Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 23. I Myrene :: 327. Smørenge
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
Kort
322. Nylars
323. Løvfrø-trængsler
324. Myregårdsmyren
325. Lobbæk-Lobberne
326. Klint
327. Smørenge
328. Bodelyngen
329. Vingevænge
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Froemark sat under vand
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Koeer paa Smoerenge
 
Smoerengegaarde hoejt i landskabet
 
Sommerregn paa A38 i Smoerenge
 
Vilde Tulipaner paa vejkanter i Smoerenge
 
Biokraft paa Tvillingsgaards grund
 
Raager har etableret en koloni i Danevangs have
 
Vibe hoert i hjel på A38, der foerer gennem Smoerenge

Smørenge

UTM 0491408 / 6103683
 
"Smørenge" er et naturnavn, der kan henføres til først i 1600-tallet, da der i forbindelse med et skifte på en af gårdene blev henvist til lokaliteten "i Smør Engen".
 
Betegnelsen må antages for at have været rosende, idet der henvises til, at "engene er meget frugtbare", og at køerne, som græsser der, "giver godt smør"!
 
Koeer graesser af i Smoerengen
 
 
De fire Vestermarie-selvejergårde, 9., 10., 11. og 12., der alle har gået under betegnelsen "Smørengegård", ligger nærmest på en linje højt i landskabet.
 
Som anført på viste kort fra 1860erne er der en del lyngsignatur umiddelbart nord for gårdene. Det tyder på, at der her er et højtragende grundfjeld, der har vanskeliggjort normal dyrkning af jorden.
 
Det er nexøsandstenen, der her bryder frem hist og her og gør jorden vanskeligt dyrkbar. På det senere kort fra 1880'erne ses, at flere af disse lyngarealer i slutningen af 1800-tallet er blevet plantet til med nåletræer.
 
På kortet fra 1860erne fremgår det ligeledes tydeligt, at der på gårdenes matrikler var et betydeligt større engareal end i dag.
 
Og langs Lilleå, der i sit oprindelige forløb slyngede sig ind over det meste af 11. Selvejergårds matrikel syd for gården, var engsignaturen ligeledes omfattende.
 
20 år senere var engene, blevet udgrøftet, og området var domineret af et større antal åbne grøfter, der senere igen er blevet lagt i rør!
 
Lilleå eksisterede ikke mere som et naturligt slynget vandløb, men blev i slutningen af 1800tallet som en lineær grøft lagt ind i skellet mellem 11. og 12. Selvejergård.
 
Og så er der kommet et helt nyt element ind i landskabet - et biogasanlæg på 6. Selvejergård, Vestre Tvillingsgårds grund.
 
Dyrelivet synes at have tilpasset sig de ændrede dyrkningsmæssige forhold på Smørengegårdene, f.eks. synes råger at finde sig bedre tilpas i en mindre have ved landevejen end ude på de store ensartede græs- og kornarealer.

Og vibeungerne søger ud på landevejen med de kortklippede vejrabatter - med fare for at blive ihjelkørt.
 

Siderne er bygget i en WEB123