Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 143. Rokkestenen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Rokkestenen ved Skomagerdam 2013
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Skomagerdammen 2000
 
Rokkestenen tidligt foraar
 
Boern saetter Rokkestenen i rokkende bevaegelser
 
Rokkestenen set fra Syd
 
Rokkestenen mod oest
 
Rokkestenen rokkes igennem mange gange om dagen, hver dag, hele sommeren
 
Inskription
 
Inskription i stenen
 
Rokkestenen tidligt foraar
 
Paradisbakkegranit med fremstående slirer

Rokkestenen i Paradisbakkerne

UTM 0506381 / 6104542

Rokkestenen - et traesnit i Jul paa Bornholm 1975

13. april 1894 blev følgende deklaration lyst i Øster Herreds Ting:

"Undertegnede Lars Peter Munch, ejer af den 17de Selvejergaard i Ibsker Sogn samt ejer af Tarul matr. nr. 149y af Ibsker Sogns Udmarkslod matr. nr. 149 ax fredlyser herved under Direktionen for Universitetes mineralogiske Museum i København en på ovennævnte matr. nr. 149 y liggende stor Rokkesten tillige med en Plads af ni Fod ud til alle Sider fra Stenen.

I denne Fredning indbefattes ogsaa de af Ejeren paa denne Plads, og omkring den, rejste Bænke og en Stang, der er rejst for at besøgende Folk lettere kunne finde Stedet.

Da det saaledes er mit Ønske, at denne interessante Rokkesten tillige med den ovenfornævnte Plads omkring den til alle tider skal være fredet, saa gøres det herved alle kommende Ejere eller Brugere af denne Jordlod paa hvilken den ligger, til ufravigelig Pligt at lade Stenen og Pladsen i Fred.

Dog skal det være besøgende Folk tilladt at sætte Stenen i den rokkende bevægelse, der gør den til Rokkesten, hvis det blot iagttages, at den derved ikke bringes ud af sin Stilling.

Stenen er en stor Granitblok: ca 9½ Fod høj, ca. 14 Fod lang og ca. 7 Fod tyk.Den ligger på en Skrænt ned til et forhenværende Mosehul (Skomagerdammen), som nu er Eng.

Det bemærkes, at der på Stenen er indhugget Navnemærker, bl.a. 16/11 75 L.M.

For enhver Beskadigelse af Stenen eller af Bænke og Mærker, og i det hele taget for enhver Forstyrrelse af Stedets Fred betales efter nærmere Bestemmelse af Direktionen for Universitetes Mineralogiske Museum en Bøde fra 1 til 20 Tønder Byg efter Kapiteltaxt, hvilken Bøde i hvert enkelt tilfælde tilfalder de fattiges Kasse i Ibsker Sogn".

Ovennævnte 17. Selvejergård i Ibsker Sogn er Bækkegård, der fik denne del af den gamle Højlyngen overdraget efter loven af 1842 om fordelingen af den tidligere Kongens Mark til sognets Hartkornsejere. Læs mere om dette ved at trykke her.
 
Lad os i ærbødighed tage kasketten af og for en stund tænke på denne fremsynende ejer, der i stedet for at slå stenen til paksten lod den frede til kommende slægters glæde og benovelse!
 
I Jul på Bornholm 1975 har lokalhistorikeren Olaf Hansen skrevet en artikel om "Da Rokkestenen blev genopdaget!"
 
Her beskriver han det store arbejde By- og Herredsfogeden Thorvald Smit fra Nexø gjorde sidst i 1890'erne for at få etableret en tur i Paradisbakkerne for de besøgende, turister som bornholmere, ved anlæg af stier og veje samt opstilling af vejskilte.
 
Maja rokker Rokkestenen
 
Som alle andre større elle mindre moræneblokke er denne rokkende sten efterladt af isen.
 
Geologer har undersøgt Rokkestenen nærmere og konstateret, at den er hentet fra den slirede gnejs nord for Paradisbakkerne.
 
Kigger man nærmere efter, ser man flotte fremstående slirer på den flade nordøstvendte side.
 

Siderne er bygget i en WEB123