Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 25. Øens årmillioner :: 343. Læså-profilet
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner
Kort
340. Bavnet
341. Klintebakken
342. Strøby Stenbrud
343. Læså-profilet
344. Vejrmøllegård
345. Kalby
346. Læså-vandfald
347. Alunskifer-profil
348. Kalkstensbrud
349. Graptolitskifer
350. Vasegård-langhøj
351. Limensgadebrud
352. Bøsthøj - Saxebro
353. Vester Boderne
354. Boderne-Grødbyå
355. Skelbro-Risebæk
356. Munkerup
357. Risegård strand
358. Sose Bakker
359. Sose Bugt - juraler
360. Sose Odde
361. Smeltevandsfloden
362. Homandshald
363. Strandbygden
364. Strandbygårdstrand
365. Madsegrav
366. Arnager
367. Verdens Ende

 
Laesaabogens omslag
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Boern samler sten i Laesaaen
 
Laesaaens loeb gennem Vallensgaardsengen
 
Enge omkring Spidlegaard 1750erne
 
Spidlegaards vandmoelle
 
Vandmoeller langs Laesaa, fra Arne Larsens bog
 
Vejmoellegaards vandmoelle 1919
 
Vandplaske paa Middelaldercenteret

Læså-profilet - Arne Larsen

UTM 0492187 / 6102113
 
Lektor Arne Larsen fik i 1959 udgivet sin "Læså - Bornholm fra tidernes morgen", og den kom i 1965 i en 2. revideret udgave.
 
Som Larsen skrev i sit forord hørte datidens unge mere om Læså end om andre danske vandløb. Ikke på grund af dens størrelse, selv om det drejer sig om Bornholms næststørste å, men på grund af dens helt enestående geologiske forhold.
 
Navnet Læså blev i nogle Præsteindberetninger fra 1624 stavet Lessaa og har herefter op gennem tiden været stavet på mange forskellige måder.
 
Hvorom alting er, mener man, at "Læs" er den moderne stavemåde for det oldnordiske "Hlass", der betyder eng eller græsgang, hvorfor Læså slet og ret er åen gennem engene!
 
Læså er øens mest vandrige vandløb, dog ikke det længste. Fra udspringet ved Bastemose til udløbet i Vester Boderne har åen en længde på ialt 20,120 km. Øleåen er med sine 22,160 km. noget længere, dog ikke så vandførende som Læså.
 
Fra sit udløb midt inde i Almindingen løber Læsåen gennem granit, men mellem Frostegård og Spidlegård umiddelbart vest for Aakirkeby gennemløber den grænseområdet mellem granit og nexøsandsten. Granitten træder flere steder frem i åens vestgående slyngninger og sandstenen i de østgående.

Laesaaens geologi fra Vallensgaardsengene til havet

Midt mellem Frostegård og Spidlegård kan man derfor konstatere, at det egentlige Læså-profil begynder med den godt 560 millioner år gamle nexøsandsten, der herefter afløses af yngre og yngre aflejringer frem til udløbet i Vester-Boderne, hvor det er de godt 200 millioner år gamle trias-aflejringer, der danner åens leje.
 
Åens forløb i landskabet har en historie, der daterer sig til perioden efter isens afsmeltning for omkring 15.000 år siden.
 
Vand har den naturlige egeneskab, at det løber fra et højere punkt i et landskab til et lavere, og da isfronten efterhånden var kommet til at ligge øst for nutidens Ekkodalen, har det været ganske forståeligt, at vandet i starten har brugt denne vandvej for at komme til havet!
 
Vand har ligeledes den egenskab, at det kan arbejde sig ned i "bløde" sedimenter, at da disse i forkastningsblokken omkring Kalby nærmest har budt sig til, da gletscherfronten var nået frem til nutidens Aakirkeby, var Læsåens forløb nærmest givet.
 
Mennesket har imidlertid modelleret en smule på dette forløb, og da Hedeselskabet med sine gode hensigter midt i 1900-tallet skulle medvirke til at fremskaffe dyrkbar jord ud af Vallensgårds- og Kærgårdsmoserne, blev åen lagt i en endnu dybere gravet kanal gennem Skørrebro.
 
På den måde kunne man lede vandet hurtigere væk fra det moseområde, som havde etableret sig i bunden af Ekkodalen som vidnesbyrd om, at der her havde været en del mere vand kort efter isens totale afsmeltning.
 
Læsåen har et stort opland, og det er meget vand, der løber gennem åen på et år. Og da vandets kraft kan udnyttes af os mennesker til at udføre arbejde, har der tidligt været opført vandmøller langs åen.
 
Arne Larsen har i sin bog på baggrund af kortstudier opgjort antallet til ialt 15 og i 1959 var der endnu 4 tilbage: Bækkeskov, Spidlegård, Lille Munkegård og Store Munkegård. De er forlængst nedrevet som uhensigtsmæssige i et moderne samfund, hvor kraften skaffes fra olie og kul samt gylle og vind!
 
Der er dog fortsat vandmøller på Bornholm. Ved Øleåen kan man med offentlig adgang opleve det smukke møllelandskab med mølledam, overfaldsbygværker og ørredhus ved Slusegård.
 
Ligeledes ved Øleå er der en privat vandmølle ved Aagård i Pedersker, og ved Vang er endnu en offentligt tilgængelig mølle.
 
Endelig har Middelaldercentret forestået genopførelsen af en såkaldt "plaskemølle" i Spageråen ved Rågelundsgård i Østerlars.

Vejrmoellegaardshave

 

Siderne er bygget i en WEB123