Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 20. På Vallen :: 288. Højskolen
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
Kort
287. Almindingsbyen
288. Højskolen
289. Vallensgård
290. Vallensgårdsmose
291. Udkæret
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)


Trandberg - Ekkodalsforsamlingen

UTM 0493879 / 6107058
 
I første halvdel af 1800-tallet var åndslivet på Bornholm præget af rationalismen, der hævdede, at kun forstanden kunne afgøre, hvad man burde tro.
 
Efter Grundlovens indstiftelse den 5. juni 1849 var der blevet indørt religionsfrihed i Danmark, og nye religiøse strømninger begyndte at dukke op hist og her i øens kroge.
 
En bannerfører i den nyere bornholmske kirkehistorie blev nylarsdrengen Peter Christian Trandberg.
 
Han kom til verden på Brunsgård den 18. august 1832, og efter et særdeles omtumlet, omend stærkt religiøst, liv døde han som præst i Amerika i 1896.
 
På Statsskolen, der dengang gik under betegnelsen "Rønne Latinskole", gik han fra 1846 til 1851, og det var i den periode, han besluttede sig for at blive præst. Det blev han i 1858, og efter et par år i Jylland kom han i 1860 tilbage til fødeøen.
 
Fra juli 1860 til Sankt Hansdag 1863 virkede Trandberg som rejsepræst og kappellan flere steder på øen, men han kom i sin forkyndelse mere og mere på kant med øens præster og blev af nogle trosfæller opfordret til sammen med dem at træde ud af folkekirken og under "åndens vejledning" danne en evangelisk luthersk frimenighed.
 
Han sagde ja til opfordringen, og indbød gennem en annonce i "Bornholms Avis" bornholmerne til at overvære hans prædiken i Almindingen Sankt Hansdag og meddelte samtidig, at han ved den lejlighed "ville frasige sig lod og del med statskirken for bestandigt".
 
23. juni 1863 oprandt med solskin, og da mødet skulle begynde kl. tre om eftermiddagen var mellem 3 og 4.000 mennesker forsamlede.
 
Trods bagende sol og vindstille varede mødet ved lige til 20-tiden og blev et af de mest skelsættende og dramatiske Almindingsmøder.
 
Der blev oprettet frimenigheder, fraktioner og filialer rundt om på øen, og det resulterede i, at der i øens 21 sogne foruden de gamle kirker blev opført næsten 100 misionshuse samt en halv snes forsamlingshuse, der også blev benyttet til afholdelse af religiøse møder og sammenkomster.
 
Men, kimen blev lagt her i dalens dybe stille ro, og i dag kan man stille sig op på den nyrenoverede talerstol og give sit besyv med, alt medens Trandberg andægtigt lytter fra sin piedestal.
 
Mindet om ham blev rejst efter hans død og betalt af penge, der var indsamlet blandt hans venner på øen og afsløret på Sankt Hansaften 1898.
 
Det består af en bronzebuste på en større granitopbygning med indskriften:
 
Peter Christian Trandberg
Født 18. Aug. 1832
Død 18. juni 1896
 
Jeg har forelagt dig Livet
og Døden
Velsignelsen og Forbandelsen
at du maa vælge Livet

5. Moseb. 30.19

 

Siderne er bygget i en WEB123