Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 254. Puggekullekær
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Puggekullekaer i det tidlige foraar
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Pykkekulle Kiæret som toervemose i 1788
 
'
 
Puggekullekaer med kaeruld
 
'Skovrider
 
Kragefod i Puggekullekaer
 
Vinterstemning i Puggekullekaer
 
Naebstar i Puggekullekaer
 
Puggekullekaer op til Raevegaenget
 
Soldug i en Toervemostue
 
Puggekullekaer med toervemosoer

Puggekullekær - Pykkekulle Kær

UTM 0493103 / 6109031
Klippe-kuller ved Puggekullekaer i den tidlige vinter
Pykkekulle Kiæret hed lokaliteten på et matrikelkort over Almindingen fra 1788, da stedet lå i den nordlige del af Almindingen ud mod Lyngen og var i færd med at blive tømt for sin tørvemasse.
 
På A C Rømers kort fra 1725-26 var dette sket, og mosen/kæret fremstod som i dag som et større vandområde. Tryk her og se.
Pykkekulle Kær,
Pugekulekjær,
Pugge-killde kiern.
Pukke-Kulle-Kiære,
Pugge Kulle Kiæret,
Puggekulletieret,
Pykkekulle Kiæret.
Pugekiæret,
Piggekøllekjæret,
Pyggekjølle Kjeret,
Pagekjæret,
Puggekullekjær,
Pyggekullekjær,
Pykkekulle-Kjær,
Pykkekulle Kjær,
Puggekullekæret.
Alle sammen benævnelser, bragt i Stednavneudvalgets bog om de bornholmske stednavne fra 1951 om den samme lokalitet, vandsamlingen i den nordøstlige ende af Store Rævegænge.
 
De forskellige udtaleformer viser, at navnets oprindelige udtale er glemt, og at de er uden etymologisk eller afstamningsmæssig værdi.
 
Det oprindelige navn kan have været Pugekullekær af "Puge", der er betegnelsen for det overnaturlige væsen "en trold".
 
Hvis oprindelsen har være Puggekullekær, så er det måske snarere forstavelsen "pugge", der er det bornholmske navn for en frø!
 
Endelig kunne kæret oprindeligt have heddet "Pyjggjakullekær" eller "Pykkekullekær", og så er der tale om en liden hævelse, en filipens, der er lidt mindre end en byld.
 
Alle bærer navnet kulle, der er betegnelsen for en "rundagtig top" i landskabet!
 
Ergo, her er et kær, der ligger omgivet af små rundagtige toppe, der kan antage former som overnaturlige trolde. Eller er det frøer, måske små filipenser?....
 
Besøg selv stedet, og lad fantasien få frit løb!
 
Og, det er der mange, der har gjort. Ihvertfald finder man fortsat på en større sten ved stien mellem Rokkestenen og kæret to af Skovrider Stens markeringer fra begyndelsen af 1900-tallet, da turismen i Almindingen og omkring Hotel Jomfrubjerget var ganske ny.
 
Vandet fra Puggekullekær, som ligger 130 meter over havet, ledes bort gennem en gravet grøft og får efter få hundrede meters løb fart på gennem Flagermusdalen og videre ned til Kalvekæret og Aaremyre. Og her fra løber vandet videre til Læsåen!

Soldug i Puggekullekaer

Vegetationen i kæret minder om andre af Almindingens gamle lyngmoser. En omkransende hængesæk, bygget op af forskellige arter tørvemos, Sphagnum, med Rundbladet Soldug, Kragefod og Smalbladet Kæruld foruden Tråd-Star og Kær-Svovlrod.
 
Og så er der i sommertiden både gule Dværg-Åkander og hvide Nøkkeroser på vandets overflade.
 
Tyttebær minder om de bestræbelser, man havde i begyndelsen af 1900-tallet om at få et grundlag for en levedygtig bestand af Tjur i skoven. Fuglen er for længst borte, tryk her - planten er her stadig!

Tyttebaer

 

Siderne er bygget i en WEB123