Forside
Velkommen
  
Søg
  
GPS
  
Bornholm i dag
  
Kort
  
Litteratur
  
Webmaster
  
Lektør
Søg Sitemap PrintBookmark og Del
Du er her: Velkommen :: 19. Østre Indlæg :: 276. Hagemyr
1. Rønnes undergrund
2. Sandflugtsskoven
3. Hasles undergrund
4. Ringebakkerne
5. Slotslyngen
6. Hammeren
7. Nordbornholm
8. Istidslandskabet
9. NordØstkysten
10. Bondelandet
11. Østkysten i fiskjed
12. I Pelles fodspor
13. Den baltiske Issø
14. Smålyngen
15. Højlyngen
16. Alm. Gammelskov
17. Alm. Sprækkedale
18. Alm. Bakketoppe
19. Østre Indlæg
Kort
267. Trehøje
268. Enebærskoven
269. Luntebakken
270. Stakkelemose
271a. Bastemose
271b. Syvmasteren
272. Lindesbjerg
273. Stenløse
274. Åsen
275. Fembroen
276. Hagemyr
277. Røverkæret
278. Fladehalle
279. Vallingebjerget
280. Nydammene
281. Svinemose
282. Hjulmagermyr
283. Rømersvej
284. Thorsen-krogen
285. Grønnevad
286. Viskesled
20. På Vallen
21. Vestre Indlæg
22. Israndslinier
23. I Myrene
24. Middelalderbyen
25. Øens årmillioner

 
Hagemyr
tryk paa billede for stort
-retur ved "tilbagepil"/
(Alt + venstre pil)
Hagemyr - en tilstoppet groeft holder vandet tilbage
 
Hagemyr efter stop af aabne groefter
 
Vandranunkel i groeften
 
Springfroeaeg-klumper i Hagemyr
 
Lyng og ene i den gamle Hoejlyngen
 
Traner over Hagemyr
 
Raeve Kullen 1825-26
 
Ormekuld inde midt i en 50 aar gammel roedgran-bevoksning
 
Ormekuld - afdrevet for roedgran i 2014
 
Vaad bund mellem roedgranerne
 
Afvandings-groeft under Kilderiks Straede foer genopretningen af vandstanden i Hagemyr
 
Vandet stemmet op før broen på Kilderiks Straede, og herefter loeber det ovenover betonbroen
 
Tø ved Øsingekilden
 
Almindingsgærdet ved Oesingekilden
 
Dam ved Oesingekilden
 
Spol - siv og græs - i Øsingekilden
 
Oesingekilde i 1860'erne
 
Oesingekilde i 1880'erne
 
Oesinge Kildehus 1930'er
 
Kildehuset 1955, fra GOOGLE paa nettet
 
Oesinge vandvaerk i 1970'erne
 
Praestegaden i lyngen fra Østermarie til Almindingen
 
Kirkeskolens matrikel 211eq
 
Østermarie Kirkeskole
 
Frede Kjoeller - foto udlaant af Sigrid Kjoeller
 
Degnehaldene 1880'erne
 
Rakkerå løber ovenpå grundfjeldet gennem Degnehaldene
 
Degnehaldene - bro over Rakkerå - halvdel tilbage
 
Degnehaldene - hensmidt affald på skrænten ned til Rakkerå
 
Degneskolen - et minde
 
Degnehaldene med Degneskolen i 1860'erne

Hagemyr - Øsingekilden - Nysverige

UITM 0498413 / 6108146
 
Hagemyr var i Højlyngstiden en del af et større moseareal for foden af bakketoppen Ormekul.
 
Hvorledes afgrænsningen af Statens Østre Indlæg blev trukket gennem Højlyngen vides ikke, men netop dette område med bakker og myr har dannet "hjørnestenen" som det østligste sted i skoven.
 
Og den afvandingsgrøft, der samlede vandet fra størstedelen af denne østlige del af Østre Indlæg blev ført lige gennem området til ubodelig skade for datidens sikkert meget righoldige natur.

Hagemyre og Ormekul ude i lyngmarkerne med en gravet afvandingsgroeft lige gennem omraadet

Efter at Hagemyr nu har været dyrket mark i omdrift i godt 100 år og senest græsningsareal for en større flok kødkvæg, har Statsskoven i de senere år taget initiativ til igen at gøre området vådt.
 
Det er sket ved at nogle åbne grøfter gennem arealet er blevet blændet ved afløbet således, at der i dag står vand midt på arealet det meste af året.
 
Det har skaffet gode ynglebetingelser for både andefugle, padder og sumpplanter. F.eks. er løvfrøen vandret ind, og det er muligt at høre dens sang om nætterne det meste af maj måned.
 
Ligeledes har et par traner haft sit faste opholdssted i myren i forårsmånederne, og det skal ikke undre, om de også bruger stedet som yngleplads. Måske, som de gjorde inden området blev inddraget i Almindingen i midten af 1800-tallet.
 
Senest i efteråret 2016 er vandspejlet i afvandingsgroeften hævet til et niveau, det havde i middelalderen og inden udgrøftningen af denne del af Østre Indlæg!
 
Det har givet en endnu større vandoverflade i Hagemyr, og foråret 2017 bliver spændende at følge hvad angår den forøgede biodiversitet i denne del af Statens arealer på Bornholm.  
 
De fugleinteresserede bornholmere vil nok i den kommende tid flokkes om lokaliteten, og deres iagttagelser lægges tit ind på Dansk Ornitologisk Forenings såkaldte DOFbase. Tryk her og læs nærmere.
 

Hagemyr med opstemmet afvandingsgroeft 16. november 2016

Navnet Hagemyrs oprindelse fortoner sig i en uklar fortid, men allerede i 1588 har stedet haft sit navn, og umiddelbart må det det af en eller anden grund henvise til den menneskelige hages udseende.
 
Ormekul derimod er let at tyde, for det var her på grusbakken, at ormene, altså hugormene, var hyppige! På Rømers kort fra 1825-26 er den imidlertid kaldt Ræve Kullen, som også kan have sin naturlige forklaring! Se nærmere ved at trykke her.
 
Frem til vinteren 2012 har kul'en været skjult i en tæt rødgranplantning, der blev plantet sidst i 1950'erne efter oprydningen efter januar-stormen i 1956. Efter en flankhugning af disse rødgraner har stedet igen ligget åbent.
 
Øsingekilden.
Endnu længe før "Lyngens" udmatrikulering og opdyrkning havde man bemærket sig "Øsinge Kilde paa Lyngen Vesten Ellebye", som det er skrevet i daværende Amtmand Thaarups papirer i 1836.
 
"Overflødighedskilden" er en anden benævnelse for kildens rigdom på vand, som angivet på Anders Christian Rømers kort over Almindingen fra 1825-26.
 
Og navnet "Øsinge" kan med oprindelsen i verbet "at øse" malerisk illustrere kildens egenskaber i, at man kunne øse af det i kilden opstigende vand!
 
Læs mere om Anders Christian Rømers kort ved at trykke her.
 
Man har målt, at der vældede 67 m3 vand ud af kilden på et døgn, svarende til 67.000 liter, eller rundt regnet 45 liter i minuttet.
 
Dette lyngareal blev i anden halvdel af 1800-tallet udmatrikuleret i et antal matr. 211-lodder, som var Østermarie Sogns andel af Højlyngen og herefter af Sogneraadet for Østermarie Sogn at blive afhændet som arvefæsteejendom til "rydningsfolk" og deres koner, der herefter med de bare næver skulle i gang med at gøre lynggjorden frugtbar.
 
Nysverige.
På kortet fra 1880'erne er den første beboelse aftegnet på matr. 211bbi - Kildehuset eller Kilden. Den var solgt af Østermarie Sogneråd til nybygger og rydningsmand Anders Knutson, som sammen med sin kone var kommet til Bornholm fra Sverige for at skaffe sig et udkomme her.
 
Efter hans død solgte enken lynglodden i år 1900 til Nils Pehrsson fra Simrishamn og Marie Mårtensson fra Ingelstad ved Tommelilla.
 
I 1929 modtog Niels og Marie en portion af årets Graneli-Fonds legat, og i en kronik i Bornholms Tidende den 27. august 1929 motiverede Bornholms daværende Amtmand B K Ølgaard for, hvorfor netop dette par skulle have en del af dette fonds midler:
"Kildehuset hedder stedet, og Niels Persson hedder Manden, født 31. december 1859 i Sverige. Marie Mortensen hedder hans Hustru, som også kommer fra Sverige, men bedre kendt er hun nu som Kildemor.
 
21 år var han og 14 hun, da de kom her til Landet. Deres første hjem blev et lejet Hus på Skagelfaldet i Aaker, halvfjerde aar senere fik de sig et lille ejendomshus i Vestermarie og saa i 1900 byttede de sig til Kildehuset, hvis værdi sattes til 4000 kr., og det var nok det, for hele Herligheden var et saakaldt Stuehus uden Tag og vægge, hvilket minder om en bladløs Kniv foruden Skaft, dertil godt 9 Tdl. Hedejord, hvoraf kun 2 var dyrket, mens Resten henlaa som Sump, dækket med Spol, Rør og Siv eller med Lyng, og endelig 2 gamle Køer, 25 kr. værd Stykket. Gæld var der derimod nok af: 1200 Kr. Udmarkspenge, 600 private Kroner og megen Løsgæld. Senere ordnedes Pengeforholdene ved et Husmandskreditforeningslaan, som nu er nedbragt til 3.900 Kr.
 
- Og hvordan er det saa i dag med denne Udørk?
Omtrent det hele er forvandlet til en Oase, ryddet, afvandet og merglet; herved maa bemærkes, at denne ejendom i Modsætning til saa mange andre var omtrent stenfri. Store, rene Afgrøder bærer Markerne: der er 1 Hest, 3 Køer, 1 Kvie, en del Svin, 50 Høns og 100 Kyllinger.
 
- Og hvordan er denne Forvandling faaet for sig?
Derved at Fa'r og Mo'r - og vel Børnene med - har hjulpet hinanden, ret på Husmandsvis, men nok som et særlig godt Eksempel derpaa. Mergel er der paa selve Grunden; Persson hev den op af Graven, Konen kørte den ud paa Marken og væltede den af. Han gravede Drængrøfterne, hun lagde Stenene ned og dækkede over med Lyng.
Da to Længer byggedes, den ene straks efter den anden omkring 1912, brugte hun Murske og Tækkenaal, han var Haandlangeren. Da Kilden, som har givet deres Ejendom Navn, gravedes ud, var det hende som trillede Sten til og satte Brønd. Ved de velholdte Bygninger har de anlagt en pæn have.
 
- Til alt dette maa vi ikke glemme at lægge Dagenes almindelige Gerning, men naar Arbejdet gaar saadan, kan der jo endda nemt blive Tid til mer! Persson gav af sin Kraft til andre, var saaledes i mange aar Fyrbøder ved Tærskeværker, og Kildemo'r var Sildemo'r, kørte på Bukken rundt til det hele Opland.
 
Lidt vanskeligt er det kun at begribe, hvordan Kildehuset ogsaa har kunne gaa at faa 12 børn og opdrage dem. Tre er døde, af dem den ene efter at han var bleven maskinist i Norge og gift; ogsaa de fleste af de andre er gift, en ugift Datter driver eget Husmandshjen i Nærheden af det gamle hjem, som en søn snart skal overtage. Naturligvis er der Børnebørn, ja Ægteparret er endogsaa Oldeforældre til 3 smaa Verdensborgere.
 
"Hvordan var Jorden, da De kom herud?", spørger vi, og Persson svarer, som var det en fornøjelse at tænke paa: "Den var styg!" Men da vi ved synet at tætte Kornagre videre spørger: "Hvor store Fold plejer De at høste?" er Svaret: "Det ved jeg skam ikke, men vi er glade for, hvad der bliver, og Sildemo'r retter sig, mens Fingrene flittigt arbejder med Strikkestrømpen, og siger med sin kraftige Stemme: "Vi har aldrig modtaget 2 Øre i hjælp af nogen Art".
 
Kun deres raske Hænder ejede disse to Mennesker, da de blev gift og begyndte for sig selv. 500 Kroner lagde de sig op paa Lyngen i Vestermarie. - Humør og Rankhed har de den Dag i Dag, da han er omtrent 70 og hun fyldt de 65".
 

Næsten som en hån mod dette pars stræbsomme liv har Østermarie Vandværk "stukket snabelen" ned i dette vandrige landskab og forsyner i dag sine borgere med vand fra Overflødighedskilden.

Det skete ved, at en kreds af Østermarie-borgere i tiden efter sidste verdenskrig ledte efter et sted at etablere et vandværk for at kunne forsyne folk i byen, og valget faldt på Øsingekilden.
 
Man købte retten til at bruge vandet fra kilden af Edvard Pedersen, en søn af Niels og Marie, byggede et mindre pumpehus, "stak et rør i jorden" og etablerede en vandledning til Østermarie by.
 
1. september 1948 blev vandværket indviet ved en større festlighed!
 
Edvard Pedersen blev boende i Kildehuset frem til 1963, da han også solgte huset til Østermarie Vandværk, og Kildehuset blev revet ned.
 
I 63 år havde Niels og Marie samt deres søn Edvard lagt deres kræfter i at få de godt 9 tønder land lyngjord til at skaffe et udkomme for en familie nybyggere fra Sverige.
 
På en gang var dette arbejde spildt! Herefter var det vandet, der vældede ud af "Overflødighedskilden", som det havde gjort siden isens afsmeltning for mere end 12.000 år siden, der gav stedet værdi.
 
Og i stedet for et Kildehus med "velholdte bygninger, liv og en pæn have", ligger der i dag et vandværk med pumpeværket i Niels og Maries stensatte brønd!
 
Lidt nord for vandværket har Bornholms amt i 1989 efter ønske af stedets nuværende ejer med naturgenopretningsmidler etableret en mindre dam, og der har igen etableret sig en naturlig bevoksning med "spol" som før dræning og opdyrkning.
 
Præstegaden.
Præstegaden var den drivgade, der ledte ind i Lyngen fra området med Østermarie Kirke. Der var lyng hele vejen ind til det sted hvor nutidens Præstegade og Almindingsvej støder sammen.

Således var Østermarie sogns forholdsvis gamle kirkeskole netop bygget på en sådan tidligere højlyngsmatrikel: 211 eq. Tryk her og se nærmere.

Præstegaden - Almindingsvej - gennem den tidligere Højlyngen mellem Østermarie og Almindingen

Og Frede Kjøller, der hele sit liv levede i og for den bornholmske natur boede her som Førstelærer fra 1947 indtil sognet fik skaffet plads til de første klasser i den nye centralskole i 1966. I dag er kirkeskolen bedre kendt som fru Petersens café.
 
Frede Kjøller havde sin faste ugentlige rubrik just nu i Bornholms Tidende, og hans datter, Sigrid Kjøller, arbejder på at få de mange gode artikler ud til en større skare mennesker ved at lægge dem på sit eget website. Læs nærmere ved at trykke her.
 
Rakkeråen.
Det vandløb, der tidligere naturligt har afvandet Lyngen med det vandrige område omkring Øsingekilden har fået tillagt navnet Rakkeråen.
 
Det skyldes, at det på sit løb gennem "Denahajlana" syd for den nuværende Østermariehallen har passeret datidens "Rakkerløkken".
 
Allerede i 1769 var der i nogle skriftlige kilder henvisning til denne løkke, hvor der blev dræbt heste i gammel tid!
 
Her boede Rakkeren også kaldet "Natmanden", der var Skarpretterens medhjælper. Skarpretteren var er den offentligt ansatte person der skulle fuldbyrde dødsdomme, oprindeligt ved halshugning med sværd eller økse!
 
Denahajlana.
Denahajlana har navnet efter Denaskolen - Degneskolen og er det klippefyldte landskab, der ligger langs Rakkeråen opstrøms den gamle Degneskole.
 
Frede Kjøller har haft stedet som sin egen baghave i alle de år, han boede på Kirkeskolen fra 1947 - , så han har beskrevet stedet i et spændende indlæg. Tryk blot her.
 
Degneskolen blev bygget allerede i 1825 ved midler, skænket af den velhavende etatsrådinde Marie Kofoed, hvis afdøde mand var født på Koefoedegård i sognet.
 

Siderne er bygget i en WEB123