Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 13. Den baltiske Issø :: 163. Nexø Sydstrand
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
Kort
161. Nexø
162. Nexø Myr
163. Nexø Sydstrand
164. Balke Lyng
165. Balke Strand
166. Hundsemyre
167. Salthammer
168. Broens Odde
169. Stavnsgårdsmosen
170. Skrokkegård
171. Dueoddefyr
172. Dueodde
173. Strandlaguner
174. Tangplads
175. Issø-grusgrav
176. Kanonstillinger
177. Sommerodde
178. Sogneskellet
179. Dammegård
180. Sand-diget i Myrene
181. Kjøllergårds-kæret
182. Bønnestenene
183. Ringborgen
184. Strandmarken
185. Slusegård
186. Østre Sømark
187. Vestre Sømark
188. Raghammer
189. Pedersker
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Nexoe Sydstrand
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
 
Cykelvej langs Sydstranden
 
Sogneskelsten i stengaerdet
 
Borgervæbningens oevelsesplads i senmiddelalderen
 
Skivegrave og kuglefang - dateret 1863
 
Islandske heste graesser bodetomterne af
 
Faar kultur-plejer Skarvigens bodetomter
 
Afgraesset strandoverdrev indenfor Skarvigen
Vildtreservat paa Sydstranden
 
Skarvigen ved lavvande midt paa vinteren
 
Nexoe Sydstrand med fugletaarn og Vild Kørvel
 
Den doedeligt giftige Skarntyde mellem Vild Koervel
 
Farvevajd paa Sydstranden
 
Purloeg - vildtvoksende paa Nexoe Sydstrand
 
 

Nexø Sydstrand - Skarvigen - Tomter

UTM 0507858 / 6100448
 
De let skrånende lag af nexøsandsten ud fra kysten skaber umiddelbart syd for Nexø by et større kystnært fladvand.
 
Her har der i middelalderen været en større aktivitet med kystnært fiskeri og beboelser samt aktiviteter til konservering af fiskeriet i form af bodetomter.
 
Også ved Gyldensåens udløb kan man i dag se spor efter disse bodetomter, tryk her og læs nærmere. Endnu mangler de at blive undersøgt her på Sydstranden indenfor Skarvigen.
 
Sogneskellet mellem Nexø Købstad og Bodilsker Sogn er markeret ved et langt og godt en meter højt sandstensgærde i den vestlige del af strandoverdrevet.
 
Godt 30 meter fra kyststien står der i et indhak i gærdet en sogne-skelsten.
 
På den ene side af stenen i retning mod Nexø er en bådshage, byens våben, hugget ind i stenen og på den modsatte side et B for Bodilsker Sogn.
 
Området her er i den sene middelalder blevet benyttet af Nexø Købstads borgervæbning som øvelsesplads.
 
Især op til krigene mod Preussen midt i 1800-tallet har her været stor aktivitet, og de to kuglefang af især svanekegranitkvadre skulle være opført i forbindelse med disse øvelser.
 
På den største af disse "bygningsværker" er ristet årstallet 1863, og det vides, at Nexø 4. Skyttekreds under Bornholms Amts Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforening netop har startet sine aktiviteter dette år!
 
Det kystnære areal, de kulturhistoriske interesser til trods, blev i 1950'erne af Nexø Byråd plantet til med rødgraner!
 
De er dog igen blevet fældet i 1995, og der udføres nu natur-/kulturpleje ved hjælp af græssende dyr som får og heste.

Nexoe Sydstrand og Skarvigen

Området er på grund af det rige fugleliv beskyttet som vildtreservat, og det er hverken tilladt at bedrive jagt eller på anden måde forstyrre fuglelivet langs kysten.
 
Det kan til gengæld med fordel iagttages fra fugletårnet, der er opført ved 4. Kreds' skydehus.
 
Læs mere om fredningen ved at trykke her. Og reservatbekendtgørelsen kan læses ved at trykke her.

I det kystnære fladvand samles ænder og vadefugle i tusindvis. Om vinteren er det højnordiske andefugle, hvoraf Gråanden har størst repræsentation, men også Pibeand, Krikand, Atlingand og Skeand samt i nyere tid den sjældne Knarand tilbringer den kolde tid i reservatet.

I foråret 2004 var det en Amerikansk Pibeand, der satte sindene i kog blandt bornholmske fuglefolk.
 
Desuden flere arter dykænder, hvoraf Troldand og Hvinand så absolut dominerer.
 
Men, det er de Store Skalleslugere, der tiltrækker sig mest opmærksomhed, og det er lykkedes ved at hænge redekasser op i træerne ud til stranden at få arten til at yngle med flere kuld ællinger som resultat.
 
Nexø Sydstrand er det sted på øen, hvor man tager hen for at se vadefugle, og lige fra midt i april til sidst i oktober er alle skandinaviens ynglefugle rigt repræsenteret, hver til sin tid.
 
Se DOFbasens seneste iagttagelser ved at trykke her.

Også plantelivet er særdeles varieret, og i månedsskiftet maj-juni lyser området gult af Farvevajd, en plante, der tidligere har været dyrket på grund af dens evne til at farve blåt, men som siden er opgivet som kulturplante. Til gengæld har den spredt sig til øens kyster, og her ved Nexø optræder den særdeles hyppigt.

Det er på de samme strandvolde, man kan finde øens største forekomst af den dødeligt giftige Skarntyde, og der er nok til at forgive hele den bornholmske befolkning! Se den tættere på ved at trykke her.
 
Kvan på stranden indenfor Skarvigen
 
 
Til gengæld kan den store bestand af Strandkvan netop her i Skarvigen indikere, at datidens mennesker benyttede denne C-vitamrige plante til at overleve skørbugens svøbe.
 
Der er mere end nok til at forsyne alle øens snapseentusiaster!
 
Også Purløg har en fin repræsentation på Nexø Sydstrand.
 

Siderne er bygget i en WEB123