Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 1. Rønnes undergrund :: 8. Paradiset
1. Rønnes undergrund
Kort
1. Rønne Havn
2. Galgeløkken
3. Lersøvej
4. Onsbæk
5. Stampen
6. Lufthavnen
7. Skrædderbakken
8. Paradiset
9. Blemmelyng
10. Stubbeløkken
11. Klippeløkken
12. Vandtårnet
13. Nygårdsgraven
14. Nebbe Odde
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Paradiset - skilt ved Uglegaden

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)

Paradishus og Dødningegab anno 2000
 
Dødningegabet om foråret
 
Dødninge- eller Dyndegabet
 
Udbyggerlodder i østlige ende af Lyngen
 
Skorzonér i vejkant i Lyngen
 
Fredningssten midt inde i skoven ved fredede agersystemer
 
Fredningssten afgraenser fredede agersystemer
 
Bavtasten ved Kaellingehoej i Roenne Frihed
 
Kaellingehoej
 
Sogneskelsten peger mod Nylars sogn og Knudsker sogn
 
Sogneskelsten peger mod Roenne Frihed
 
Kaellingehoej med stengaerde mellem Nylars og Roenne
 
Kaellingehoej-moede
 
Smedehoej i 1930'erne
 
Bavtasten i Nylarsker sogns plantage
 
Forkastningszone
 
Potterekuler - cykelvej anlagt på ler
 
Tordensky bygges op over Kaellingehoej

Paradiset - Kællingehøj - Dødningegab

UTM 0485541 / 6103949
 
Paradiset er en lokalitet i den vestlige del af Nylars sogn - i sydøsthjørnet af Blemmelyng, den nuværende og siden 1866 udmatrikulerede Nylars Plantage.
 
Paradiset, et par små brug op mod højlyngsgærdet - i 1750'erne
 
Pudsigt nok er der ingen skriftlige beretninger om oprindelsen til navngivningen på en så speciel lokalitet og beboelse!
 
Kigger man på Hammers kort fra midt i 1750'erne er der, som ovenfor vist i cirkel, angivet to udbyggersteder på det sted, hvor Paradiset senere er kommet til at ligge.
 
Og med den store Hyllebrandtsgårds skov mod SØ og lynggærdet og Blemmelyng mod nord, hvor man velsagtens kunne se så langt øjet rakte uden at støde på andet end lyng, krat og græssende dyr, måtte stedet her kunne anses for i den grad at have været det, man kunne kalde paradisisk!
 
Paradiset - Doedningegabet i 1880'erne
 
Første gang navnet "Paradiset" optrådte i skriftlige beretninger var i postvæsenets adressebog fra 1869, da der boede en "Hans Olsen i Paradishuset".
 
På Geodætisk Instituts kort fra 1880'erne optræder navnet Paradishus for den ene af de to udbyggersteder og Dødningegab for det andet.
 
Ved udmatrikuleringen af området midt i 1800-tallet fik Dødningegabet sit selvstændige matrikelnummer 68 og Paradishuset nr. 69.
 
Lodder med udbyggerhuse omkring nutidens Blemmemølle længere østpå fik h.h.v. numrene 70, 71 og 72, og den oprindelige fælles Blemmelyng blev delt op i en del lodder med matrikelnummeret 73.
 
Det er undergrundens geologiske forhold, der gør naturen omkring Paradiset så interessant.
 
En forkastningszone deler et højtliggende fladt landskab med undergrund af nexøsandsten og en lavereliggende stribe med ler fra kridttidens jydegårdsformation.
 
Forkastningszonen har tidligere været mere markeret i landskabet, da dyr græssede landskabet af før tilplantningen af Blemmelyng og etableringen af Nylars Plantage i slutningen af 1800-tallet.
 
I dag ses forkastningszonen flottest fra cykelvejen, ca. 300 meter vest for Paradiset mellem Rømersdal "på leret" og en spejderhytte "ovenpå sandstenen".
 
Ligeledes er der i middelalderen etableret flere mindre stenbrud i sandstenen, således især umiddelbart N for Paradishuset, hvor Nylars sogn i sin tid havde et såkaldt fælles stenbrud for sognets beboere.

Faelles stenbrud ved Paradishuset

Det flade sandstensområde har siden isens afsmeltning været dækket af et tyndt lag morænesand. Det har gjort, at der ikke er etableret større varige gårdanlæg i området, og gennem hele middelalderen har det udelukkende været benyttet til fællesgræsning for områdets dyr.
 
Dette har gjort, at spor efter tidligere tiders beboelse nærmest har været konserveret i landskabet, og efter en del undersøgelser med udgravninger i 1950'erne, er det righoldige materiale præsenteret i Viggo Nielsens bog Oldtidsagre i Danmark.
 
Efter disse udgravninger blev en del af Blemmelyng fredet for at sikre disse spor fra vore forfædres levevis.
 
Men, da nutidens skovningsmaskiner med stor tydelighed har vist sine altødelæggende virkninger på skovbunden i andre privatiserede skove, har man fra museets side ved en ny og udvidet fredning ønsket, at dette ikke måtte overgå Blemmelyng - efter at Regionskommunen har solgt den tidligere Nylars Plantage til en privat entreprenør.
 
Læs Danmarks Naturfredningsforenings fredningsforslag for området ved at trykke her.
 
16. januar 2012 afsagde Fredningsnævnet for Bornholm, at de kulturhistoriske spor er værdige til at blive fredet. Læs kendelsen nærmere ved at trykke her.
 
Dødningegabet, Døinggabet er en lokalitet umiddelbart øst for Paradishuset, hvor det efter kilderne skulle være " et gab i et digehegn ud mod Lyngen".
 
Peter Thorsen har i flere sammenhænge skrevet om denne lokalitet og mente, at "de døde i oldtiden blev ført igennem et gab, der her fandtes i et gammelt dige, hvorigennem en gammel vej løb østefter ind i sognet, for at blive brændt på en gravplads fra overgangstiden mellem bronze- og jernalder"!
 
Og denne gravplads ligger umiddelbart N for Paradishuset.
 
Andre har ment, at navnet stammer fra "Dynd-gabet", altså et sted, hvor man skal gennem et fugtigt område for at komme videre gennem gabet og op i Lyngen!

Fredninger i Paradiset

Før i tiden var nutidens hovedvej A38, Aakirkebyvej, en såkaldt drivgade, Uglegaden, som blev brugt af sognets gårdejere, da kreaturerne fra gårdene i den vestlige del af sognet skulle drives ud på lyngen, nutidens Rønne Plantage.
 
Cykelstien mellem Robbedale og Smørenge er anlagt på den tidligere jernbanelinie mellem Rønne og Nexø.
 
Kjølleregårdstation blev bygget for at varetage de postale forpligtelser i den vestlige del af Nylars sogn, og der blev hurtigt bygget en del nye huse tæt på stationen, hovedsageligst til arbejdere på Rabækkeværket vest for Blemmelyng.
 
Toget kørte sin sidste tur kort før midnat den 28. september 1968, og cykelstien blev anlagt i 1981.
 
I 1990 anlagde Bornholms Amt en dam i en lille skov ved denne cykelsti nord for Uglegård, og ejeren, Hans Schou Andersen, indrettede stedet til en rasteplads for cykelfolket samt tegnede og skar motiver ud i mange af skovens stene - herefter af de lokale kaldet "Slaus stene".
 
Og langs denne sti kan man om foråret følge de fem hvide bølger i det bornholmske landskab. Tryk her og se.
 
Følges cykelstien ca 400 meter mod vest fra Paradiset er der angivet en sti ind i skoven mod nord til et fortidsminde - Kællingehøj - Kjelding Høj.
 
Midt på højen står en tresidet sten med inskription, omgivet af stengærder. Her mødtes i middelalderen de tre sogne: Nylars - NLS, Knudsker - KS og Rønne - RF.
 
Og i den umiddelbare nærhed er der både fredede røser efter begravelser og store bautasten. Ligeledes er det monumentalt store stengærde langs stien op til højen bemærkelsesværdigt flot og en smuk repræsentant for øens indhegninger efter udmatrikuleringen midt i 1800-tallet.
 
Grænserne mellem de tre sogne blev ændret, og herefter kom Smedehøj, tæt på nutidens Plantagevej og Onsbæk, til at danne "samlingsstedet", hvis de tre sognes beboere skulle "mødes på tinge".
 
Her er stedet markeret med endnu en sten, som kun bærer initialerne KS og RF! Se stenen ved at trykke her.
 
Omkring 400 meter vest for Kællingehøj finder man i skoven indenfor den nuværende golfbanes græsplæner mange fordybninger i skovbunden.
 
Potterekulerne er området blevet kaldt, og hullerne er opstået ved, at pottemagerne i Rønne for over 100 år siden har hentet ler "på lyngen" til deres pottemageri.
 
Det var jydegårdsleret, der på grund af den omtalte forkastning her er kommet til at ligge nærmest i overfladen - til fri gravning!
 
 
 
Tog paa Kjoelleregaardstation 28. september 1968. Foto: Mogens Bager
Foto: Mogens Bager
 

Siderne er bygget i en WEB123