Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 18. Alm. Bakketoppe :: 261. Jagtkæret
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
Kort
248. Kongemindet på Rytterknægten
249. Aaremyre
250. Rokkestenene
251. Rundemose
252. Rævegænget
253. Kohullet
254. Puggekullekær
255. Kongens vildtbane
256. Vettesmose
257. Ravnebro
258. Ravnekær
259. Gamlemose
260. Åsedammen
261. Jagtkæret
262. Hareløkkerne
263. Andreasmose
264. Badekarret
265. Koldekær
266. Ledvogterhuse
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Jagtkaeret
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Jagtkaeret groeftet ud
 
Lars Kirkebakketoppe
 
Aasedamsvejen rettes ud i 1973
 
Koldekildehus
 
Lars Kirkedam-retablering
 
Lars Kirkedam 2002-opstemning af groeft
 
Lars Kirkedam 2007
 
Lars Kirkedam 2010

Lars Kirkebakke - Jagtkæret

UTM 0494354 / 6109305
 
Larskirke Bakke er det højdedrag til højre, som man passerer, straks efter at man har påbegyndt turen mod Østerlars ad Aasedamsvejen. Den rager 119 meter op over havets overflade og er sammen med Vejrbringer Bakke (127 m) og Gruskulleholmen (124 m) de grusbakker, der rager højest op her ved Koldekilde Skovfogedehus.

Lars Kirke Bakke og Jagtkaeret

 
Lidt fjernere hæver Hestehave Bakkerne (119 m & 124 m) og Sladderbakken (118 m) sig, og de er alle sammen nogle flotte manifestationer på Splitsgårdslinien, den stilstandslinie, der så flot markerer sig som bakketoppe i langstrakte grusåse her i den nordøstlige del af skoven
 
Og så er der i mellem toppene nogle lavereliggende partier, hvor vandet har samlet sig og dannet kær: Jagtkæret og Larskirke Bakke-kæret.
 
Umiddelbart vest for bakkerne har der siden isens afsmeltning ligget en plan moræneflade, hvor Almindingens administration tilbage i Middelalderen etablerede Skovfogedestedet Koldekilde.
 
Det var her hos Skovfoged Ole Hansen Nørregaard, Hans Rømer flyttede ind på et værelse og boede indtil han i juni 1803 kunne købe udbyggerhuset Eskeviske i Ekkodalen.
 
Skovfogedestedet lå dengang nærmere Helligkilden og er først senere flyttet til dets nuværende placering i hjørnet af Østerlars-vejens udmunding i Aakirkebyvejen.
 
Ret nordligt for Koldekildehus' indhegnede landbrugsjord strækker Jagtkæret sig som en lang flad og fugtig eng med stor artsdiversitet. Blot sådan, at det ikke som tidligere fortsat afgræsses af kreaturer.
 
Længst mod nord har Skovvæsenet ved en tværgående dæmning stemmet vandet fra Sdr. Aasedam op, og her har der i nyere tid indfundet sig en større bestand af Latterfrøer, der i den tidlige sommer afholder en sand frøkoncert det meste af natten.
 
Og så er det helt inde i bunden af kæret for foden af Vejrbringerbakken, at man finder lokaliteten: Tyvekrogen.
 
Navnet har stedet fået, fordi man netop her har pågrebet nogle tyve. Men, om det var vildttyve eller brændetyve, melder historien intet om, blot er det et faktum, at stedet allerede i 1788 er angivet på et kort under navnet "Tyve Kraagen".
 
Naturgenopretning.
I sine bestræbelser på at genskabe tidligere tiders vådområder i skoven, foranstaltede Statsskovvæsenet i 2004, at vandafledningen fra det tidligere Lars Kirkebakke-kær blev stoppet.
 
Det tørlagte kær havde været beplantet med rødgran, men nogle kraftige storme havde væltet og knækket hovedparten af de hugstmodne træer.
 
I stedet for påny at lade lade kæret udgrøfte og tilplante gik man i Statsskoven over i den anden grøft og lukkede hovedgrøften.
 
Naturen kvitterede prompte, og i dag er endnu et af skovens tidligere naturområder blevet bragt tilbage til udgangspunktet, omend der går nogle år, inden den stående biomasse er "brændt af" og vandets kemi igen er bragt ned på normalt niveau.
 
Allerede det første forår efter genopretningen holdt et par Hvinænder til i kæret i længere tid, men om de ynglede i skoven blev ikke nærmere undersøgt.
 

Siderne er bygget i en WEB123