349 Graptolitskifer
Graptolitskifer i Vasegårdsengen
Engen for foden af Vasegård er en "gammel" flodseng med høje brinker til begge sider. I sandhed, en flod, der har kunnet rumme en del smeltevand.
Nogle forår kan der forekomme så hurtige sne-afsmeltninger, at vandet har vanskeligt ved at komme gennem de snævre brogennemløb, hvorfor der opstår veritable smeltevandsfloder opstrøms Vasegårdsbroen, således i foråret 2005.
Tryk her og se mere.
I bogen "Læså - Bornholm fra tidernes morgen" skriver Arne Larsen, at man, når man fra Kalby når frem til engen og bemærker de høje skrænter på den vestlige side af åen bør anlægge et æstetisk syn på skifervæggene, inden man fordyber sig i det videnskabelige - thi, skønnere plet skal man lede længe efter.
Stedet er den dejligste natursymfoni, sammensat af raffinerede toner fra stenenes, floraens, fuglenes, fugtighedens, duftenes og lysets verdener. Man bliver så underlig lille, når man oplever livet et sådan sted.
Det er graptolitskifrene, der kommer frem i dagen her, nedre graptolitskifer eller Dicellograptusskifer, der er ca. 450 millioner år gamle aflejringer fra perioden Øvre Ordovicium.
Ordovicium er iøvrigt den periode, der afløste Kambrium for omkring 500 millioner år siden, og grænselaget kan netop erkendes her på Bornholm, nemlig der, hvor de første former af dyregruppen Graptoliter optræder i Alunskiferen.
På grund af en forkastning i lagserien kort før Vasegårdsengen, er det ikke muligt at erkende denne overgang her ved åen, men overgangen kan erkendes i Alunskiferbruddet ved Limensgade.
Dicelleograptusskifer har en mægtighed på godt 10 meter og indeholder en stor mangfoldighed af graptoliter.
Graptoliter er marine, kolonidannende dyr, som har været forsynet med et skelet af et proteinholdigt materiale.
Hvert enkelt individ har været placeret i enkelte, dobbelte eller firdobbelte rækker, så de tilsammen danner en stavformet eller grenet koloni.
Arterne har optrådt i en så forholdsvis kort tid, at de er blevet værdifulde ledeforsteninger for de mange laghorisonter i skifervæggen, hvorfor de kan sætte lagene på plads i en kronologisk lagfølge.
Ældst og nederst finder man 1)Climacograptus scharenbergi. Herefter kommer lag med 2)Amplexograptus vasae, der efterfølges af skifer med 3)Dicranograptus clingani. Øverst finder man graptoliterne 4)Climacograptus styloides og Dicellograptus johnstrupi.
En brachiopod, Paterula portlocki, ikke større end et knappenålshovede, er almindelig i alle lag.
I den stejle skrænt under Vasegårds have bemærkes nogle lyse op til 10 cm tykke lag af den gule bentonit, der er en lerart, dannet ved forvitring af vulkansk aske.
Bentonitten anskueliggør, at der i dette tidsrum har været vulkansk aktivitetet i nærheden af Bornholm, men hvor vulkanerne befandt sig, vides ikke.
Den øverste ca. 3 meter høje del af profilet under Vasegårds have udgøres af endnu en graptolitaflejring, Jerrestadformationen, der tidligere har været benævnt Tretaspisskifer. Den afgrænses nedefter af et lag konglomerat med rullesten af pyrit og fosforit.
Konglomeratet er gult og rustent på grund af forvitring af pyriten og genudfældning af jernholdige mineraler, hvilket tyder på et ophold i aflejringen på dette tidspunkt i øvre Ordovicium.
Udover trilobitten Tretaspis indeholder denne skifer kun få fossiler, men som Arne Larsen nærmest triumferende skriver i bogen fra 1959: " der er imidlertid fornylig gjort et geologisk set sensationelt fund i tretaspisskiferen, nemlig graptoliten: Dicellograptus anceps var. bornholmensis".
Her er bragt mange navne, men en egentlig bestemmelsesnøgle med billeder mangler. Wikipedia har en øjensynligt velunderbygget generel indgang til emnet graptolitter, så tryk her og læs mere, ellers vil et opslag i "Naturen i Danmark - Geologien" på side 115 svare på en del spørgsmål. Tryk her og læs mere.
Vandstær
I vintrene 1965-66 og 1966-67 gennemførte det daværende "Feltornitologisk Udvalg for Bornholm" en undersøgelse af forekomsten af Vandstær i øens vandløb om vinteren.
Resultatet er bragt i "Bornholms Fugle, 1973", og på siderne 312-313 læser man, at de fleste af observationerne i Læså var gjort ved Vasegård.
Fra broen over åen er der gode muligheder for at se fuglen fouragere i det relativt lave vand for foden af skifervæggen under Vasegårds have eller i engen nedstrøms broen.
Tryk her og se fuglefolkets seneste indberettede iagttagelser af fuglen til DOF-basen
Linjer i landskabet
Linjer i landskabet er et stisystem, som forbinder Aakirkeby, Aa Kirke, NaturBornholm og Klintebakken med landskabet syd for byen.
Her kan man gå på opdagelse i historien om naturens udvikling gennem millioner af år og om de mennesker, som fra den tidligste oldtid har levet her og påvirket landskabet.
Projektet blev åbnet den 16. maj 2019 med en fest på Aakirkeby Torv. Tryk her og læs mere.
Graptolitskifer i Vasegårdsengen er lokalitet nr. 16 på dette system af stier.
