Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 178. Sogneskellet
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Sogneskelstenen højt paa en klit
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Skelsteninskription
 
Sogneskelsten skjult af opvaekst
 
Sogneskellet V f Sommerodde
 
Sogneskellet oest for Soemarken
 
Tidligt sommerhus på sogneskellet

Sogneskellet Poulsker-Pedersker

Sogneskel-sten

UTM 0501100 / 6094516
 
Det var tidligere meget vigtigt for landbefolkningen at kende sine grænser i landskabet, omend det ude i klitterne og videre ud i havet kunne være vanskeligt at fiksere dem.
 
Strandinger kunne give "gode vrag", som et helt sogn kunne leve godt og længe på, og derfor var det vigtigt, at man kunne sikre sig, at strandingen var foregået på sognets ejendom!
 
Til det brug blev der rejst skelsten med sigtelinier på sogneskellet og på grænsen mellem Pedersker og Poulsker blev stenen rejst i 1844. Den står der fortsat højt på en klit ca. 300 meter fra havet, men skoven har vokset sig høj og slører for udsigten.
 
 
Sogneskellet gennem klitterne og over stranden i 1750
 
 

I Strandingsloven af 10. april 1895 hedder det iøvrigt i § 1:

"Hvor Strandfoged ikke er ansat, træder i Købstæderne og Handelspladserne Politiet og på Landet stedets Sognefoged, på Bornholm Sandemanden, i Strandfogdens Sted".

 
Stenens placering i nutidens udstykkede Strandmarken
 
Selv om de bornholmske sognegrænsesten havde en stor rolle i middelalderen og langt op i 1800-tallet, er de ikke blevet beskyttet ved en overordnet fredning.
 
Går man øen rundt med start i Rønne finder man de første to sten syd for Hasle på sognegrænsen mellem Klemensker og Hasle. Tryk her og læs mere.
 
Videre rundt med uret når man til Melsted, hvor man i en mur finder den gamle sten på grænsen mellem Gudhjem og Østerlars sogn. Tryk her og læs mere.
 
Nord for Frederiks Stenbrud står en grænsesten mellem Ibsker Sogn og Nexø Købstad. Tryk her og se denne.
 
På Balke Lyng er en tilsvarende sten, tryk her og se den i stor forstørrelse, i stengærdet, der adskiller Nexø fra Bodilsker Sogn.
 
På Balke Strand finder man grænsestenen mellem Bodilsker og Poulsker, tryk her og læs mere.
 
Endelig er der i Onsbæk Plantage en sten, der står i sognegrænsen mellem Nylars og Knudsker Sogne. Tryk her og læs mere.
 

Siderne er bygget i en WEB123