Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 265. Koldekær
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Kattemyr
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Rappekaer
 
Kolla-Kieret på A C Roemers kort fra 1825-26
 
Berberis
 
Skovkort med cykelveje

Koldekær - Kattemyr - Rappekær

UTM 0495526 / 6109475
Trehøje, Langemyre, Kattemyre og Koldekær er sammen med Rappekær og Jomfrusengen lokaliteter i den del af Almindingen, der i Hans Rømers tid lå umiddelbart i nærheden af det nordøstlige knæk af hans 10 km lange stengærde.
 
Navnene på de tre høje og den lange myr taler for sig selv, de henviser til, at man her befinder sig i et område med både bakker, kuller, og vandfyldte lavninger.

Koldekaer

Men hvad med Kattemyren og Koldekæret? Godt nok kan man i dag støde på vilde katte inde i skoven, men tvivlsomt er det, om dette husdyr i virkeligheden har været årsag til navnet.
 
Ligeledes kan man komme ud for, at der er nattefrost i området langt ind i juni, hvorved bl.a. de sarte rødgranskud visner hen og bliver brune. Men, om denne sjældne foreteelse har fået vore forfædre til at navngive en fugtig lavning i et bakket landskab er tvivlsomt.
 
Studerer man navnene på kort og i aktstykker tilbage i tiden viser det sig, at Kattemyr tidligere også har heddet "Hattemyr", hvilket peger i retning af en hat eller en "flad bakke" i landskabet ved myren!
 
Og Koldekær har på tidligere kort heddet "Kolle Kjæret" og som på omstående A C Rømers kort fra 1825-26 Kolla Kieret, altså en omskrivning af "Kulle Kjæret", der som andre kuller eller kuld i øens landskab også viser hen til et bakket landskab med våde lavninger.
 
Navnet Rappekær henviser til forekomsten af "rappende" ænder, medens lokaliteten "Jomfrusengen" fortaber sig i det uvisse!
 
Landskabet gennemskæres i dag af cykelvejen fra Nexø mod Allinge, og man kan med udgangspunkt i rastepladsen i sydenden af Rappekær gå på opdagelse i den bakkede grusås, som er en del af Splitsgårdslinien, og som også huser vådområdet Tvillingehullerne og Baremose.
 
Efter i 1809 at have sat det lange stengærde ud mod Lyngen, lod Rømer det plante til med Berberis, der med sine stikkende grene kunne holde dyrene fra at bryde ind i skoven.
 
Berberis er senere blevet forbudt ved lov af 27. marts 1903, og selvom den i mere end 100 år har været efterstræbt for at være værtsplante for den farlige svampesygdom Kornets Sortrust, har den haft et refugium her på gærdet ved Koldekær tæt på cykelvejen.
 

Siderne er bygget i en WEB123