Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 11. Østkysten i fiskjed :: 131. Skåret
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
Kort
124. Hammerslet
125. Svaneke
126. Frenne
127. Grisby
128. Sylten
129. Aarsdale
130. Bavnehøj
131. Skåret
132. Gavlhalds Batteri
133. Svenske Havn
134. Prøjserværket
135. Pærahavn
136. Malkværnskansen
137. Sjølla
138. Halleklipperne
139. Frederiks Stenbrud
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skaaret i 1930
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Ophalersted neden for Bavnehoej
 
Skaaret i Skaeret
 
Skaar i Skaeret
 
Smaa enge mellem klippestykker
 
Melet Kodriver
 
Den koedaedende plante Vibefedt ved Skaaret
 
Tusindgylden i strandengen

Skaaren - Skåret - Rosskaaren

UTM 0509636 / 6105351
 
De bornholmske strandenge er små af udstrækning, men en nøjere undersøgelse af forholdene i midten af 1980'erne viste, at øen alligevel rummer godt 500 afgrænsede strandengsområder med et samlet areal på omkring 50 ha.

155 af disse strandenge er særligt interessante, idet de huser en såkaldt "rigkærflora", et plantesamfund, der i dag på grund af dræning og opdyrkning af tidligere vandlidende arealer må anses for at være nærmest truet her i landet.

Således har den yderst sjældne og fredede Melet Kodriver vokseplads på 26 af disse enge!
 
Og når man ved, at der her i landet kun findes 32 voksepladser for arten, så er hver enkelt af disse små pletter i den bornholmske skærgårdskyst af national værdi!
 
Sådan et mindre strandengsamfund finder man her ved kyststien på lokaliteten Skåret umiddelbart SØ for Bavnehøj.
 
Man bliver bl.a. opmærksom på stedet på grund af de lysegrønne blade af den kødædende plante Vibefedt, der lyser op i det visne græs.

Strandengen er opstået ved, at der mellem skærene har aflejret sig finere materialer ovenpå en grusbund på et sted, hvor der konstant bliver tilført vand fra et mindre kildevæld, der springer ud i kystklipperne længere inde i land.

Hvis man analyser dette vand for indholdsstoffer, viser det sig, at det indeholder en mængde næringsstoffer, især kalk. Det er disse næringsstoffer vore sjældne plantesamfund har rettet sig ind efter.

Tidligere har der været mange sådanne væld over hele øen, men på grund af kultivering af enge m.m. samt uddræning af mindre vandsamlinger er det nu kun muligt at opleve dem, der har overlevet ved øens østkyst mellem klipperne.

Skåret er iøvrigt en klippepynt på kysten, der tidligere har været benævnt Skæret og Roskaaren.
 
Oprindelsen er det oldnordiske ord "skor", der betyder et indsnit, en fure eller en revne i fjeldvæggen samt en langstrakt hulning med bakker på begge sider.
 
Der skal advares mod noget vanskelig tilgængelighed ud til dette sted, idet det ligger noget udenfor kyststien.
 
Foruden de nævnte planter er stedet også karakterisk ved at huse en stor bestand af den gule ærteblomst Kantbælg samt den lillarøde Strand-Tusindgylden.

Kantbaelg i strandengen ved Skaaret

De vokser begge i det tæppedannende og noget blågrønne græs Blåtop, der også er indikator for en rigkærflora.
 

Siderne er bygget i en WEB123