Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 5. Slotslyngen :: 48. Hammersholm
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
Kort
41. Pissebækken
42. Mulekleven
43. Finnens Top
44. Ravnedal
45. Blåholt
46. Ankermyre
47. Moseløkken
48. Hammersholm
49. Galgebakken
50. Hammershus
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hammersholm - til facaden

tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Hammersholm til gaarden
 
Hammersholm - taet på Slottet
 
Hammersholm - Egedammen i Hammersholmengen i 1860'erne
 
Groeft sprængt gennem vandstandsende klipper
 
Draengroeft gennem Hammersholmengen
 
Hoebaenk i Egedammen
 
Egedammen set fra skovvej
 
Egedammen fra syd
 
Koer graesser af i Egedammen
 
Noerreskoven graesses af
 
Registreringspind til botanisk overvaagning
 
Helleristninger på Hammersholm
 
Helleristningsfoedder
 
Teglvaerksloekker opdyrket
 
Teglvaerksmarken

Hammersholm - Slotsvangegård

UTM 0485181 / 6125636
Klippepartierne, der strækker sig fra Hammershus og næsten ned til Vang, Slotslyngen, hørte i middelalderen direkte under Slottet. Sammen med de opdyrkede og skovklædte arealer nordpå mod Sandvig, udgjorde den Slottets Ladegård.
 
I 1680 blev det bestemt, at Slotsladegården, der kun bestod af jorder og ingen bygninger udenfor Slottet, skulle bortforpagtes. En ny forpagter fik i 1724 jorderne i fæste for livstid og fik samtidigt ret til for egen regning at opføre hus og avlsbygninger på grunden.

Egedammen midt i 1700-tallet på Hammers kort 1746-50 samt Bryggerdammen

I 1726 blev gårdens bygninger opført, og den hed Slotsvangegården indtil 1744, da Staten solgte sine gårde på Bornholm. Forpagteren købte "sin egen gård" med jord, og den fik navnet Hammersholm.
 
Det nuværende stuehus på Hammersholm i bindingsværk er godt nok gammelt, men kan nok ikke datere sig så langt tilbage.
 
Ejendommen, en proprietærgård i Olsker sogn, er i dag uden beboelse efter at den sidste proprietær Sommer solgte til staten i 1998.
 
Staten beholdt i 1680 lyngarealerne, Slotslyngen, men solgte et hus, der lå sydligst på grunden, formentlig det hus, der senere blev til Finnedalsgården. I en Jordebog fra 1719 omtales en udbygger under Slottets Ladegård ved navn Mads Finne, og det er antagelig efter ham, Finnedalen har fået sit navn.
 
Hammersholms arealer er i dag forpagtet ud til kvægavl. Hereford-kvæg går på Slotsvangen hele året og giver landskabet karakter.
 
For godt 50 år siden blev et større dræningsprojekt udført i engen stik syd for Hammersholm. Området rummede tidligere to store søer, bl.a. en, der kaldtes Egedammen, på Hammers kort fra 1746 Eggedammen.
 
Vandet havde som vist på kortet fra 1860'erne fundet sin vej ned til Bryggerdammen, og på vejen var vandøllen bygget i Møllebusket. Tryk her og se et tilsvarende matrikelkort over området.
 
Rørlægningen havde som mange andre steder, hvor man har drænet gammel engjord sat sig, og midt i 1990'erne genvandt dammen sit tidligere udseende under et kraftigt regnskyl.

Hammersholm - Egedam genskabt

Det kom til at gå ud over den nyetablererede cykelvej fra Vang til Allinge og en vandboring, som begge kom til at stå under vand!
 
I stedet for at foretage en mindre omlægning af cykelvejen, gravede man en åben grøft gennem engen, således at vandet igen kunne finde vej til den udsprængte grøft i nord.
 
I et par år havde man ellers fået syn for, hvorfor der var etableret en brolægning i den sydlige del af engen.
 
Det var slet og ret en tørreplads, hvor høet inden udgrøftningen af Egedammen kunne stables uden at blive vådt.

Graesningsskov på Hammersholm

NØ for Hammersholm har Staten i nyere tid etableret kreaturgræsning i Nørreskoven, og Russersletten samt Ostanovka viser tilbage til russernes tilstedeværelse i området efter sidste verdenskrig.
 
Nørreskoven har siden starten af 1990'erne udviklet sig til en spændende åben egeskov med en rig urteflora. Sammen med Naturhistorisk Forening for Bornholm har Statsskoven i nogle prøveflader fulgt floraens udvikling i disse godt 20 år.
 
Teglløkkerne er rester efter datidens teglværk, der fremstillede mursten og teglsten til Slottet og kan i dag spores til markerne mellem Nørreskoven og Langebjerg.
 
Nørreskoven løber ud i stedets højeste punkt, Anebjerg, og på de tilstødende marker er der spor efter både mindre stenbrud samt bevarede heller med bronzealderfolkets helleristninger - højt placeret over landets største helleristningsfelt på Madsebakke.
 
På syv fritlagte klippeheller er der både skåltegn, skibsmotiver og hjulkors, samt øens eneste fodtegn og hestetegn.
 
Markerne afgræsses fra tid til anden af en større flok herefordkreaturer, og Naturstyrelsen har udgivet en folder, der fortæller nærmere om disse mystiske helleristninger.

Helleristningsfelt E

I nyere tid har Naturstyrelsen også etableret forsøg med at skabe bedre forhold for vildtet i dyrkede arealer i form af såkaldte insektvolde.
 
Ved at følge indvandringen af dyr og planter på disse volde, vil man kunne anvise andre om at gøre noget tilsvarende.

Insektvold på Hammersholm mark

 

Siderne er bygget i en WEB123