Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 257. Ravnebro
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Ravnebro - ny vej over de to vandloeb
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Ravnebroerne - vandet loeber mod nord og syd
 
Ravnebro - faeldning af Roedgran
 
Ravnebro - udbygget efter 1850erne
 
Ravnebro med Hedelyng og Almindelig Ulvefod
 
Vestre Ravnebrohus
 
Blomkaalsvamp - en god spisesvamp i Ravnebro
 
Bautasten ved Bompebakken i Blaabaer

Ravnebro - Bompebakke

UTM 0493643 / 6109865
 
Den tidligste omtale af lokaliteten stammer fra 1700-tallet og der henvises til Ravne Broerne.
 
Kigger man på vedstående kort fra 1880'erne kan man se, at Ravnebrohus ligger midt mellem to vandløbssystemer, altså på et vandskel.
 
Nordvest for Ravnebrohus løber vandet ud af området mod nord for til sidst at ende i Kobbeåen, medens vand Sydøst herfor løber mod syd for til sidst at ende i Læsåen.
 
Over disse to vandløbssystemer har der altså været et par Ravnebroer, og fuglenavnet må skyldes datidens tilstedeværelse af Ravne.
 
Selvom landskabet er præget af mange grusbakker med -toppe er ingen af dem benævnt Ravnebakke!

Ravnebro, Hedelyng og Ulvefod

Bompebakken er derimod betegnelse for det bakkedrag, man indtil midt i 1960'erne skulle forcere indtil omlægningen af landevejen mellem Aaremyre og Aarsballe.
 
Bomp er en omskrivning af de "bump", man oplevede, da man på Rømers tid passerede stedet i hestevogn, og lokaliteten er omtalt som sådan på hans eget kort fra 1820'erne.
 
Efter vejomlægningen er et stykke af den gamle vej over Bompebakken bevaret som P-plads og rasteplads.
 
En del af jorden er fortsat rømmet af, og der er frilagt en meget smuk overflade af grundfjeldet, der har været udsat for en eroderende og polerende istidsgletscher.
 
I sprækker og den smule jord, der har samlet sig i nogle hulheder i klippen kan man opleve Hedelyng og den gamle Højlyngens almindelige plante Almindelig Ulvefod.
 
Det var denne plante de fattige koner gik i lyngen for at samle og derefter gå til Rønne og sælge på Apoteket. Sporerne, der kaldtes heksemel, har bl.a. været brugt i børnepudder.
 
Da sporerne ligeledes brænder med en kraftigt knitrende flamme uden røg, men med en kortvarig stærk lysudvikling, har heksemel også været anvendt til kunstig lynild på teatre og i fyrværkeri.
 
Indtil midt i 1960'erne samledes en stor del af den bornholmske bestand af Råger sammen med Alliker og Krager til fælles overnatning i rødgranerne omkring Ravnebro.
 
Det var et enestående skue at følge rågerne komme ad de samme "rågegader" ind til området fra alle verdenshjørner og så foretage luftakrobatiske øvelser inden de med stor larm søgte nattesæde i de tætte graner.
 
Øens rågebestand er idag voldsomt reduceret, og det er ikke mere muligt at få disse oplevelser.
 
Apropos navnet, så oplevede skovens folk under oprydningen efter 17. oktober orkanen i 1967, at øens dengang eneste Ravn havde fået et træ i hovedet og var død af det. Den blev sendt til konservator og står i dag til skue i Jagtstuen på Koldekilde skovfogedested.
 

Siderne er bygget i en WEB123