Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 251. Rundemose
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Vandskellet med Rundemose og Munkemosen som urørte mosearealer sidst i 1800-tallet
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Dyb grøft sprængt ned i grundfjeldet for at aflede vandet fra de gamle højlyngsmoser
 
Mosen med grønne grøfter og masser af organisk materiale efter to generationer rødgran
 
Overfaldbygværk klart til at samle vand
 
Rundemosens vandflade genskabt efter mange år
 
Rundemosen genskabt første forår
 
Rundemosens vand frigør næringsstoffer
 
Rundemose i 2010 - 20 år efter restaurereingen
 
Rundemosegroeften er fortsat et lidt dystert minde om tørlægning af tidligere tiders natur
 
Langemose tidligt forår
 
Langemose i 1825-26
 
Afloeb fra Langemose
 
Langemoseafloeb udspraengt gennem klipperne
 
Langemose vand under gamle vej
 
Grotteedderkop-kokoner i loftet af vejunderfoering

Rundemose - Langemose

Moserestaurering

UTM 0493497 / 6108564
 
Genetableringen af Rundemose i løbet af 1990'erne er et af statens mere vellykkede naturgenopretningsprojekter hvad angår vådområder i Almindingen.

Etablering af overfaldsbygværk til erstatning for bortsprængt grundfjeld

Siden Holzförster Hans Rømers første store arbejde med at genskabe den gamle skov indenfor det ti kilometer lange stengærde har efterfølgende embedsfolk i skoven arbejdet intenst med at skabe gode vækstbetingelser for en yppig skov.

Rundemose udgrøftet og tilplanten i begyndelsen af 1900-tallet

Dette kultiveringsarbejde har i høj grad forringet biodiversiteten i skoven, og især grøftegravning og tørlægning af våde mosearealer har haft en negativ effekt på dyre- og plantelivet.
 
Således også i og omkring Rundemose og Munkemosen ved Rokkestenen og Munken.

Rundemose 2010

Der er gået et par generationer med rødgran i disse tidligere mosearealer, men efter et par kraftige storme med stort fald af hugstmoden rødgran opstod tanken om at genskabe moserne.
 
Det skete i forbindelse med tanken om at omlægge arealet til en mere naturnær skov efter Skovloven af 1990. Det var ikke mere så bydende nødvendigt for Staten at have produktionsskov i hvert et vådt hjørne af Almindingen.
 
Midt i 1990'erne satte man så et par entreprenørmaskiner ind på at genskabe en næsten naturlig tærskel i form af et stemmeværk og tilbageføre vandfladen i Rundemosen.
 
Med en vandflade 133 meter over havets overflade er Rundemose således igen blevet den højest beliggende større vandflade i Almindingen.
 
NordVest for bøgebevoksningen over Kohullet finder man imidlertid øens højest beliggende vand, 142 meter over havets overflade, dog ikke navngivet. 
 
En voldsomt ophobet næringsmængde i de mange trærødder og førnemateriale, der ikke blev fjernet før genetableringen, har imidlertid gjort, at der har været en voldsom vækst af især Bredbladet Dunhammer.
 
Med tiden vil der helt sikkert igen indrette sig en næringsmæssig ligevægtsituation, og så vil andre vandplanter igen kunne vandre ind.
 
Fuglemæssigt har Rundemose indtil videre vist sig som yngleplads for et eller flere par Krikænder.
 
Og nu venter man så på, at der også kommer mere vand på Munkemosen!
 
Rundemose hoejt i Almindingen
 
 
Langemose ligger umiddelbart syd for Rundemose, ligeledes øverst i vandskellet. Mod vest afgrænses den til Kohullet ved en granitvæg, ovenpå hvilken Snurregade løber.
 
Langemose opstod, da Hans Rømer under og efter Englandskrigene i 1809 gravede tørv i mosen og i den forbindelse sænkede vandstanden betydeligt ved at sprænge et dybt fraløb mod øst og syd.
 
Statsskovvæsenet har i nyere tid igen hævet vandstanden ved et stigbord i fraløbet, men mosen gror alligevel stille og roligt til med især den agressive Bredbladet Dunhammer.
 
Næringsmaterialet bliver tilført med overfladevand fra de omkringliggende stejle klippesider.
 
Langemoseudloeb
 
Da man i anden halvdel af 1800-tallet omlagde Rømers gamle landevej til landevejen fra Kolle Kilde til Segen, etablerede man en underføring, hvor vandet fra Langemose kunne føres videre ned mod Knappe Dam NØ for Lilleborg.
 
Underføringen blev sat op med flade sprængte stykker granit, og i dag huser dette sted en større bestand af den for Bornholm så karakteristiske, og dog særprægede Grotte Edderkop, Meta menardi.
 
Forekomsten er omtalt i en artikel om "Grotteedderkoppen - årets dyr 2012" i tidskriftet Natur på Bornholm 2013:4-6.
 

Siderne er bygget i en WEB123