meter over havets overflade, og da de øst for liggende "højdedrag" går op i mindst 13 meter over havets overflade, se nærmere ved at trykke her, har det været nødvendigt at grave en Kærgrøft på over 3 meters dybde!
 
Et stort naturområde på mere end 25 hektar er hermed sløjfet, og man skal i kilderne for at opleve fortidens storhed.
 
F.eks. har Lærer N H Bergstedt i anden halvdel af 1800-tallet haft viden om, at der voksede adskillige sjældnere plantearter i Kieren.
 
Også planter, som i dag slet ikke mere findes i øens natur, som f.eks. Tornfrøet Hornblad og Lav Kogleaks.
 
Kaeret omkring 2000 Kaergroeften gravet dybt for at kunne torlaegge vaadomraadet
 
I tilfælde af, at det en dag kommer på tale, at der skal udtages landbrugsjord til genskabelse af tidligere naturarealer, vil her være en oplagt mulighed, om end de mistede plantearter nok ikke vil kunne indvandre umiddelbart.
 

Siderne er bygget i en WEB123