Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 16. Alm. Gammelskov :: 225. Middelalderskoven
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
Kort
225. Middelalderskoven
226. Christianshøj
227. Jomfrubjerget
228. Klemmekuld
229. Hallebakken
230. Gamleborg
231. Skovriderminder
232. Rømers landevej
233. Lysthuset
234. Græssøen
235. Lilleborg
236. Borresø
237. Chr.høj Trinbrædt
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Gammelskov med eg i græsningsskov
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Klipper og Vintereg i gammelskoven
 
Gammelskov med Vintereg
 
Fældet eg på Christianshoej i foråret 1989
 
400 år gammel eg fældet
 
Årringene afslørede, at træet var mere end 400 år gammelt
 
Eg ved Christianshoej
 
Efterårsløv i egeskoven
 
Endnu en eg faeldet paa Christianshoej
 
Egetraer faeldet i 2009
 
Christianshøj med studsede egetraer
 
Tarmvridrøn i gammelskoven
 
Avnboeg-blomst
 
Gammelskoven på Hallebakken
 
Aaremyr på kanten af Gammelskoven
 
Gammel eg lagt ned
 
Eghjort - en sjælden bille i eg

Middelalderskov - Vintereg - Enebær

UTM 0494026 / 6108164
 
Almind betyder fælleseje, og fra gammel tid har skoven haft en større betydning end den, der kan gøres op i tal og penge
 
Fra den tidlige middelalder spores med bondekulturens fremgang skovens tilbagegang.

Naturskov på Krakbakken over Ekkodalen

Kvæget afgnavede de friske skud. Nyplantning fandt ikke sted. Skovtyverierne var talrige og udvisningen af træ til tømmer hårdhændet.
 
Almindingen, der havde haft en betydelig udbredelse gik i forfald. Store dele af øen, der før var bevokset med skov, voksede til med lyng.
 
I 1805 var der ifølge videnskabernes selskabs kort kun tilbage nogle strækninger omkring Christianshøj og sydvest herfor.
 
Endelig opgjorde Rawert og Garlieb i deres rejsebeskrivelse fra 1815 skovens størrelse til at være ca. 150 tønder land bestående af 130 til 150 år gamle egetræer, avnbøg og elletræer.

Enebær og Vintereg på ekkodalsklipperne som i 1800

Med skoven stod det således ringe til, da Svanekekøbmanden Ancher Bohn sidst i 1700-tallet tilbød staten om at få lov til at købe Almindingen for 5000 Rigsdaler.
 
Tilbuddet blev afslået, men det gav anledning til en sagkyndig undersøgelse af skoven.
 
Man var blevet klar over, at den siddende Holzførster ikke duede og ansatte den 6. august 1800 en ny mand, Hans Rømer, med den opgave at indhegne skoven og forstligt opelske skoven.
 
Og skoven voksede til med det pulserende hjerte i og omkring naturskoven på de to Jomfrubjerge og Hallebakken.
 
Rømer passede godt på sin skov, og der blev ikke fældet "unødvendigt", og det kan vor generation ikke takke ham nok for.
 
Alligevel opstår situationer, hvor "skovens til enhver tid siddende ansvarlige folk" skal tage en afgørelse om at afbryde livet på en af skovens kæmper.
 
Således skete det i det tidlige forår 1989, da to af Christianshøjs største og flotteste egetræer med stor biodiversitet i form af laver, mosser og hulerugere blev ombragt.
 
Efterfølgende optællinger af årringe kundgjorde, at de to træer kunne dateres tilbage til tiden omkring 1710.
 
Altså nogle træer, Rawert og Garlieb allerede havde bemærket i 1815!

1989 på Christianshøj - fældede egetræer

På grund af stedets store værdi har det i nyere tid opnået beskyttelse som et såkaldt Natura2000-område, se ved at trykke her.
 
Alligevel inviterede de ansvarlige myndigheder den 29. marts 2009 til en opvisning af, hvorledes man fælder et af stedets indtil den dag ældste individer.
 
Egetræet skulle efter myndighedernes sigende være til fare for skovens gæster, hvorfor det måtte lægges ned.
 
En udførlig beretning om denne begivenhed er bragt i Bornholms Tidende den 31. marts 2009. Tryk her og læs mere.

400 gammel eg fældet på Sdr. Jomfrubjerg den 29. marts 2009

En efterfølgende optælling af årringene afslørede, at dette træ var endnu ældre end først anslået og ligeledes ældre end de to, der blev fældet i 1989, nemlig mere end 400 år!
 
Tænk engang, et individ, der har "oplevet" den svenske besættelse af Bornholm!
 
Tryk her og se flere billeder fra Bornholms Tidendes dækning af aktiviteten, der trak mere end 300 bornholmere ud i skoven.
 
"Jul på Bornholm" 1947 og 1948 har Cand. Mag. Ellen Hansen, Fredensborg beskæftiget sig med øens brændevinsege og andre historiske egetræer. Læs mere om disse egetræer ved at trykke her.
 
I naturtidsskriftet "Natur på Bornholm 2011" har Biolog Hans Jørgen Baagøe gennemgået de bornholmske flagermus' forekomst og levesteder.
 
14 arter er registreret, og da netop Danmarks sjældneste flagermus, Bechsteins flagermus, et par gange er blevet registreret netop her i den gamle egeskov og det forhold, at arten generelt er vanskelig at registrere og udelukkende er knyttet til hulheder i træer, må en fortsat fældning af disse egetræer være tankevækkende for mulighederne i at kunne bevare denne sjældne flagermus i den bornholmske fauna.
 
Kriterierne for naturkvaliteten i denne middelalderskov:
vildhed, oprindelighed, autencitet, kontinuitet
bør derfor gå forud for menneskets behagelighed.
 
 
Om nødvendigt bør man indhegne de arealer med ældre træer, der om muligt vil kunne virke som en trussel mod menneskets sikkerhed.
 
Det kan man andre steder i verden, og netop i Naturreservatet Halltorps Haga på Øland er man gået foran og vist vejen.
 
Her er det de gamle ruiner af egetræer, der med deres helt specielle og fredede dyre- og planteliv er tiltrækningskraften og får folk til at rejse til stedet fra fjerne destinationer.
 
Bla. a. kan man være heldig at opleve en af Europas største biller, Eghjorten, der også er oplevet på Bornholm nogle få gange i nyere tid.
 
En bevaring af egetræerne i Middelalderskoven på og omkring Christianshøj vil kunne fremme mulighederne for at en mindre bestand af dette spændende insekt vil kunne genskabes, hvis det en skønne dag finder på at flyve til øen igen.
 
Og chancerne for at kunne bevare den lille bestand af og om muligt kunne optimere levebetingelserne for landets nok sjældneste pattedyr - Bechsteins flagermus, vil kunne øges.
 
Driften af skoven i perioden 2015-2030 er senest fastlagt i Driftsplan Bornholm, som kan læses ved at trykke her.
 

Siderne er bygget i en WEB123