Vis menu Søg

209 Hvidedynder

Hvidedynder

- Anhøj Bæk - Karpedamme

Hvidedynder er et dalstrøg med damme i Højlyngen.

 
Dynder er flertalsformen af Dynd eller Dynde, der er en forkortelse af "Dyndeng", der beskriver en lavning med våd, dyndet jord.
Hvidedynder og karpedamme i 1930erne

Karpedamme

Hvidedynders fem karpedamme er opstået på det tidspunkt i slutningen af 1800-tallet, da man uddybede og rettede Anhøj Bæk ud. Tryk her og se, hvordan bækken slyngede sig gennem Højlyngen inden indgrebet.
 
Det skete dengang, man sænkede vandstanden ved Anhøj længere mod vest og i samme åndedrag tørlagde Anhøj Enge. Tryk her og læs mere om denne tørlægning.
 
Grøften følger mere eller mindre en lige linie langs skellet til Poulsker Plantage. Dammene er herefter opstået ved opstemninger af de fugtige engarealer på tværs af grøften.
 
Efterretninger, der tilhører Lokalhistorikeren Jørn Uffe Hansen i Rutsker, fortæller, at de oprindeligt i 1897 er anlagt som fiskedamme, karpedamme.
 
Initiativet blev taget af en gruppe fremtrædende Bodilsker-gårdejere, der for et beløb af 10 kr. om året lejede sig ind i Bodilsker Sogns Udmark.
 
Karpedam 2 fra vest
Hvert år blev der holdt generalforsamling i denne lille forening, og i 1910 bestod den af 12 medlemmer, der hver betalte 2 kr. til foreningens drift. Lejen til sognet var det år sat op til 20 kr!
 
For at sikre vandforsyningen til de gravede damme ville man i 1910 anmode Sognerådet om, at man også kunne disponere over Hvide Myre, det nuværende Hvidedynder.
 
I 1917 havde man solgt fisk, mest karper, for i alt 83 kr., og i juni 1922 kunne foreningen fejre sit 25 års jubilæum ved en udflugt med "fest" oppe ved fiskedammene. Tryk her og læs de to referater fra generalforsamlingerne i 1907 og 1910.
 
Et skovspor er hævet og blokerer i dag som en dæmning for det naturlige fraløb fra den største og vestligste af dammene, Hvidedynder, og den herved opståede permanente vandsamling er efterfølgende groet til med et tæt tæppe af Dynd-Padderok. Og så er vandkemien kommet lidt i uorden.
 
Vand med et stort indhold af u-iltet vand presses ud af dæmningen og udsættes herefter for luftens ilt.
 
Det medfører en stor opblomstring af jernbakterier, der skaffer sig energi ved at ilte vandets jernmonoxider til jerndioxider.
 
Jernbakterier samler sig som en olieagtig hinde på vand - men, tag det roligt, den umiddelbart ækle oliepøl er et naturligt fænomen og kaldes populært et "jernspejl".
 
Anhøj Bæk fremme i lyset efter fældning af Rødgran tæt på vandet
Vegetationen i Hvidedynder er domineret af et tæt dække af Sump Padderok. Alligevel har der i senere tid udviklet sig en mindre bevoksning af Hvas Avneknippe - en plante, der normalt forekommer i ikke sure vandmiljøer.
En bevoksning af Avneknippe har udviklet sig midt i Hvide Dynder - marts 2019
Hvidedynder har i dag et rigt fugleliv af bl.a. Svaleklire og Sumphøns samt Grøn Frø.
 
Og flere forhold taler for, at stedet ihvertfald før i tiden var et skattet sted for Bodilsker Jagtforenings jægere at fodre og skyde gråænder.
 
Femradet Ulvefod i Sphagnum - en "hilsen" fra Højlyngens hedemoser
Et forhold, der i dag er ophørt, idet stedet først blev solgt af Nexø Kommune til Pensam, der igen i 2006 har handlet skoven videre til Skovselskabet Poulsker ApS
 
Ejeren har bygget et fugletårn ved Poulsker Jagtforenings tidligere jagthus og informeret om planerne med arealets pleje og udsætning af dådyr i almindelighed samt om fugle og svampe i særdeleshed
Observationstårn og infotavle ved Dynnemosen
Hvidedynder. Vandoverfladen fuldstændigt dækket af Dynd-Padderok
Dynd-Padderok
Dæmning vestligst i Hvidedynder
Anhøj Bæk langs sogneskellet mellem Bodilsker og Poulsker Plantager
Rustdannelse i grøft ved vejanlæg
Østligste karpedam, tilgroet af dunhammer og med udsigt ud over fældede område
Østlige karpedam tilgroet og stedet "naturaliseret"
Anhøj Bæk kommer frem i lyset efter at have løbet langs med Karpedammene ind under Rødgran
Anhøj Bæk med frit fald over grundfjeldet
Anhøj Bæk tørlagt sommeren 2018
Kambregne i Sphagnum i Hvidedynder
Højlyngsvegetation har udviklet sig på et mindre parti - tæt på Anhøj Bæk
Kambregne har fundet sig til rette i den "nye" højlyngsvegetation ved Anhøj Bæk
Rødgran-træstub med "paryk" af mos som ny vokseplads for rødgran