Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 154. Oksemyr
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Mangeloev vokser i kanten af Sphagnumfladen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Oksemyrhoejdekurver
 
Oksemyr-matrikler i Lyngen 1864
 
Linnea i fyrreskoven omkring Oksemyr
 
Linnea 1982 overgroet af Sitkagran
 
Linnea omkring et aeldre Skovfyr-traestoed
 
Navlelav

Oksemyr - Oxe Myre- Linnea

UTM 0506562 / 6105114
 
Når man kommer til Paradisbakkene og Helvedesbakkerne fra øst skal man op ad den ret stejle Oksemyrvej. Her er der en P-plads med et veludstyret toilet samt en telemast til sin korrespondance på nettet.
 
Herefter følger man den asfalterede Lindsvej ind i bakkerne, der er velforsynet med vejviserskilte. Stien med gul trekant fører meget hurtigt af mod højre, og det er starten på en 2-timers rundtur til nogle af bakkernes helt store seværdigheder.
 
Oksemyren er et fladt moseområde, der som navnet antyder i middelalderen har ligget som et tillokkende drikkested for de græssende dyr i bakkerne.
 
Og både vest og øst for vådområdet kommer grundfjeldet frem som lave heller, der kan have været benyttet som varme tilholdssteder for dyrene om natten.

Oksemyr om foraaret efter at isen er smeltet

Oksemyr har fortsat en bevoksning som "i gamle dage" med en udviklet hængesæk af forskellige arter tørvemos, Sphagnum, med Kæruld, Trådstar, Dynd-Padderokke og Kragefod samt Nøkkerosen, Hvid Åkande i den frie vandflade.
 
Af ynglende vandfugle har Lille lappedykker forekommet regelmæssigt de senere år samt Gråand og Rørhøns.
 
Lyngarealet med datidens staveform Oxe Myre blev i 1800-tallet efter loven i 1842 udmatrikuleret som matrikel 149æ, Ibsker Sogn, og herefter overdraget til 30. Selvejergård, Helletsgård.
 
Læs mere om denne overdragelse af Kongens jord og udmatrikulering ved at trykke her.
 
Området blev gradvist tilplantet/tilsået med Skovfyr og midt i 1900-tallet var Højlyngen omdannet til en for Bornholm anderledes skovtype, som man kun ellers kunne opleve højt oppe i Sverige.
 
Tykke tæpper af forskellige arter mos vandrede ind i disse fyrreskove og med mosset også den for Bornholm indtil da ukendte plante, nemlig Linnea.
 
Netop i området omkring Oksemyr kunne man i 1960'erne nyde øens vel nok største bestand af denne ny indvandrede art med de små sarte blomsterklokker.
 
Men den kraftige storm i oktober 1967 slog hul i bevoksningen og en efterfølgende tilplantning af arealet med gran har gjort levebetingelserne vanskelige og Linnea er igen forsvundet fra området.
 
På grund af de højere liggende glatslebne heller er Oksemyr indsnævret i midten som et 8-tal.
 
Især på den vestlige helle er der en særdeles anderledes flora med laver, mosser og nøjsomme græsser, bl.a. det brune bladeformede navlelav og det gule geografilav.
 
Blandt græsser vokser den usædvanlige Tandbælg, der sammen med Tagrør og Blåtop er det eneste danske græs, der har en hårkrans i skedehindens sted, som der står i floraer!
 
Her frister den et liv med sine rødder i paradismigmatitens sprækker.
 

Siderne er bygget i en WEB123