Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 12. I Pelles fodspor :: 155. Kodal
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
Kort
140. Klint -Paradisbakkerne
141. Helletsbakkerne
142. Fjældstauan
143. Rokkestenen
144. Grydesø
145. Slingesten
146. Linkisten
147. Gamleborg
148. Ellesmyr
149. Midterpilt
150. Majdal
151. Ravnedal og Tamperdal
152. Dybedal
153. Gamledam
154. Oksemyr
155. Kodal
156. Østre Pilt
157. Aarsdale Ret
158. Gryet
159. Bodils Kirke
160. Slamrebjerg
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Skilt viser vej til Kodalen
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Stejle Kodal-sider

Kurverne ligger taet i Kodalen

Kodalsti med frilagte skovfyrroedder
 
Diabasgang paa tvaers af stien
 
Ligsten ildskoernet
 
Kodal soe

Kodal - Landskabsfredning

UTM 0506778 / 6105113
 
Kodalen var tidligere den snævre og sine steder ret dybe sprækkedal, der i en NØ-SV-gående retning adskiller Helvedesbakkerne fra Paradisbakkerne.
 
I 1932 blev dalen på begæring fra Foreningen Bornholm fredet ved en deklaration, idet man, som der står i fredningsforslaget, fra Bestyrelsen for Ibsker Husmandsplantage på den ene side og Danmarks Naturfredningsforening på den anden side erkendte:

"at det er ønskeligt, at en del af Ibsker Højlyng bevares for Eftertiden i en saadan Tilstand, at kommende Slægter kan faa et Indtryk af Højlyngens oprindelige Udseende, og saaledes, at Billedet af dens geologiske Ejendommeligheder, de karakteristiske Sprækkedale, ikke udviskes"
 
Godt nok står der videre i deklarationen, at:
 
"De fredede arealer maa ikke bleplantes. Naar Kontroludvalget skønner, at der bør foretages Hugst i de bestaaende og senere opkommende Bevoksninger, foretages saadan Hugst paa Foreningen Bornholms Bekostning; Foreningen er da berettiget til at raade over de ved Hugsten fremkomne Skoveffekter m.v."
 
Se, det blev vedtaget i 1932! Man må sande, at den teknologiske udvikling har indhentet de gamle intentioner om at bevare Kodalen som i højlyngstiden.
 
Læs mere om fredningerne i Paradisbakkerne ved at trykke her.
 

Kodalen med Valdemar Mikkelsen 26. august 1990

Den omsiggribende forøgelse af luftbåren gødning har i den grad fået den såkaldte "grønne pest" til at tage overhånd og Foreningen Bornholm har ingen evne og økonomisk formåen i at bevare stedet efter deklarationens ordlyd!
 
Alligevel holder en af øens helt specielle planter, Nordisk Radeløv, fortsat stand i et par soleksponerede klipperevner i dalens brante klippesider. Tryk her og se en plante fra februar 2015. 

På en tur "dalen rundt" vil man kunne opleve to seværdigheder for stedet. Hvis man fra Lindsvej går ind i dalen fra nordøst mod syd i dalens østlige side, vil man det første stykke gå højt og have et fint blik ned i og over den efterhånden helt tilgroede dal.

På et tidspunkt skal man "gå over dalen", og på turen op fra bunden bemærker man på det opragende grundfjeld en diabasgang.
 
En af de sjældne lokaliteter for dette fænomen inde midt på land, idet man langs kysten, og især mellem Listed og Svaneke, lettere kan se den renvaskede klippe brydes af sådanne gange.
 
Læs mere om diabasgangene ved Listed ved at trykke her.
 
Er man kommet godt ud på den N-S-gennemgående vej i bakkerne og følger den mod nord, passerer man på et tidspunkt Ligstenen.

Det hedder sig, at når nogen i Klinteby var døde og ligkisten af ligbærerne var på vej gennem bakkerne mod Skt. Ibs. Kirke, blev kisten sat på netop denne flade sten for at bærerne kunne puste ud efter den første hårde tur op i bakkerne.

Efter gammel tro måtte kisten nemlig ikke sættes på jorden.

Stenen er i nyere tid noget ildskørnet efter en tidligere heftigt brand i området, og den omgivende plantning af "nobilis-gran" leder just ikke tankerne tilbage mod fortidens Højlyng.
 
I bestræbelserne på at skaffe mere vand og hermed planter og dyr knyttet til vådområder i Paradisbakkerne har man genskabt et vådområde i forlængelse af Kodalsprækkedalen mod nord.
 
På grund af de opmagasinerede næringsstoffer gror denne Kodalsø mere eller mindre til med Bredbladet Dunhammer.
 
Dog i de tidlige forårsaftener er det så også her muligt at høre løvfrøer frembringe deres noget særprægede sang i hannernes kamp om at tiltrække hunner!
 

Siderne er bygget i en WEB123