Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 11. Østkysten i fiskjed :: 137. Sjølla
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
Kort
124. Hammerslet
125. Svaneke
126. Frenne
127. Grisby
128. Sylten
129. Aarsdale
130. Bavnehøj
131. Skåret
132. Gavlhalds Batteri
133. Svenske Havn
134. Prøjserværket
135. Pærahavn
136. Malkværnskansen
137. Sjølla
138. Halleklipperne
139. Frederiks Stenbrud
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Ny Sjoella med trappe
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Lerskredsodden med Lerskredet daekket af elleskov
 
BRKs luftfoto over den søndre del af middelalderens Noerremark. 1:Sjoella, 2:Ny Sjoella og 3:Jaettegryde
 
Sjoella-jaettegryde
 
Ny Sjoella - intrusion
 
Stenbrud paa Sjoellakysten
 
Diabasgang - en blandt mange på Sjoella-kysten

Lerskred Batteri - Sjølla - Ny Sjølla

UTM 0509718 / 6103350
 
Lokaliteteterne Sjølla og Ny Sjølla forekommer ikke på et landkort, men er uofficielle betegnelser for steder på kysten mellem Nexø og Malkværnskansen.
 
Steder, hvor de lokale har søgt hen for at få sig en morgendukkert - en overskylning.

Lerskredet i 1746

 
Sjølla ligger lige udenfor Lerskred Batteri, der er bygget på den i 1746 på Hammers Kort benævnte Leers Kritt Odden.
 
Batteriet var forsynet med 2 såkaldte "12 pund kanoner", og dets opgave var både at flankere Nexø på den nordre side og til forsvar mod landgang på kysten.
 
Det var i brug den 9. juni 1645, da Nexø borgerkompagni bemandede det under den svenske landgang i Madvigen. Tryk her og læs mere.
 
I Jul på Bornholm fra 1986 skrev lokalhistorikeren Olaf Hansen i en artikel med titlen En bid af Østkysten om hvordan, han oplevede stederne i sin barndom, dvs. omkring 1940.
 
Nogle af disse steder er angivet på vedstående luftfoto over denne søndre del af Middelalderens Nørremark, et luftfoto man kan finde på Regionskommunens hjemmeside.
 
Nr. 1 på fotoet er Sjølla, 2 Ny Sjølla og 3 en Jættegryde.

Ved Ny Sjølla er der i dag etableret en trappestige, der letter badende i at komme op på klipperne igen.

Men, foruden badelivets glæder kan man også opleve geologiske specialiteter på stedet.
 
Svanekegranitten er stærkt glatsleben på grund af vandets virksomhed i flere tusinde år, og midt på fladen få meter SV for trappen finder man en afrundet og afvigende klump anderledes granit. Det er en indeslutning af gnejs, en såkaldt intrusion.
 
En geologisk interesseret person vil falde i svime over denne iagttagelse, idet den forklarer svanekegranittens dannelse som en opsmeltet og igen afkølet masse på grundlag af en ældre gnejs.
 
Lige akkurat her på de flade klipper, der om sommeren anvendes af mange lokale til soldyrkning, har vi en antydning af denne proces, men ikke al gnejs er nået at blive omdannet i processen!
 
Området er iøvrigt særdeles smukt med hensmuldrende svanekegranit som en naturlig belægning af årsdalegrus på stien samt en klippehede med lyng, enebærbuske o.a. mellem klipperne.
 
Hist og her bemærkes flere mindre stenbrud, der synes ikke at have slået an.
 
Mange af de itubrudte stenblokke ligger her stadigvæk, og mange af bruddene er fyldt med vand og bevokset med sumpplanter, blandt andet den røde Kattehale.
 
På denne del af kysten finder man ligeledes en hel del diabasgange vinkelret på kystlinien, og umiddelbart nord for en mindre naturhavn bemærker man en mindre klippespalte, der gennem århundreder er bearbejdet af bølgerne ved østlige og nordøstlige storme.

Det har bevirket, at klippespaltens søndre side er kraftigt eroderet af bølgernes rasen, medens den nordre nærmest er uberørt.

Kommer man i østen storm, vil man opleve et fantastisk sceneri. Nogle få meter udenfor klippekanten er der dannet en større "jættegryde" ved at en større sten af vandet er blevet hvirvlet rundt og derved uddybet klippen som en stor grydeformet fordybning.
 
Navnet jættegryde stammer selvfølgelig fra gammel tid, da ting, der ikke kunne forklares, blev tillagt overnaturlige årsager.
 

Siderne er bygget i en WEB123