Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 277. Røverkæret
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Roeverkaeret er blevet vaadt igen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Groeft lagt til og roer pillet op
 
Roerkaeret 1937 - udgroeftet
 
Frafoerende dyb groeft stadig eksistterende gennem skoven
 
Tjur-voliere ved Roeverkaeret
 
Lyngkaer i 1870'erne udgravet sidst  i 1960'erne til en rendegraverdam
 
Lykkedam - en mørk og indelukket rendegraverdam i foraaret 2007
 
Vaade spor koert dybe ved udkoersel af toemmer

Rævekjæret - Røverkæret - Tjur 

UTM 0497841 / 6107509
 
Røverkæret var i Højlyngstiden endnu en af disse større sammenhængende moseområder, der blev tørlagt ved anlæg af større grøfteanlæg i slutningen af 1800-tallet og tilplantet med rødgran.
 
Navnet er der lidt uoverensstemmelse om op gennem tiden.
 
Hans Rømer havde på sit eget "Kort over den kongelige Almindings Skov samt Endeel af StorLyngen" givet området navnet "Store Røverkieret", og det var i 1880'erne på Geodætisk Instituts kortværk blevet til "Rævekjær"!
 
Raevekjaer i 1880erne
 
 
Efter at kæret nu i små hundrede år har været dyrket op og afgræsset har Statsskoven de seneste år sat vand på igen.
 
Man har kastet den dybe grøft til i østkanten ind mod skovfyr-plantningen og ladet arealet "forsumpe".
 
Det har hurtigt givet gode resultater, og i dag er Røverkær blandt andet yngleplads for Løvfrøer.
 
I bogen "Bornholms Fugle" fra 1934 skrev Valdemar Seier om den store hønsefugl Tjuren på Bornholm og konstaterede:
"Den store prægtige hønsefugl, som med store ofre er forsøgt indført her på øen, hvor alt syntes at tale for, at her var gode betingelser for den, har desværre lidt en krank skæbne".
Senest man forsøgte at berige øen med tjur var i 1964, da øens to jagtforeninger slap 28 fugle ind i et voliere her ved Røverkæret.
 
Fuglene var hentet højt oppe i Sverige, men nogle af dem var syge ved ankomsten, og de smittede de raske fugle, hvorfor også dette forsøg på udsætning måtte opgives.
 
Resterne efter volieret finder man stadig lige indenfor i skovfyrrerne i det sydøstlige hjørne af Røverkæret.
 
Læs historien om tjuren på Bornholm ved at trykke her.
 
Et andet initiativ til at ophjælpe interessen for jagt - i dette tilfælde andejagten - var etableringen af et vandhul i et tidlige lyngkær mellem Rævekjæret og almindingsgærdet.
 
I forbindelse med et større stormfald skulle der sidst i 1960'erne plantes nyt, men det tidligere udgrøftede kær indbød til i stedet at renovere grøfterne at grave en dam.
 
Dammen skulle om efteråret kunne trække gråænder til og anvendes i forbindelse med andejagt.
 
Dammen blev gravet som en såkaldt "vaniljekrans", eller "rendegraverdam" med to øer i midten og omgivet af høje volde. Et grimt fremmedelement i det tidligere ellers helt flade højlyngslandskab.
 
Resultatet er også blevet herefter, nemlig en kraftig tilgroning både fra øerne og de høje kanter, hvorfor den i dag ligger hen skjult og mørkt.
 
Dammen har skullet have et navn, og efter datidens skovfoged på Lindesbjerg Skovdistrikt, Laurs Lykke Sørensen, bærer den i dag lokalt navnet Lykkedam.
 

Siderne er bygget i en WEB123