Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 180. Sand-diget i Myrene
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Sogneskellet - et sanddige mellem Pedersker og Poulsker - med elmaster
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Hoejderne vest for Sanddiget
 
Bronzealderhoej
 
Bronzealderhoeje paa Sydbornholm
 
Damme omkring Store Myregård 1860erne
 
Damme - forsvundet ved Myregaard
 
Pukkellaebe
 
Mygblomst

Sand-diget - Orkidé-enge

Sogneskellet mellem Pedersker og Poulsker

UTM 0501112 / 6095084
 
I det flade landskab umiddelbart nord for Strandmarksvejen og vest for Dyndebyvej markerer et jord- eller sanddige grænsen mellem Pedersker og Poulsker sogne.
 
Grænsedragningen har siden 1950'erne yderligere været markeret af en linieføring med højspændings-elmaster, som øens elselskab har "plantet" i skellet.
 
I en nærmest lige linie fra toppen af Rispebjerg midt gennem myrene øst for Myregård og videre direkte ud til sogneskelstenen ved stranden er grænsen i tidlig middelalder blevet trukket næsten lineært.
 
Landskabet er fladt, og de mange bronzealderhøje fra Ældre bronzealder (1700-1100 år før vor tidsregning) markerer sig særdeles tydeligt i det flade landskab og tyder på stor menneskelig aktivitet i området.
 
I begyndelsen af 1800-tallet havde man kendskab til mere end 700 storhøje på Bornholm. Hovedparten af disse er skammeligt gravet bort, men 200 er bevarede og efterhånden sikrede gennem fredningsdeklarationer!
 
Også gårdene Store Myregård og Aspesgård har strategisk været placeret på naturlige højdedrag i det flade landskab, der endnu i anden halvdel af 1800-tallet bar præg af fortsat at have været temmelig fugtigt og domineret af udstrakte enge og moser samt større vandsamlinger.
 
Dam ved Store Loftsgaard - eneste tilbagevaerende siden 1860erne
 
Området var i sin tid en del af det flade senglaciale kystlandskab. Den nærmeste undergrund er domineret af strandgrus, aflejret på en flad kyst i den baltiske issø, hvis vandoverflade lå mere end 12 meter højere end nutidens hav.
 
Man må derfor antage, at landskabet i flere tusinde år har været særdeles fugtigt med resterne efter store strandsøer og strandenge. Fugtigbundsarealer, der har holdt sig til i hvertfald midt i 1800-tallet, da omfattende grøftegravning og dræninger af området tog fart.
 
Således er der på kortet fra 1860'erne markeret en sø i kanten af et engareal nord for Store Myregård, en endnu større sø nord for Aspesgård samt 2 damme mellem datidens 13. Slg. Pedergård og Aspesgård. Endelig var der endnu en dam SV for Store Loftsgård.
 
Smed Lars Ipsen, også kaldet den latiske smed eller blomstersmeden, var datidens eneste fastboende bornholmer, der havde kendskab til den vilde flora, og han har i sin flora bl.a. nævnt Pukkellæbe og Mygblomst som voksende i engene ved Myregård.
 
Tryk her og se Myregårds enge omkring 1820'erne indenfor Pedersker sogn og her for at se de sammenhængende Sommergaards enge på den anden side af sogneskellet i Poulsker sogn.
 
I dag er de to orkideer for længst forsvundet fra den bornholmske muld. Læs mere om Lars Ipsen ved at trykke her.
 
Kigger man herefter på landskabsudviklingen på kort frem til i dag fremgår det tydeligt, at engene i nyere tid meget hurtigt er blevet drænet ud og tørlagt samt dyrket op, og søerne tørlagt. - Til stor skade for datidens uomtvisteligt høje biologiske mangfoldighed.
 
Den i sin tid store sø ved Aspesgård blev først tørlagt omkring 1940'erne, og i dag er der af disse i sin tid omfattende naturarealer kun én sø tilbage - dammen SØ for Store Loftsgård.
 
I sidste halvdel af 1800-tallet byggede man en vindmølle umiddelbart øst for diget ved Strandmarksvej, Strandmøllen, men den udspillede hurtigt sin værdi som energiproducent og er igen pillet ned!
 
I nyere tid har landbruget været tilbudt forskellige ordninger, og markerne på strandgruset har haft lov til at udvikle sig med en flora, der hører hjemme på sådanne "magre" jorder, blandt andet Malurt.

Malurt paa graesmarkerne langs Strandvejen

 

Siderne er bygget i en WEB123