Vis menu Søg

324 Myregårdsmyren

Nylars Myre

- Myregårdsmyren

Nylars Myre syd for kirken var i vikingetid og middelalderen en naturlig forhindring for indtrængende fjender i at nå frem til sognets skatte i Nylars Kirke på den anden side af vådområdet.
 
  
Flankeret af to højdedrag nord og syd for Myren har der her siden isens bortsmeltning været naturlige enge, moser og vådområder frem til det tidspunkt, nylarsboerne mente, at området skulle bringes i omdrift efter større udgrøftninger og dræningsarbejder.
  
Myren flankeret af to højdedrag
Alligevel har området rummet "natur" og især langs den såkaldte "Mejerigrøften", den uddybede del af Præsteåen efter etableringen af mejeriet i Lobbæk, har der i bevoksningen levet og vandret dyr fra levested til levested.
 
Det offentlige indførte omkring 1970 de såkaldte slagleklippere til slåning af vej- og vandløbskanter.
 
Disse altødelæggende maskiner har skånselsløst fjernet alt levende på stedet - til stor skade for bl.a. den beskyttede Løvfrø, der på europæisk plan er beskyttet ved det såkaldte Habitatdirektiv.
 
Læs mere om disse beskyttelseshensyn ved at trykke her.
 
Hovedvej A38 dæmmer den midlertidige og genskabte Hovedgårdsmyr af
Engang imellem tager vejret skeen i den anden hånd og viser, at når alt kommer til alt, har naturen de stærkeste kræfter!
 
Og man kan med egne øjne for en tid opleve, hvilke naturværdier, der har været tilstede i middelalderens Nylars
Myregårdsmyren i 1750erne
Myregårdsmy og -enge i 1860erne
Præsteåen, et godt sted at vandre for en løvfrø
Løvfrøer slås ihjel inden de når frem til vinterkvarter
Slagleklipperen er ubønhørlig og den slår alt livet i hjel til en ubehagelig masse af plante- og dyrelig...
Alt liv slået i hjel......
Præstedammen i det tidlige forår "vikarierer" for den meget større Myregårdsmyr